Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- Ny Storstrømsbro - fremdriften
Ny Storstrømsbro - fremdriften
Af Michael Deichmann, Gribskov kommune. 16/07-23, 11:16.
Seneste redigering: 16/07-23, 11:19 af Michael Deichmann
Jeg var en tur på Sydhavsøerne igår og var tæt på byggepladsen på Masnedø og også over den gamle Storstrømsbro både ud og hjem.
Derfra var der glimrende udsigt over byggeriet af den nye bro, og der var da en del fremdrift at spore. 8 - 10 broelementer er nu lagt op på pillerne 4-5 stykker på hver side og interessant nok ikke udgående fra kysten, men for nu ude midt i vandet. De inderste piller er ikke støbt endnu - jeg ved ikke hvorfor, måske fordi diverse pramme ikke kan gå ind på det lave vand og disse piller derfor skal bygges på en anden måde.
Den først pylon er vel kommet 10 meter op over vandoverfladen - det ser ikke ud til at man er igang med den anden/de andre.
Der er et mystisk trafikfyr på vejen over Masnedø, da vejen er fint tosporet og der faktisk kommer modkørende trafik når man selv for grønt, men det gav anledning til at betragte "endehæftningen" af køretrådsanlægget. Det ender i to master med træklodder og det giver jo god mening at stoppe der. Der står lige en håndfuldmaster videre uden "fittings".

Og nej - jeg kører bil når jeg kører bil og kørte i en kortege (af gamle biler) så jeg havde ikke mulighed for at stoppe og holde ind og tage billeder, men lad os starte denne tråd til at følge byggeriet. Andre (lokale?) kan jo så bl.a. levere billederne måske?
Den skal ifølge skilte på stedet åbne i 2025 og det er jo lige om lidt.

Ny Storstrømsbro - fremdriften
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 16/07-23, 11:25.
Svjh. bliver der kun den ene pylon - det er jo et mindre farvand.

Og på Facebook finder man nemt "Den Nye Storstrømsbro"

https://www.facebook.com/groups/Storstroemsbroen/?ref=share

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Der er 2 brofag på hver side, som er lavet på stedet. På Falster-siden er man færdig det arbejde, så den er blevet forlænget med et brofag, som er lavet på fabrikken på Masnedø. På Masnedø bliver de 2 brofag på land færdig i efteråret. Og når de er færdig med de brofag på land, så fjernes opfyldning, som har været brug under det anlæg, så man kan kommer igang med at sætte nye brofag op, hvor landsiden slipper.

På vandet er der nu og her hejst 9 af 44 brofag. De fleste af bropillerne bliver også gjort færdig på land og sejlet ud. Og de fleste af fundamenterne til bropillerne er også kommer ud på vandet og denne uge kom det fundament tættest på Masnedø på plads. Og det ligner at brofag nummer 10 er på vej til Falstersiden - kranerne er sat op til formålet.

Som Per skriver: Hvis man vil følge dag til dag så er facebook-gruppen 'Den Nye Storstrømsbro' et ret godt sted at følge med. Der kommer nye billeder daglig....

Og der er åben hus på byggepladsen søndag den 24. september.....

Trafiklyset på Masnedø er lavet for at lette udkørslen for de mange lastbiler fra byggepladsen, der har fået lave en ny tilkørsel umiddelbart efter broen.
Lysreguleringen forebygger, at man rammer krydsende trafik, men modkørende sydfra vil altid kunne forekomme.

Btw så er den udsat til 2027 så den åbner desværre ikke om 2 år.

Citat fra: Anders Larsen Dato 20/07-23, 18:50Btw så er den udsat til 2027 så den åbner desværre ikke om 2 år.
Broen skulle faktisk være færdig i 2025 og åbner for biler der, men jernbanedelen skal elektrificeres og have nye signaler, og er først færdig i 2027.

Hvordan det kan tage 2 år at elektrificere og installere nye signaler på 4 km, aner jeg ikke.

Citat fra: Anders Larsen Dato 20/07-23, 18:50Btw så er den udsat til 2027 så den åbner desværre ikke om 2 år.

Ja jernbanedelen har længe været udsat til 2027, men bil-delen er planlagt åbnet i 2025 (og det er vel det, de skilter med ud til vejen).

Medmindre det er lavet om de sidste par dage?

Citat fra: Anders Larsen Dato 20/07-23, 18:50Btw så er den udsat til 2027 så den åbner desværre ikke om 2 år.
Der er 2 åbningstidspunkter. Vej i slutning af 2025 og bane i 1. kvartal 2017. Banedanmark skal have 15 måneder til at gøre banen klar. Så det er ikke 2 år i forskel i åbningstidspunkterne. Og for tidspunktet vejdelen ligner, med fart den, som lige nu med opsætning af brofag og bropiller sker, holder.


Gå op Sider:[1]

Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak