Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Rullende materiel

- Ukendt MZ punkteret i Aalborg
Ukendt MZ punkteret i Aalborg
Af Thomas Boberg Nielsen, Spor 44, Godsbanen, Aalborg. 11/05-23, 21:12.
Hvis jeg sidder i min sofa og kigger ud af vinduet, kan jeg på ca. 500 meters afstand 5 dage om ugen se Aalborg Øst-slæberen ankomme i spor 21 eller 22, løbe om og køre til Aalborg Øst. Nogle timer senere kommer den tilbage fra Aalborg Øst, løber om og afgår mod syd.

Men i dag er et eller andet formentlig gået galt. For på 500 meters afstand kan jeg stadig se en ukendt MZ holde i formentlig spor 21 eller 22. Der ser ikke ud til at være vogne tilkoblet. Til gengæld render der en masse mænd (m/k) klædt i genbrugspladstøj rundt.

Mon den er punkteret?

Dette som en service for de fotografer der et eller andet sted på strækningen står og venter på "dagens foto". Nå, de har nok andre kilder end en sofaiagttager.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Ukendt MZ punkteret i Aalborg
Af andersj, Aalborg. 11/05-23, 22:19.
Man har afventet NJJ Z70 740 der skulle transporteres sydpå. Z70 kunne dog først afgå fra Hjørring efter halvtimedriften på Vendsysselbanen ophørte og ankom til Aalborg 20:28 i spor 3. Så vidt jeg kunne se fra Østre Allé så blev Z70 klemt inde mellem to fladvogne

Trækket skulle gerne være kørt sydpå ca. 21:30. Hvorfor den skal sydpå vides ikke, men da den har fungerende og godkendt ETCS så er den nok attraktiv.

Anders

Citat fra: andersj Dato 11/05-23, 22:19Man har afventet NJJ Z70 740 der skulle transporteres sydpå. Z70 kunne dog først afgå fra Hjørring efter halvtimedriften på Vendsysselbanen ophørte og ankom til Aalborg 20:28 i spor 3. Så vidt jeg kunne se fra Østre Allé så blev Z70 klemt inde mellem to fladvogne

Trækket skulle gerne være kørt sydpå ca. 21:30. Hvorfor den skal sydpå vides ikke, men da den har fungerende og godkendt ETCS så er den nok attraktiv.

Den skal sydpå, fordi DB Cargo har lejet den til at køre mellem Esbjerg og Herning/Rønland :)

Gå op Sider:[1]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak