Det var et hyggeligt gensyn med DSB på Aalborg Nærbane i lørdags. Om eftermiddagen kørte de sydgående IC-tog med bagerste togsæt aflyst, så de kunne stoppe i Støvring, Svenstrup og Skalborg. Af samme grund kørte de sydgående regionaltog uden stop fra Skørping til Aalborg.
Mig bekendt første gang siden nærbanens indvielse i 2003, at der kørte non-stop regionaltog Skørping-Aalborg, så det skulle selvfølgelig prøves. Stor var skuffelsen, da afgang kl. 19:57 alligevel gjorde uannoncerede stop i Støvring, Svenstrup og Skalborg. Der var ingen på- og afstigere, vel netop fordi stoppene ikke fremgik af Rejseplanen og DinStation, men lokoføreren mente vel, at det var for forvirrende at undlade stop.
MG 5672 som RV 75061 (Sø-Ab) i Skørping, 27. maj