Citat fra: vollensir Dato 28/07-23, 10:16Arriva personales frikort gælder til alle Arrivas togs strækninger, samt DSB, DSB Øresund strækninger i Danmark, Nordjyske jernbaner samt Vestbanen (Varde - Nr. Nebel).
Men der har vi det igen, forringeler for dem der har frikort. Når man vælger denne her idiotiske ide at dele jernbanetrafikken op. Her over i det vestjyske kan Arriva ansatte jo ikke mere bruge deres frikort mellem Holstebro og Skjern
Hej alle frikortinteresserede!
Som "gammel frikortindehaver" af både "den ene eller den anden slags", herunder hvilken "klasse", man måtte rejse på, kan jeg bare sige: "Man" har ønsket at komme helt ud af systemet med, at et ansættelsesforhold i en jernbanevirksomhed giver "ret til" frirejse(r). Jeg har som "gammel jernbanemand" fulgt udviklingen gennem mange år, og både den tidligere Jernbaneforening og Dansk Jernbaneforbund og mange flere, har kæmpet for, at deres medlemmer er blevet omfattet af denne "ret". Den er ikke og har aldrig været "overenskomstsikret", men for DSBs vedkommende helt tilbage i tiden (før "Ruder Knægt blev Konge")været tildelt forskellige personalekategorier af den til enhver tid siddende minister, trafikminister og nu om dage transportminister. Forskellige nye og initiativrige administrerende direktører for DSB og Banedanmark har over tid - formentlig rådgivet af de nye, dygtige administrative medarbejdere (jeg må ikke sige "djøffer" for min yngste søn)- trappet ordningen ned med mere eller mindre sofistikerede overgangsregler! "I gamle dage" undskyldte "vi banefolk" os med, at vi jo var dårligere aflønnet end "de private", når den altid lurende "misundelse" fik venner og familie til at sige: "Og du har jo også frirejse", og så rødmede man lidt og sneg sig ud af lokalet. Kort og godt: "Personalegodet" eller "retten" er på vej ud, og "man" har af veneration for "de ældste pensionister og efterladte ægtefæller" ladet dem beholde frikortet lidt endnu, men de skal huske at forny ønsket ca. hvert 3. år, ellers "går det ud". Og husk at "godet" er skattepligtigt! "I gamle dage" talte vi ikke højt om frirejserne til de ansatte, for ikke at "provokere"! Nu talte jeg så "lidt højt", men det er i "den gode sags tjeneste".
Bedste hilsener
Ove af Erritsø, fhv. "en hel masse" med forskellige frirejserettigheder, og nu med et frikort tilbage til "Standard", som jeg skal huske at ansøge om fornyelse af inden udløbet den 26. januar 2026,efter den 1. oktober året før, kortet udløber ("hvis jeg holder så længe")! Frikortet gælder til: DSB, Arriva, Skånetrafikens tog i DK, og så er vi underrettet om, at det også gælder til Nordjyske Jernbaners tog. Der gøres opmærksom på, at de tilbud, der gælder nu, kan blive ændret senere.