Goddag i forummet!
Så er jeg nået til den sidste stockholmske sporvognslinie i denne 'serie', nemlig Spårväg City, som kører mellem T-centralen (Klarabergsgatan) og Waldemarsudde. Linien har nummer 7, og er 3,6 km. lang. Sporvejslinien, som før omlægningen til højretrafik og nedlæggelsen af by-sporvejslinierne i 1967 betjente strækningen til Waldemarsudde havde også linienummer 7. Begyndelsen til Spårväg City var museumslinien Djurgårdslinien, som åbnedes i 1991 mellem Norrmalmstorg og Waldemarsudde. Tilsyneladende var sporvejstrafikken så meget en succes, at det blev besluttet at forlænge linien ind mod city (Sergels Torg – T-centralen) og at anskaffe moderne sporvogne. Strækningen Sergels Torg - Norrmalmstorg åbnedes i 2010; forlængelsen Sergels Torg - T-centralen (Klarabergsgatan) åbnedes i 2018. Den 'moderne' linie fik nummer 7, og museumslinien, som kører mellem Norrmalmstorg og Waldemarsudde, fik nummer 7N. Linie 7 blev fra begyndelsen betjene af vogne af type A34, Flexcity Classic, lånt fra Norrköping og Frankfurt a.M. Disse vogne er nu kommet tilbage til deres hjembyer, men ved mit besøg i 2017 var flere af Norrköping-vognene endnu i trafik. Nu betjenes linie 7 af CAF-vogne type A35B (nr. 466-473, CAF 2020). Det er dobbeltrettede vogne, for endestationen ved T-centralen har ingen vendesløjfe. Endestationen Waldemarsudde har vendesløjfe, og ved Skansen er der også en vendesløjfe.
Mere om Spårväg City kan ses her
https://sv.wikipedia.org/wiki/Sp%C3%A5rv%C3%A4g_CityDu kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. Vognene 469 og 485 ved endestationen T-centralen, 1.6.2023.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. Vognene 470 og 471 ved stoppestedet Kungsträdgården, 4.6.2023
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. Stoppestedet Nordiska Museet / Vasamuseet med museumsvogn 71 og A35B nr. 471. 4.6.2023
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. Vogn 4 (type A34, Bombardier Flexity Classic, nu i Norrköping) på vej fra stoppestedet Gröna Lund mod city – dengang endte linie 7 ved Kungsträdgården. Her ses sporforbindelsen til remisen. 31.5.2017.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. Vogn 470 i sløjfen ved Skansen. 4.6.2023
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. Interiør af A35B-vogn. Da jeg var der i juni og juli, kørtes der med 'vandrende konduktør', og der var rigtig mange turister med linie 7, som havde god brug for hjælp og vejledning vedrørende billetter m.v.
Og så et par billeder af de museumsvogne, som var i trafik ved mit besøg.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. Den klassiske Stockholms-mustang – og så alligevel ikke helt. Vogn 71 (ASEA/GM 1946) holder ved stoppestedet på Norrmalmstorg. Det er en Malmö-vogn, som er udlånt til Stockholm og malet om i Stockholm-farver. Det er jo en ensrettet vogn, og den blev i sin Malmö-tid ombygget til højretrafik. De tilsvarende bevarede Stockholm-vogne er venstretrafik-vogne.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. Vogn 170 (type A29, ASEA/Hägglunds 1954) på vej ind i sløjfen ved Waldemarsudde. 4.6.2023. Det er en vogntype, som blev bygget til forstadslinierne til Mälarhöjden og Fruängen på et tidspunkt, hvor det allerede var besluttet, at disse linier skulle udbygges til T-bane. A29-vognene havde kun førerplads i den ene ende, men døre på begge vognsider.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. Interiør af vogn 170. 4.6.2023.
v.h.
Ottoemil