Citat fra: thomastog Dato 15/05-23, 18:00Du har godt nok blind tillid til, at det virker hver gang og hele tiden. Hvis man kunne stole så meget på det, som du skriver, så kunne man undvære forrude i toget.
Får man heller ikke signal, hvis en varevogn parkerer så den skygger for vej-signalet ? Eller vejsignalet er påkørt og ligger ned og lyser ned i græsset ?
Altså, på de gamle anlæg får man vitterligt et signal, der hedder "overkørslen sikret". På ETCS får man ikke engang en indikation af, at der kommer en overkørsel, hvis alt fungerer som det skal - blot en køretilladelse.
Og med 140 km/t er der ikke plads til mange andre overvejelser end "nu håber jeg ikke en eller anden jubelidiot mener, at bommene ikke gælder for ham".
Man er nødt til at stole på at signalerne og de tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger virker korrekt. I den forbindelse er der ikke nogen forskel på overkørsel, og en almindelig banestrækning hvor signalerne viser "kør" eller "kør igennem". Så må man tage det for gode varer og køre derefter.
For alternativet er - som proceduren foreskriver ved uorden og overkørsler, hvor bomme eller andet ikke virker - at standse foran overkørslen, blæse ørerne af alle omkringværende med togets tyfon, og rangere over overkørslen i skridtgangstempo.
Der er ikke nogen middelvej mellem de to. Man skal sgu ikke sidde og holde udkig efter om bommene nu rent faktisk også er nede, selvom signalgivningen giver garanti herfor. Hvis sikringsanlæggene ikke er til at stole på, kan man slet ikke køre tog.
(Overkørsler uden bomme er noget fanden har skabt, og de burde alle være sløjfet for længst)