Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- Gods på banen - er der overhovedet plads?
Gå ned Sider: 1 2 [3]
Citat fra: Svend Dato 17/07-23, 20:48
Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 17/07-23, 15:25
Citat fra: Svend Dato 17/07-23, 11:51
Citat fra: Per Holm Dato 17/07-23, 11:16
Citat fra: TroelsH Dato 12/07-23, 15:17... men Øresund er allerede ved at blive en prop, så der skal besluttes om en ny forbindelse til Sverige, og det er mest godset der presser sig på. Flyttes mere gods over på jernbanen andre steder og i Danmark, så vil det pres kun øges hurtigere.

Godstogene kan gøres dobbelt så lange, de kan  p-bremses med DAK og om 2½ år kan tunnelrestriktionerne reduceres med ERMTS og antallet af persontog kan reduceres når disse tog får to etager og gøres længere. Endelig kan der indsættes hurtige personfærger mellem Nordhavn St. og ikke bare Malmö men også Landskrone og Hälsingborg.

Situationen er ikke helt håbløs.

DAK (Digital Automatisk Kobling) alene gør det ikke. Du er nødt til at udstyre godsvognene med nye bremsesystemer, der ikke er baseret på trykluft. Så glem alt om G- og P-bremser, hvis du vil køre hurtigere end 100 eller 120 km/t med godstog. Længere godstog end 835 meter på udvalgte strækninger (i dag Danmark-Maschen, om nogle år udvidet til dele af Sverige) vil også være reglen/muligheden de næste mange år. De fleste lande har en ambition om at komme op på 750 meter på alle strækninger (og Tyskland måske endda fortsat kun 740 meter - med en enkelt undtagelse).
Taken er med DAK at kunne styre bremserne samtidig på alle vogne - altså bremse og løse via digitale signaler. Forventningen er at køre 2x750 meter koblede godstog fra 2029 - så må man se, hvor mange steder, det reelt kan lade sig gøre. Men i Danmark kører de fleste IC-tog jo med en gennemsnitlig hastighed på omkring de 100 km/t, så hvis de pakkes heldigt nok, er det måske ikke umuligt i nye og næ....

/Lasse

"Taken er med DAK at kunne styre bremserne samtidig på alle vogne - altså bremse og løse via digitale signaler"
Det har du helt ret i, Lasse. Det bliver ved anvendelse af EP-bremser eller nyere teknik. Det koster, det koster, så vi må se, hvornår de første tog (som nok bliver heltog) kommer på skinnerne. 

De optimistiske planer snakker 2027-2028 for heltog (formentlig med UIC koblinger i enderne), svarende til ca 300.000 godsvogne. Dernæst kommer "big bang" i 2029, hvor man planlægger efter at de resterende 310.000 godsvogne ombygges. Finansieringen bliver vist omkring 70-75% støtte fra EU, og det er stadig realistisk, at det kan gennemføres, men der er stadig en del vej, så det kan sagtens blive forsinket....

Lasse

Ting tager tid kan ikke huske hvornår man begyndte at tale om automatkoblingee til godsvogne?
Med venlig hilsen Bent Jensen

Citat fra: Bent Jensen Dato 20/07-23, 13:28Ting tager tid kan ikke huske hvornår man begyndte at tale om automatkoblingee til godsvogne?
Med venlig hilsen Bent Jensen

Et ældre indlæg rykker godt tilbage i tiden... Søgefunktionen er fantastisk

Ja ja da havde ikke brugt søgefunktion, da jeg syntes det var rigtig mange år siden jeg havde læst om det, og det var ikke på jernbanen, men vist udenlandsk tidsskrift.
Med venlig hilsen Bent Jensen

Gods på banen - er der overhovedet plads?
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 20/07-23, 19:26.
Seneste redigering: 20/07-23, 19:33 af Per Holm
Citat fra: Bent Jensen Dato 20/07-23, 13:28... kan ikke huske hvornår man begyndte at tale om automatkoblingee til godsvogne?
Med venlig hilsen Bent Jensen
 

I 1893 blev de første gang indført.

Citat fra: WikipediaIn den USA wurde bereits 1893 landesweit die bis dahin eingesetzte manuelle Kupplung durch die Janney-Kupplung abgelöst.

Historien på 17 sprog: https://de.wikipedia.org/wiki/Kupplung_(Bahn)

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Gå op Sider: 1 2 [3]
DSB MO 1862
Fra ´De gode gamle dage´
Fra ´De gode gamle dage´

Morten Flindt Larsen har samlet en lang række små historier og anekdoner, der fortæller om livet ved banerne, den gang tiden var en anden i ´De gode gamle dage´. De stammer fra tusindvis af gamle jernbaneblade, tidsskrifter, dagblade m.v. som Morten har gennemlæst.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak