Citat fra: xal olesen Dato 11/09-23, 13:12Tak for indlægget. Hvem har DSB fravalgt i/under/efter udbudsperioden?

Det får vi nok ikke at vide, men sandsynligvis har der ikke været flere kandidater. Det er endda anden runde af prækvalficering, da første runde mislykkedes pga. for skrappe krav til at nok producenter var kvalificerede.

Hvis man kigger på de togproducenter der deltog i markedsdialogen med DSB omkring de nye S-tog, så er det de samme som også er blevet prækvalificeret.

Oversigt over firmaer der har deltaget i togmateriel delen af markedsdialogen - togproducenter har jeg markeret med fed skrift:
Rolling Stock and Supporting Systems Workshop: Alstom Transport AB, Construcciones y Auxiliar de Ferrocarriles (CAF), CEMIT AB, DB Engineering & Consulting GmbH, FOKUS TECH d.o.o., IVU Traffic Technologies AG, Siemens Mobility AS, Stadler Rail AG and Thales S.A.

Link til opsummering af markedsdialogen: https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/rapporter/fremtidens-tog/fs.tl.01-summary-of-rfi-findings-2019-2022.pdf

Citat fra: dysharmonica Dato 11/09-23, 08:55

Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato  9/09-23, 11:00[

Faktisk ikke - alt tyder på at 5. generation af S-tog bliver en regionaltogsmodel, som så modificeres til at have bredere vognkasse og til at være selvkørende.

Så reelt "firstmover" på både materiel og driftkoncept...

Delvist. Mange forskellige test er blevet udført på ATO i regionaltog. (Holland, Belguim og Tyskland har f.eks. arbejdet med Alstom om deres udvikling).

Og selvfølgelig har mange S-togssystemer allerede delvis udrulning af ATO i centrale sektioner.
[/quote]

ATO kombineret med ERTMS bliver standard omkring 2028 for visse regionaltogssystemer (var i al fald en profeti fra markedet for et års tid siden). ATO på CBTC er nemmere, men laves stort set kun på lukkede (indhegnede) baner. Konvertering af et komplet eksisterende S-bane system til ATO baseret på CBTC med Regionaltogsplatforme er nyt. Der bliver mange delsystemer, der bliver "first mover".

Jeg håber vognene få en elektrovognsførerkabine for at vi kan bruge 10..20 år at prøve at køre uden fører.

Det med førerløse tog bliver nok et fantastisk beskæftigelsesprojekt.
Det ender med at S-togets elektrovognfører kan vælge imellem at blive hegnsreperatør, sensorpudser, driftsoperatører i styrecentralen eller udkørende beredskab. og så mangler de vist 50...100 kollegaer.

jeg har i hvert fald købt aktier i hegnsfirmaerne.
Ringbanen kan jeg forestille mig kan sikres mod overkommelige penge. Men nord Holte, vest for Ballerup er der mange kilometer spor som skal modstår naturens genvordigheder.
/scnr.

Citat fra: Thorfinn Dato 11/09-23, 19:53Jeg håber vognene få en elektrovognsførerkabine for at vi kan bruge 10..20 år at prøve at køre uden fører.

Det med førerløse tog bliver nok et fantastisk beskæftigelsesprojekt.
Det ender med at S-togets elektrovognfører kan vælge imellem at blive hegnsreperatør, sensorpudser, driftsoperatører i styrecentralen eller udkørende beredskab. og så mangler de vist 50...100 kollegaer.

jeg har i hvert fald købt aktier i hegnsfirmaerne.
Ringbanen kan jeg forestille mig kan sikres mod overkommelige penge. Men nord Holte, vest for Ballerup er der mange kilometer spor som skal modstå naturens genvordigheder.
/scnr.

Har man statistik for, hvor ofte udefra kommende faktorer (dvs. ikke har med signaler m.v. at gøre) har krævet uforberedt indgriben fra lokoføreren uden for stationerne?
Det vil give et redskab til at indikere, hvor stort problemet kan forventes at være.

Citat fra: Krabsen Dato 11/09-23, 20:05

Citat fra: Thorfinn Dato 11/09-23, 19:53Jeg håber vognene få en elektrovognsførerkabine for at vi kan bruge 10..20 år at prøve at køre uden fører.

Det med førerløse tog bliver nok et fantastisk beskæftigelsesprojekt.
Det ender med at S-togets elektrovognfører kan vælge imellem at blive hegnsreperatør, sensorpudser, driftsoperatører i styrecentralen eller udkørende beredskab. og så mangler de vist 50...100 kollegaer.

jeg har i hvert fald købt aktier i hegnsfirmaerne.
Ringbanen kan jeg forestille mig kan sikres mod overkommelige penge. Men nord Holte, vest for Ballerup er der mange kilometer spor som skal modstå naturens genvordigheder.
/scnr.

Har man statistik for, hvor ofte udefra kommende faktorer (dvs. ikke har med signaler m.v. at gøre) har krævet uforberedt indgriben fra lokoføreren uden for stationerne?
Det vil give et redskab til at indikere, hvor stort problemet kan forventes at være.

Min personlige erfaring som passager i 15 år med det første tog mod Hillerød vil der 2-3 gange månedligt være kastet noget ud på sporet, som kræver standsning og fjernelse af en genstand, som som regel er en cykel. Hvis cyklen er kastet fra perron lykkes det som regel at stoppe inden påkørsel og giver 10-15 minutters forsinkelse. Hvis cyklen er droppet fra en bro, kan man håbe på at toget efterfølgende kommer til perron, så man kan få en taxa.

Uden lokofører vil jeg gætte på 1 1/2 - 2 timers forsinkelse uanset omstændighederne.

Det mest nærliggende skridt ifbm. nye S-tog vil derfor være nye cykelstativer hvori de henstillede cykler kan fastlåses og være sikret mod at blive kastet foran de nye S-tog.

Der har ikke være fremsat planer om at de nye S-tog skulle køre uden togpersonale, blot at der ikke nødvendigvis skulle sidde en fører forrest. I fald et eller andet der kræver indgreb uden for toget af en personaleperson skulle hænde vil en af de i toget værende andre personalepersoner kunne udføre samme mitigerende aktiviteter som i vore dage kan udføres af den forrest i toget værende bybanefører.

Citat fra: Jensen123 Dato 12/09-23, 12:55

Citat fra: Krabsen Dato 11/09-23, 20:05

Citat fra: Thorfinn Dato 11/09-23, 19:53Jeg håber vognene få en elektrovognsførerkabine for at vi kan bruge 10..20 år at prøve at køre uden fører.

Det med førerløse tog bliver nok et fantastisk beskæftigelsesprojekt.
Det ender med at S-togets elektrovognfører kan vælge imellem at blive hegnsreperatør, sensorpudser, driftsoperatører i styrecentralen eller udkørende beredskab. og så mangler de vist 50...100 kollegaer.

jeg har i hvert fald købt aktier i hegnsfirmaerne.
Ringbanen kan jeg forestille mig kan sikres mod overkommelige penge. Men nord Holte, vest for Ballerup er der mange kilometer spor som skal modstå naturens genvordigheder.
/scnr.

Har man statistik for, hvor ofte udefra kommende faktorer (dvs. ikke har med signaler m.v. at gøre) har krævet uforberedt indgriben fra lokoføreren uden for stationerne?
Det vil give et redskab til at indikere, hvor stort problemet kan forventes at være.

Min personlige erfaring som passager i 15 år med det første tog mod Hillerød vil der 2-3 gange månedligt være kastet noget ud på sporet, som kræver standsning og fjernelse af en genstand, som som regel er en cykel. Hvis cyklen er kastet fra perron lykkes det som regel at stoppe inden påkørsel og giver 10-15 minutters forsinkelse. Hvis cyklen er droppet fra en bro, kan man håbe på at toget efterfølgende kommer til perron, så man kan få en taxa.

Uden lokofører vil jeg gætte på 1 1/2 - 2 timers forsinkelse uanset omstændighederne.

Oplever meget sjældent problemer på strækningen til Hillerød. I hvertfald ikke så oftest som du hentyder. Derimod er det tit at folk åbenbart har svært ved at blive på perronen på strækningen mellem København H og Svanemøllen. De behøver nok ikke installere glasdøre på alle perroner, men i indre by måtte de gerne.

Citat fra: Per Holm Dato 12/09-23, 13:13Det mest nærliggende skridt ifbm. nye S-tog vil derfor være nye cykelstativer hvori de henstillede cykler kan fastlåses og være sikret mod at blive kastet foran de nye S-tog.

Der har ikke være fremsat planer om at de nye S-tog skulle køre uden togpersonale, blot at der ikke nødvendigvis skulle sidde en fører forrest. I fald et eller andet der kræver indgreb uden for toget af en personaleperson skulle hænde vil en af de i toget værende andre personalepersoner kunne udføre samme mitigerende aktiviteter som i vore dage kan udføres af den forrest i toget værende bybanefører.

Det står enhver frit og tro på politikeres løfter om hvordan det vil være når den tid kommer, men at tro at man bare vil udskifte en personalegruppe med en anden tror jeg ganske simpelt ikke på. Det ligger bag "medvind på cykelstierne" i troværdighed. Det er lidt som "der vil være direkte togbus mellem Lyngby og Hillerød" under den store sporrenovering. Det var der i knap en uge.

Citat fra: Thomas123 Dato 17/09-23, 12:11

Citat fra: Jensen123 Dato 12/09-23, 12:55

Citat fra: Krabsen Dato 11/09-23, 20:05

Citat fra: Thorfinn Dato 11/09-23, 19:53Jeg håber vognene få en elektrovognsførerkabine for at vi kan bruge 10..20 år at prøve at køre uden fører.

Det med førerløse tog bliver nok et fantastisk beskæftigelsesprojekt.
Det ender med at S-togets elektrovognfører kan vælge imellem at blive hegnsreperatør, sensorpudser, driftsoperatører i styrecentralen eller udkørende beredskab. og så mangler de vist 50...100 kollegaer.

jeg har i hvert fald købt aktier i hegnsfirmaerne.
Ringbanen kan jeg forestille mig kan sikres mod overkommelige penge. Men nord Holte, vest for Ballerup er der mange kilometer spor som skal modstå naturens genvordigheder.
/scnr.

Har man statistik for, hvor ofte udefra kommende faktorer (dvs. ikke har med signaler m.v. at gøre) har krævet uforberedt indgriben fra lokoføreren uden for stationerne?
Det vil give et redskab til at indikere, hvor stort problemet kan forventes at være.

Min personlige erfaring som passager i 15 år med det første tog mod Hillerød vil der 2-3 gange månedligt være kastet noget ud på sporet, som kræver standsning og fjernelse af en genstand, som som regel er en cykel. Hvis cyklen er kastet fra perron lykkes det som regel at stoppe inden påkørsel og giver 10-15 minutters forsinkelse. Hvis cyklen er droppet fra en bro, kan man håbe på at toget efterfølgende kommer til perron, så man kan få en taxa.

Uden lokofører vil jeg gætte på 1 1/2 - 2 timers forsinkelse uanset omstændighederne.

Oplever meget sjældent problemer på strækningen til Hillerød. I hvertfald ikke så oftest som du hentyder. Derimod er det tit at folk åbenbart har svært ved at blive på perronen på strækningen mellem København H og Svanemøllen. De behøver nok ikke installere glasdøre på alle perroner, men i indre by måtte de gerne.

Kører du reelt med den første afgang eller kører du bare "tidligt" som i før myldretiden. Hvis du kører med den første afgang, hvor tit oplever du så de grupper af lommetyve af 3-4 personer?? Spørgsmålet er bare for at fornemme din observationsevne.