Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- Østbanens renovering løber op i 1,1 milliard
Gå ned Sider: 1 2 [3]
Citat fra: TWB Dato  8/03-23, 03:28Dermed fortæller administration i Region Sjælland at intet er afgjort og der med meget stor sandsynlighed vil ske "tilpasninger" indenfor den samlede kollektive trafik fra 2024.

Læg dertil at regionsrådet samtidigt besluttede at bygge ny sygehusvaskeri til en pris 4 x højere (ialt 276 mio kr) end det oprindeligt var anslået til.

Så regionens politikere  kommer til at være "kreative" ved næste års budget og det er utopi ikke at forvente tilpasninger (= reduceret kørsel) i den samlede kollektive trafik.

Blot de holder kreativiteten "sektorvis", jf. dette udsagn i gårsdagens indstilling:

"Regionens midler til sporrenoveringen skal findes inden for den økonomiske ramme til regional udvikling. De regionale udviklingsmidler kan kun gå til regionale udviklingsformål (konto 3) og skal derfor ikke forveksles med regionens anlægsbudget, som dækker sundhedsområdet og fælles formål (konto 1 og 4)."

Tilsvarende "påmindelse" findes også i den g.d. behandlede batteritogsag.

M.v.h.
Niels

Det finder vi først ud af når regionen kommer med budget for 2024.

Citat fra: TWB Dato  8/03-23, 08:25Det finder vi først ud af når regionen kommer med budget for 2024.

Javel, herr Overlærer, det burde efterhånden være evident.

Citat fra: TWB Dato  8/03-23, 08:25Det finder vi først ud af når regionen kommer med budget for 2024.
Regionen kan ikke flytte midler imellem sektorer - det er bestemt af staten... Men der er generelt problem med finansiering af kollektiv trafik i regionerne.

Citat fra: TWB Dato  8/03-23, 03:28Dermed fortæller administration i Region Sjælland at intet er afgjort og der med meget stor sandsynlighed vil ske "tilpasninger" indenfor den samlede kollektive trafik fra 2024.

Læg dertil at regionsrådet samtidigt besluttede at bygge ny sygehusvaskeri til en pris 4 x højere (ialt 276 mio kr) end det oprindeligt var anslået til.

Så regionens politikere  kommer til at være "kreative" ved næste års budget og det er utopi ikke at forvente tilpasninger (= reduceret kørsel) i den samlede kollektive trafik.
ja desværre diverse politikere ønsker mere trafik på skinnerne men desværre vi har ingen penge, Bent

Østbanens renovering løber op i 1,1 milliard
Af Niels Munch. 9/03-23, 08:32.
Seneste redigering: 9/03-23, 08:40 af Niels Munch
TV2 Øst skrev g.d. på sit website: https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-oeerne/pendlere-lettede-over-politisk-opbakning-til-nye-skinner-det-er-virkelig-stort .

Det fremgår bl.a. af artiklen, at Strukton skal forestå selve moderniseringsarbejdet. I DJKs tidsskrift "Jernbanen" 1/2023 oplyses bl.a., at skinner og sporskifter skal leveres af Voestalpine, betonsveller af Spitzke.

Direkte link til TV2 Øst indslag af g.d.: https://www.tv2east.dk/nyheder/08-03-2023/1930/1930-08-mar-2023?clip=2246ed6a-843d-4836-b62f-79ff6aab8bd6 .

Nu resterer Stevns Kommunes endelige beslutning om en flytning af Rødvig Station på kommunalbestyrelsens møde 23.03.2023.

M.v.h.
Niels

Citat fra: Niels Munch Dato  9/03-23, 08:32Nu resterer Stevns Kommunes endelige beslutning om en flytning af Rødvig Station på kommunalbestyrelsens møde 23.03.2023.

Dagsordenen til kommunalbestyrelsens møde 23.03.2023 foreligger *her*, og flytningen af Rødvig Station kan ses under dagsordenens pkt. 301.

Her indstiller forvaltningen, at aftalen for etablering af ny station i Rødvig fastholdes, ligesom der nærmere indstilles om økonomien, herunder om yderligere rådighedsbeløb m.v.

Forinden har sagen været behandlet i såvel udvalget for Plan, Miljø og Teknik som i Økonomiudvalget, hvor der begge steder var flertal for stationens flytning.

Se den grundige beskrivelse af sagens gang under kommunalbestyrelsens dagsordenspunkt.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Lokaltog LINT sæt '31 på Rødvig Station, 05.03.2022 (nm).

PS: Bygningen, der som eneste station på Østbanen er opført i kalkstenskvader, finder forhåbentlig en passende anvendelse i fremtiden. Banens stationer er - som sikkert bekendt - tegnet af Heinrich Wenck, men inden han tog på studierejse i udlandet, blev ansat i DSB og blev "berømt".

M.v.h.
Niels

Er Rødvig station bevaringsværdig eller fredet ?.

Mvh.
Poul.

Citat fra: Poul Andersen Dato 20/03-23, 16:03Er Rødvig station bevaringsværdig eller fredet ?.

I det kommuneatlas, Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med gl. Stevns Kommune lod udarbejde i 2002, er stationen opført med "middel bevaringsværdi". Den nærmere beskrivelse af vurderingskriterier etc. findes heri: http://ks.stevnskom.dk/Atlas/Kommuneatlas-h%C3%B8jkvalitet.pdf .

M.v.h.
Niels

Sjællandske Nyheder, 24. marts 2023:

"Ja til at flytte Rødvig Station
Vedtaget: Med 12 stemmer mod 7 vedtog Kommunalbestyrelsen endegyldigt at afkorte Østbanens strækning i Rødvig og flytte stationen fra dens nuværende placering til nord for Vemmetoftevej."


Læs hele artiklen her: https://www.sn.dk/stevns-kommune/ja-til-at-flytte-roedvig-station/ .

M.v.h.
Niels

Gå op Sider: 1 2 [3]
DSB MX 1007Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak