Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Generelt

- Hvad skal ses med Rejsepas?
Hvad skal ses med Rejsepas?
Af Trainee. 8/08-23, 01:03.
Hej kære ligesindede jernbaneinteresserede!

Jeg har købt et Rejsepas, og glæder mig til at tage Danmark rundt i 7 dage (ikke 8 dage, da jeg lige venter på at stormen stilner af).

I den forbindelse vil jeg sætte stor pris på, hvis I vil komme med forslag til hvad en jernbaneinteresseret kan opleve i det ganske danske land.

Min interesse falder primært på det nutidige og fremtidige, og især de mange igangværende projekter på jernbanen. Men jeg har da været på Danmarks Jernbanemuseum, og vil ikke afvise forslag til lignende museer og andre historiske elementer.

Jeg kommer fra København, og vil i hvert fald besøge Aarhus og Aalborg i et par dage hver. Resten af destinationerne er endnu ikke fastsat, men bliver nok i det sydjyske, og måske også lidt Fyn uden for Odense, sydhavsøerne, eller de sydfynske øer.

På forhånd mange tak!

Hvad skal ses med Rejsepas?
Af Niels Munch. 8/08-23, 08:27.
Seneste redigering: 8/08-23, 08:31 af Niels Munch
Hej Trainee,

Jeg tolker baggrunden for dit spørgsmål, at du næppe er medlem af f.eks. Dansk Jernbane-Klub, som 6 gange årligt udgiver tidsskriftet "Jernbanen".

I hvert nummer er der sædvanligvis

- Nyt fra Transportministeriet/Trafikstyrelsen
- Nyt fra Banedanmark
- Nyt fra DSB og øvr. operatører
- Nyt fra Lokalbanerne
- Nyt fra udlandet

..... hvori der beskrives, hvad der rører sig aktuelt, og som givetvis ville kunne inspirere dig.

Nyeste udgaver af tidsskriftet kan sædvanligvis læses på biblioteket.

Om veteran- og museumsbaner 2023, se f.eks.: https://togsommer.dk/index.php?view=article&id=1&catid=2 .

God tur!
Niels

Hvis du er til sådan nogle rigtig lange ture, kan man faktisk nå fra København til Thyborøn og hjem igen på én dag. Det gjorde jeg for et par uger siden for at få en tur med VLTJs smukke gamle Y-tog, inden de næste år bliver udskiftet med batteritog. Men det er altså en tur på omkring 6 timer hver vej, så det er ikke en lille hyggetur. Det ville måske også være bedre at blive i området og overnatte hos nogle bekendte eller på en bed & breakfast, hvis man skulle prøve at køre hele vejen fra Vemb til Thyborøn.

Derudover kan jeg også anbefale Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum i Struer. Jeg elsker sådan nogle museer, der lige så godt kunne være et magasin, man går rundt på, med alverdens mærkelige små og store genstande, som man må røre og pille ved, og de frivillige er fyldt med Mange gode historier. Det er virkelig fedt.

Og hvis du alligevel er i Struer, det er godt nok noget lidt andet, men så kan jeg  også anbefale at se den store B&O-udstilling på Struer Museum. Den er faktisk meget interessant, og så kan man også få en kombi-billet til 75 kr., der gælder både til Struer Museum og til jernbanemuseet.

Og hvis du virkelig er jernbanenørd, så kunne du også tage en tur til Rødekro og se DJKs S-tog. Det sidste hele 2. generations S-tog som står hos Skaks A/S. Det er forholdsvis nemt at komme dertil, bare tag toget til Rødekro station og så buslinje 2 mod Busstationen og stå af ved stoppestedet Ribevej v Brundevej. Så er der en gåtur på cirka halvanden kilometer, og du kan få nogle rigtig fine billeder af det gennem hegnet. Desværre kan man ikke komme tættere på det, da det er et privat og lukket område, men man kan fint se det fra vejen. og hvis du alligevel er på de kanter, vil jeg virkelig anbefale at køre forbi slagter Christian Vollstedt på Naffet i Haderslev. De laver verdens bedste sønderjyske spegepølser og en masse andre lækre pølser. Som leverpølse og deres tepølse. Det er virkelig bare guld.

Til sidst kunne man jo også tage en tur til Randers og se Scandia. Jeg ved ikke, hvor meget der er tilbage at se, eller hvor langt de er nået med Scandia Expressen. Ellers er Randers jo også en rigtig hyggelig by.

Og husk også, når du kører over Fyn, at sidde i højre side, hvis du kører mod Odense, og venstre side, hvis du kører mod Nyborg. Hvis du kan. Så kan man lige nå at se DJKs depot i Marslev, hvor der står en masse materiel.

Det tror jeg var det hele. Håber, du kan bruge mine anbefalinger til noget. God tur :)
Mvh Theis


Hvad skal ses med Rejsepas?
Af anho. 8/08-23, 17:36.
Grejsdalen er ikke helt så naturskøn som den har været, men det er nu stadig en ganske pæn togtur at tage.

Og på VLTJ (eller Lemvigbanen, som den officielt hedder) er turen en dejlig rejse. Lemvig er dog den mest interessante af de byer den kører igennem - der er ganske hyggeligt nede ved havnen, og en flot udsigt over Lem Vig. Y-togene er en sjov oplevelse, givet hvor mange år de har på bagen. Vær dog opmærksom på at togene ikke kører hver time - til tider kan der være op til 2 timer mellem hver afgang.

Hvad skal ses med Rejsepas?
Af nrk. 8/08-23, 17:53.
Jeg vil gerne foreslå Gedser Remise.

lørdag og søndag kører de tilmed med skinnebus mellem museet og Væggerløse.

jeg har ikke selv prøvet turen på deres bane, men jeg kan huske at da jeg tjekkede rejseplanen da lå den station et meget dårligt sted ifht. bus betjening. så det er bedst at tage direkte til museet med bus.

Silkeborg-Skanderborg er også meget naturskøn.

Citat fra: nrk Dato  8/08-23, 17:53Jeg vil gerne foreslå Gedser Remise.

lørdag og søndag kører de tilmed med skinnebus mellem museet og Væggerløse.

jeg har ikke selv prøvet turen på deres bane, men jeg kan huske at da jeg tjekkede rejseplanen da lå den station et meget dårligt sted ifht. bus betjening. så det er bedst at tage direkte til museet med bus.

Godt forslag - jeg havde selv planer om at nå over Storstrømsbroen og så er det da en fin udflugt. Selvom Storstrømsbroen bør holde til 2027, så er den jo før blevet lukket med timers varsel. Og hvem siger den så bliver åbnet igen.

Citat fra: Togiudlandet Dato  8/08-23, 18:59Godt forslag - jeg havde selv planer om at nå over Storstrømsbroen og så er det da en fin udflugt. Selvom Storstrømsbroen bør holde til 2027, så er den jo før blevet lukket med timers varsel. Og hvem siger den så bliver åbnet igen.
Ellers er også god udsigt til den nye bro fra den gamle. Og hvis vil tættere på, så er Masnedøfortet et god sted at kigge. Der er lille infoboks på stedet. Ellers der også et besøgscenter længere inde på øen.

Ellers har jeg brugt rejsepas til at få besøgt nogle af de byer, som jeg ikke har været i. Og der tit nogle spor, stationsbygninger og -områder, som er vær at komme forbi.... selvom mange af dem ikke bliver brugt mere.

Mange tak for alle jeres gode forslag! Min arbejdsplads har heldigvis tidsskriftet Jernbanen liggende, som jeg så lige nåede at læse inden jeg skulle afsted. Det var meget interessant læsning, og frister mig til selv at blive medlem.

VLTJ var også på tegnebrættet, så jeg kan nå at prøve Y-togene :)


Jeg kan for resten anbefale hjemmesiden togsommer.dk, som jeg lærte om i tidsskriftet Jernbanen!

Citat fra: Trainee Dato  9/08-23, 18:55Det var meget interessant læsning, og frister mig til selv at blive medlem.

Kan kun anbefales. Selv et passivt medlem gavner på flere planer: Det giver en 'moralsk' opbakning til de aktive i foreningen, men har også stor betydning i foreningens samarbejde med myndigheder, fonde m.v.: Jo flere medlemmer, jo større vægt taler man med.

Er også selv medlem, og glæder mig til hvert enkelt blad! Alle pengene værd.

Gå op Sider:[1]

Danske privatbaner

Læs historien om:
CFL Cargo Danmark ApS
OHJ  46

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak