På forhånd beklager jeg for et langt og fyldigt opslag.
Med hensyn til kommunikation ved kørsel mellem de forskellige landegrænser op til Danmark, er det faktisk rimelig godt beskrevet i de forskellige regelsæt.
Hvis vi starter med det helt basale:
SR §32 Sikkerhedsmeldninger, punkt 1: Almindelige bestemmelser
CitatSikkerhedsmeldinger skal udveksles på dansk. Anvendelse af andre sprog sker efter bestemmelser i SIN.
Hertil punkt 3.4: Særlige sproglige hensyn
CitatHar en afsender eller modtager af en mundtlig sikkerhedsmelding ikke dansk som modersmål, skal vedkommende gøre opmærksom på det.
I dette tilfælde skal begge parter tage de fornødne hensyn til eventuelle sprogvanskeligheder, herunder
- tale tydeligt og langsomt og uden brug af "slang"
- sige alle talord ét ciffer ad gangen.
Det giver os et godt grundlag.
Grænsen mellem Danmark og Sverige benytter sig primært af Øresundsbroens Trafiksikkerhedsforskrift. I denne findes et punkt som uddyber de forskellige krav til kommunikationen mellem dem, der snakker dansk og dem, der snakker svensk.
ØSB TF afsnit 1: Almindelige bestemmelser, punkt 1.2: Sprog
CitatSvensk – Dansk sprogkonvention (SI 7-05) gælder for al trafiksikkerhedsmæssig kommunikation mellem parter med hver sit modersmål i forbindelse med jernbanetrafikken på ØSB samt i forbindelse med drifts- og vedligeholdelsesopgaver i relation til Øresundsbro Konsortiets anlæg.
Sprogkonventionen foreskriver, at man
- taler sit eget sprog, men forstår det andet lands sprog (fagtermer og tjenestekommunikation)
- taler langsomt og tydeligt så tæt på skriftsproget som muligt
- undgår brug af dialekt og slang - også jernbaneslang
- ved talord nævner et ciffer ad gangen. (f.eks. tog 4068 udtales: tog fire nul seks otte)
- bruger svenske fagtermer øst for systemgrænsen og danske fagtermer vest for systemgrænsen
- anvender talordet "et" og aldrig "en" for 1
- undgår brug af bestemte talord som f.eks. første, andet, tredje og fjerde. (1. hovedspor skal således udtales hovedspor 1)
- bliver ved med at spørge henholdsvis gentage, indtil en melding er forstået.
Den mere relevante del for denne tråd kommer her, den dansk-tyske grænse i Padborg. Der findes følgende punkter i de lokale regelsæt.
SIN-L Instruks 26.7, punkt 1.5: Sprog
CitatSikkerhedsmeldinger mellem
- stationsbestyreren i Padborg og stationsbestyreren i Flensburg Weiche
- stationsbestyreren i Padborg og tyske lokomotivførere
- tyske lokomotivførere og rangerledere
udveksles normalt på tysk.
Hvor intet andet er angivet, anvendes sikkerhedsmeldingernes indhold og ordlyd fra SR oversat til tysk.
Ved den dansk-tyske grænse i Tønder findes dog dette punkt:
SIN-L Instruks 30.4, punkt 1.7: Sprog
CitatSikkerhedsmeldinger mellem stationsbestyreren for Tønder og stationsbestyreren i Niebüll udveksles på tysk.
Tal i tognumre, signalnumre mv. udtales enkeltvis.
Eksempel: Tog 7260 udtales "Zug sieben - zwei - sechs - nol".
Sikkerhedsmeldinger mellem stationsbestyreren og lokomotivføreren for tog mellem Rigsgrænsen og Tønder udveksles på dansk.
Det vil sige at tyske førere skal snakke tysk i Padborg, mens alle førere skal snakke dansk i Tønder. Dog findes et andet interessant punkt som findes for begge stationer, i dette tilfælde et citat fra Padborgs SIN-L instruks:
SIN-L Instruks 26.7, afsnit 1.3: Krav til kørende personale
CitatTil kørsel over Rigsgrænsen må kun anvendes personale, der er godkendt til kørsel både på DB Netzs og Banedanmarks strækninger.
Nu kan man så diskutere, om de nævnte "godkendelser" også indeholder krav til at kunne tale sproget, som bruges i det land, hvor man godkendes?