Flere mere eller mindre etablerede virksomheder har de sidste par uger meldt deres interesse i at køre fjerntog i området London/Paris/Amsterdam.
Flywise, der har faciliteret "GreenCityTrip" nattogene fra Nederlandene til forskellige destinationer i Europa de seneste par år har nu også meldt sig på banen med dagtog, allerede i 2024. Dagtogene skal køre under brandet "GoVolta" som traditionelle lokomotivtrukne tog - ukendt med hvilket materiel og hvem der skal agere operatør.
Fra 1. maj 2024 vil man køre Amsterdam-Berlin Hbf-Flughafen BER en gang dagligt i hver retning.
I løbet af 2024 vil man køre Amsterdam-Paris Gare du Nord en gang dagligt i hver retning (udenom højhastighedsbanerne)
Også i løbet af 2024 vil man køre Amsterdam-Basel Bad Bf tre gange om ugen i hver retning over Venlo og Koblenz.
Der forventes at blive to klasser og billetpriserne vil være i budgetsegmentet - rejsetiden bliver også lang på især Amsterdam-Paris sammenlignet med Eurostar.
I 2025 ønsker man også køre til München og København. Målet er 20 ruter og 250 vogne i drift.
I august var der rygter ude om at GreenCityTrip ville købe 75 ICR-vogne af NS med option på op til 250 i alt... Dog var rygterne dengang at de skulle ombygges til liggevogne, men at bruge dem i dagtog virker mere sandsynligt. Tophastigheden på 160 km/t for vognene kan dog sætte nogle begrænsninger.
Mere kan læses her (inkl. køreplaner), dog på hollandsk:
https://www.treinreiziger.nl/govolta-zusje-van-greencitytrip-komt-met-dagtrein-naar-berlijn-en-parijs/