Citat fra: Niels Munch Dato 26/04-22, 10:24Flere faktorer påvirker projektet i en forkert økonomisk retning:
- Manglende konkurrence (nogle prækvalificerede endte med ikke at byde).
Mange jernbaneprojekter er enten i gang eller startes op i disse år.
Her er der formentlig mange interessante ting gemt. "Manglende konkurrence" giver kun mening, hvis tilbudsgiveren ved, at andre ikke byder. Denne viden er normal meget svær at få, og i øvrigt ikke lovlig at modtage for tilbudsgiveren, og selv om den danske jernbaneverden er hullet som en si, så er der normalt helt lukket om netop konkurrencesituationen undervejs i udbud.
Det er til gengæld interessant at bore i, hvorfor prækvalificerede er endt med ikke at byde. Er udbuddet ganske enkelt ikke attraktivt nok? Jeg kender ikke detaljerne her (ellers kommenterede jeg ikke), men danske udbud har det med at være endog meget strikse og præget af mistillid til tilbudsgiveren. Selv om det formentlig er grundet IC4 og andre grimme udbudsprocesser, så betyder mange ubalancerede krav, at tilbudsgivere trækker sig (DSB fik jo også "kun" 5 bud ud af 11 prækvalificerede til de tre togmateriel udbud).
Når "mange jernbaneprojekter er i gang", fravælger tilbudsgiver selvfølgelig de mindst attraktive tilbud. Bemærk også at eksempelvis DB Netz har været ude at fortælle, at de små 40+ km sporombygning på Marschbahn i 2022 overholder tid og budget. Her er kontrakterne i øvrigt indgået i 2018...så måske er det i tilgift den danske planlægningsproces (ikke mindst den politiske behandling for at finde midler), der bærer en væsentlig del af ansvaret for fordyrelsen.
/L