I tråden om IC5 nævns at litra'erne rent faktisk har en mening.

Er der flere toglitra som giver mening? Fx. MQ, MG, MP

Hilsen
Stennicke

For lokomotiver og togsæt siger første bogstav noget om traktionstypen. M har dieselmotorer, E er elektrisk. Det andet bogstav er der ikke så meget systematik i, det handler vist mere bare om hvor man var nået til i rækken og hvad der var ledigt

(Og så ikke alligevel - MX er en mindre udgave af MY, men kom senere. Alligevel kan man godt se logikken i litreringen)

For vogne er der mere systematik, og uden at lægge hovedet på blokken har jeg indtryk af, at den systematik også rækker ud over Danmarks grænser, i hvert fald med nogle af betegnelserne.

Hedder vognen noget med A, er der første klasse. Noget med B, er det anden klasse. Styrvogne hedder noget med s. Derfor hedder dobbeltdækkerstyrevognene ABs, da de både har første og anden klasse.

Kioskvogne hedder noget med k (omend "kiosk" er meget løst defineret og blot kan være en automat, eller slet ingenting i tilfældet af DSB's dobbeltdækkere, hvor automaterne bliver pillet ud og erstattet af sæder. Disse vogne hedder stadig Bk)

De gamle vogne, som dobbeltdækkerne erstattede, hed Bn, fordi de var beregnet på nærtrafik (dvs flere og bredere døre), og man skulle kunne skælne dem fra kupévognene, der bare hed B. I dag hedder de almindelige dobbeltdækkere bare B, selvom de også har flere og bredere døre end de gamle kupévogne.

På togsæt er der ikke nødvendigvis den samme litrering af vogne. På IC3 hedder vogne MFA-FF-MFB, og der er første klasse i MFA-vognen. På IR4 hedder de bare ER-FR-FR-ER, og Øresundstog hedder ET-FT-ET. Man var åbenbart ikke interesseret i at skelne mellem A og B mere.

IC4 hedder MG-FH-FG-MG. Den med H'et er lavgulvsvogn. Øresundstogets FT er også  med lavgulv, men det var åbenbart ikke vigtigt ifht litrering da det togsæt blev taget i brug.

Redigering: Nåja, og hvis det nu ikke gav sig selv: for togsæt er vogne, der starter med F, løbevogne der ikke er udstyret med trækkraft.

Det handler i bund og grund om information. Altså hvilke faciliteter og egenskaber har den pågælende vogn. I Danmark har vi ikke så mange togtyper og vogntyper, så der er vi lidt sparsomme i vores litra betegnelser.

I Tyskland hedder en IC3 eksempelvis Bpbf - Bp - ABpf. Disse informationer kan bruges af eksempelvis salgspersonale der aldrig har set en IC3 i virkeligheden. Lille b betyder at vognen har faciliteter til handicappede mens lille p betyder at det er storrumsvogne. Lille f betyder at det er en styrevogn, hvilket måske kan være relevant for fjernstyringen/disponeringen at vide at toget kan styres i begge ender.

Selvfølgelig er det blevet mindre relevant med adgang til internettet.

En oversigt over hvad de enkelte bogstaver betyder kan findes her: https://en.wikipedia.org/wiki/UIC_classification_of_railway_coaches

Yderligere gælder det for lokomotiver såvel som for togsæt at det første bogstav indikerer trækkraften: intet for damp, M for diesel, og E for elektrisk. Mit gæt er at M'et står for "motor". Dog ingen regel uden undtagelse: de første tre generationer af S-tog var også benævnt med som første bogstav. 4. generation har fået et S som første bogstav i stedet, hvilket giver god mening.

For togsættene betyder andet bogstav typisk ikke noget særligt - men man kan godt finde en vis logik i det alligevel selvom "forkortelserne" i bedste fald er uofficielle og i værste er rent tilfældige. Man kunne tænke sig at MR er et Motor-Regionaltog, og MF derfor et Motor-Fjerntog - og så har MG fået sit navn fordi det er efterfølgeren til MF. For diesel-regionaltogene fik man MP og MQ efter MR - også bogstaver der ligger tæt på hinanden i den alfabetiske orden.

For eltogene hedder lokomotiverne EA, EG (G for Gods?) og EB. Togsættene hedder ER (Elektrisk Regionaltog?) og derefter ET og ES, som er "de næste i rækken".