Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Rullende materiel

- ODEG VT 646 i Padborg
ODEG VT 646 i Padborg
Af andersj, Aalborg. 3/07-23, 00:46.
Efter at have hjulpet Erixx Holstein med ekstrakørsel til Kieler Woche, blev to af Ostdeutsche Eisenbahn GmbH (ODEG) Stadler GTW togsæt spottet i Padborg ved VIKING Rails værksted i torsdags: https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?004,10478400

De seks VT 646 togsæt hos ODEG fra 2011 blev i starten af juni erstattet af fabriksnye Alstom Lint 54 togsæt og blev dermed arbejdsløse. Det vides ikke hvad togsættene laver i Padborg eller hvad de skal bruges til nu, men rygter siger at de fortsat skal hjælpe til hos Erixx Holstein indtil de forsinkede Stadler Flirt Akku batteritogsæt kan tages i brug.


Der er desværre en tendens til at en del tog i Tyskland bliver arbejdsløse efter første kontraktperiode, da trafikkøber igen sætter krav om fabriksnye tog af forskellige årsager. De fem Stadler Flirt (BR 429) som DB fik leveret i 2009 til kørsel mellem Rostock/Sassnitz og Rügen er nu også blevet overført til Mukran.
De 15 Stadler Flirt togsæt hos Nordbahn og 17 Bombardier Twindexx Vario togsæt hos DB Regio Nord fra hhv. 2014 og 2016 står også til at blive arbejdsløse i 2027, da Schleswig-Holstein er igang med at købe nye dobbeltdækkertogsæt til erstatning. Hermed overgår ejerskabet af togene også fra operatør til trafikkøber, ligesom med batteritogene og married-pair vognene mellem Hamburg og Sylt.   

Indtil videre har man dog kunnet omplacere det meste materiel ved at nogle udbud har tilladt brugt, men renoveret materiel. Men det er et puslespil når togene nogle gange skræddersyes helt ned til den enkelte linje i Tyskland. Det er ikke lige så enkelt som med lokomotiver og personvogne (n-Wagen / Twindexx) som man har kunnet omplacere og tilpasse rimeligt nemt til andre linjer.


Anders

Citat fra: andersj Dato  3/07-23, 00:46Indtil videre har man dog kunnet omplacere det meste materiel ved at nogle udbud har tilladt brugt, men renoveret materiel. Men det er et puslespil når togene nogle gange skræddersyes helt ned til den enkelte linje i Tyskland. Det er ikke lige så enkelt som med lokomotiver og personvogne (n-Wagen / Twindexx) som man har kunnet omplacere og tilpasse rimeligt nemt til andre linjer.

Det er grundlæggende en dårlig strategi der heller ikke tager hensyn til ændring i køreplanen, dårlig materieltilgængelighed, passagervækst-/fald osv. indenfor kontraktperioden. Så man låser sig selv ret så voldsomt.

Så under sporarbejder kan det give problemer.
Eksempelvis har ODEG måtte flytte en Desiro HC til Rügen pga. et sporarbejde der åbenbart kræver et ekstra togsæt: https://www.odeg.de/veraenderter-fahrzeugeinsatz
Det har forhåbentligt hjulpet at de tog der i forvejen køre er Desiro ML, men der har nok kræver lidt efteruddannelse af personalet alligevel.

Man kan naturligvis altid diskutere hvor stor en udbudspakke skal være, men en linje og en håndfuld togsæt virker i hvert fald for lidt.


Citat fra: andersj Dato  3/07-23, 00:46Efter at have hjulpet Erixx Holstein med ekstrakørsel til Kieler Woche, blev to af Ostdeutsche Eisenbahn GmbH (ODEG) Stadler GTW togsæt spottet i Padborg ved VIKING Rails værksted i torsdags: https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?004,10478400

De seks VT 646 togsæt hos ODEG fra 2011 blev i starten af juni erstattet af fabriksnye Alstom Lint 54 togsæt og blev dermed arbejdsløse. Det vides ikke hvad togsættene laver i Padborg eller hvad de skal bruges til nu, men rygter siger at de fortsat skal hjælpe til hos Erixx Holstein indtil de forsinkede Stadler Flirt Akku batteritogsæt kan tages i brug.



De seks togsæt "søger nye opgaver", og bliver i mellemtiden passet og plejet hos Viking Rail, der jo både har plads og kompetencer til det. Det skulle dog allerede være slut for denne gang, da ODEG har taget alle de nye Lint54 ud af drift grundet "manglende kvalitet", og mens man får styr på de nye tog, er GTWerne udset til at komme retur.

/Lasse

Citat fra: andersj Dato  3/07-23, 00:46Der er desværre en tendens til at en del tog i Tyskland bliver arbejdsløse efter første kontraktperiode, da trafikkøber igen sætter krav om fabriksnye tog af forskellige årsager. De fem Stadler Flirt (BR 429) som DB fik leveret i 2009 til kørsel mellem Rostock/Sassnitz og Rügen er nu også blevet overført til Mukran.
De 15 Stadler Flirt togsæt hos Nordbahn og 17 Bombardier Twindexx Vario togsæt hos DB Regio Nord fra hhv. 2014 og 2016 står også til at blive arbejdsløse i 2027, da Schleswig-Holstein er igang med at købe nye dobbeltdækkertogsæt til erstatning. Hermed overgår ejerskabet af togene også fra operatør til trafikkøber, ligesom med batteritogene og married-pair vognene mellem Hamburg og Sylt.   

Indtil videre har man dog kunnet omplacere det meste materiel ved at nogle udbud har tilladt brugt, men renoveret materiel. Men det er et puslespil når togene nogle gange skræddersyes helt ned til den enkelte linje i Tyskland. Det er ikke lige så enkelt som med lokomotiver og personvogne (n-Wagen / Twindexx) som man har kunnet omplacere og tilpasse rimeligt nemt til andre linjer.



Den med omplacering af lok og vogne i Tyskland er faktisk lidt kompliceret. Alle delstater har nemlig deres egne regler og design for passagerinformationssystemerne. Så det er ikke "bare lige".

I forhold til det med ejerskab af materiel og udbud af trafik, er der mange varianter. Det er lidt noget rod, at nyere materiel ikke kan genanvendes, men hvis strukturerne gør, at det er billigere for trafikkøberen at få nye tog, så vælger man jo det.

Et hurtigt kig på diskussionerne her på forum omkring DSBs prissættelse for Vectron og Talgo afslører jo også, at det vil være noget billigere for "trafikkøber" at lade en ny operatør indsætte nyt materiel fremfor at leje DSBs materiel. Men det kan jo så omvendt give udfordringer for "trafikkøbers" ejer med at sælge DSBs materiel uden at lide tab

/Lasse

ODEG VT 646 i Padborg
Af fkm. 13/07-23, 13:26.
Men i Niedersachsen er det delstaten som ejer de togstammer som Metronom så lejer for at køre på strækningerne.

Jeg synes for øvrigt at det er et utroligt spild af ressourcer at der skal være de forskelle - men omvendt så er det vel heller ikke andeledes end udbuddet af busruter i Danmark, hvor nye udbud er på El-busser, så fossile busser med en restlevetid dør før tid.

ODEG VT 646 i Padborg
Af Michael Deichmann, Gribskov kommune. 13/07-23, 18:57.
Citat fra: fkm Dato 13/07-23, 13:26...hvor nye udbud er på El-busser, så fossile busser med en restlevetid dør før tid.
Hvilket jo i høj grad er CO2 uvenligt.

Gå op Sider:[1]

ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak