Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- Forvirret af Plusbus / den nye NT køreplan
Gå ned Sider:[1] 2 3 4
Jeg har studeret det nye busnet i Aalborg og også den nye køreplan til bybusserne (som gælder fra Juni i år), men må sige at jeg er rimelig forvirret. For det første forstår jeg ikke om det er med den kommende køreplan som plusbussen skal køre fra efteråret? Dvs. jeg forstår ikke om plusbussen også kommer til at køre med samme frekvens som linje 2 i dag og også de samme grene (altså strækningerne udover den officielle plusbus linjeføring Væddeløbsbanen-AAU busterminal, eksempelvis til Klarup eller Gistrup). Hvis ikke, bliver disse grene så erstattet af en anden bybuslinje? Kan ikke finde flere informationer til dette udover at linje 2 tilsyneladende bliver erstattet af plusbussen.

Noget andet jeg ikke forstår er hvorfor frekvensen af linje 2 bliver sat ned til hvert 15 minut i stedet for hvert 7.5 på hverdage i den nye køreplan? Hvis det er på grund af besparelser så synes jeg at det er en vældig dårlig ide og jeg synes at man skulle spare et andet sted. Hvis det så også er frekvensen som plusbusserne overtager i sidste ende, så kan der slet ikke være tale om højfrekventeret kollektiv trafik længere og dermed ville man så også løbe fra de politiske løfter om hyppigere afgange.

Den, som ikke forstår spøg, forstår ikke dansk. - Georg Brandes

Plusbussen ville komme til at køre hvert 7.5 minut i spidsperioderne, hvert 10 minut off peak mellem morgen og ca kl. 2 hvis jeg læser der rigtigt, og så køre hvert kvarter om aftenen (efter ca. kl 6) og weekenden. Desuden kommer plusbussen ikke til at have nogle grene, og de der er til bl.a. Gistrup ville blive erstattet af linje 12, og at andre grene ville blive erstattet af regionale busruter.

Køreplanen der træder i kraft i slutningen af juni er sommerkøreplanen med reduceret drift, som man har haft i adskillige år i Aalborg.

Den nye køreplan med ruteændringerne træder først i kraft 6. august og her bliver det linje 12 der forlænges til Gistrup og linje 14 der forlænges til Klarup/Storvorde.

Anders

Forvirret af Plusbus / den nye NT køreplan
Af anders_vejby. 9/05-23, 15:14.
Seneste redigering: 9/05-23, 15:18 af anders_vejby
Tak for svar! Det er da alligevel godt at vide. Så vil plusbus helt klart give Aalborgs kollektiv trafik det løft det fortjener (hvis man lige ser bort fra en letbaneløsning). Jeg ville personligt være stor fortaler for at i det mindste 2-3 andre bybuslinjer bliver konverteret til såkaldt "plusbusdrift" så snart som muligt og helst uden tamtam. Det handler jo ikke ligefrem om at genopfinde hjulet. Men det er klart at det ville kræve nogle ekstra investeringer som byen (og staten for den sags skyld) på nuværende tidspunkt ikke er villige til at levere.

Den, som ikke forstår spøg, forstår ikke dansk. - Georg Brandes

Citat fra: anders_vejby Dato  9/05-23, 15:14Jeg ville personligt være stor fortaler for at i det mindste 2-3 andre bybuslinjer bliver konverteret til såkaldt "plusbusdrift" så snart som muligt og helst uden tamtam.

Så har jeg da godt nyt. Etape 2 er allerede i gang med at blive planlangt, den såkaldte "Plusbus 2" der ville erstatte den nuværende Linje 1. I infrastrukturaftalen fra 2021 er der også sat midler til side målrettet Letbane og BRT projekter rundt omkring i Danmark, og en andel af den pulje er målrettet Plusbussens etape 2, såfremt Aalborg kommune kan samle et internt flertal for at skulle bygge det projekt.

Hvilken ruter vil overhovedet køre på plusbus banen. Hvis det er bare en rute som køre hele strækningen så har Aalborg lavet en stor fejl.

Citat fra: mgameing123 Dato 11/05-23, 20:43Hvilken ruter vil overhovedet køre på plusbus banen. Hvis det er bare en rute som køre hele strækningen så har Aalborg lavet en stor fejl.

Alle ruter der kører på de pågældende afsnit benytter selvfølgelig busbanen. Der er ingen steder hvor det kun er Plusbus der kommer til at køre på busbanen. På Jyllandsgade er der så mange ruter at man har lavet perronerne på stoppestedet "Politigården" 75 meter lange så der kan holde en Plusbus og tre 13,5 meter bybusser eller fire 12 meter bybusser samtidig.

Dertil skal det dog også siges at der kun er etableret 2,6 km nye busbaner i projektet, dog undtagen busvejen det sidste stykke ud til NAU som endnu ikke er anlagt.

Det meste af ruten foregår i de samme vognbaner som den øvrige trafik, hvor man så har begrænset biltrafikken på forskellige måder med spærring for gennemkørsel og ensretning. Derudover blev busvejen fra Grønlands Torv til AAU også anlagt allerede i 2012.

Anders

Citat fra: andersj Dato 11/05-23, 22:35

Ok det giver bedre mening. Jeg synes det er bedre end en letbane fordi alle bybusser kan få gavn af busbanen. Men hvis det bliver attraktiv nok så kunne man godt sætte nogen letbane spor i busbanen. Det vil være lidt ligesom Croydon Tramlink i mellem Reeves Corner og West Croydon. Det bruger veje men disse veje er egenligt busbaner eller busgader.

Der vil selvfølgelig være en række steder hvor busbanerne deles med andre buslinjer, men såvidt jeg ved bliver busvejen fra 2012 til udelukkende at blive en plusbus rute fremadrettet når linje 5 omdiregeres til at køre fra sydøst til nordvest. Og så vidt jeg ved bliver regional og ekspresbusserne også omdiregeret til Universitetsboulevarden hvor de vil køre i blandet trafik frem for på busvejen som i dag. Men på de nyeste interaktive kort er regional og ekspresbusser ikke inkluderet så det kan muligvis have ændret sig. Det håber jeg i hvert fald.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Grafik: SOLARIS.

Kollektiv Trafik Forum 17. MAJ 2023:

"Plusbus i Aalborg er snart klar til at køre med passagerer
Læs her NT's præsentation af kvaliteterne ved den kommende nordjyske BRT-linje

Inden længe vil de omtrent 25 meter lange Plusbusser pryde bybilledet i Aalborg og stå klar til at transportere passagerer mellem Aalborg Vestby og den østlige del af byen. De eldrevne busser har plads til 153 passagerer og er Danmarks første såkaldte Bus Rapid Transit, BRT, der er en højklasset busforbindelse. Det betyder, at forbindelsen er på samme kvalitetshøjde med metro- og togtransport og sikrer den samme fleksibilitet som bustransport. Når de mange rejsende sætter foden inden for i Plusbussen, kan de dermed nyde turen i et topmoderne transportmiddel.
....."

Læs hele artiklen her: https://www.kollektivtrafik.dk/plusbus-i-aalborg-er-snart-klar-til-at-koere-med-passagerer/2727 .

M.v.h.
Niels

Citat fra: Niels Munch Dato 25/05-23, 12:55"[...] forbindelsen er på samme kvalitetshøjde med metro- og togtransport [...]"

BRT er et glimrende koncept som vi bør have mere af her i landet, men på kvalitetshøjde med skinnebåren trafik er det ikke. Og det er helt fint, for det er slet ikke meningen med BRT.

Derudover godt at se at projektet snart kan åbne.

Citat fra: anho Dato 25/05-23, 13:50

Som inkarneret tilhænger (med hjerne og hjerte, hvor nogen sikkert mener, at hjertet ta'r tidligt over) af skinnebunden trafik, har jeg også hæftet mig ved samme udsagn, som du.

Jeg kan ikke helt frigøre mig fra, at hvis en "plusbus" har samme levetid som en almindelig bybus, vil der gå omkring 2½ plusbus på et letbanetog.

Desuden skal tracéen være konstrueret med omtanke, ellers vil de batteritunge plusbusser køre sporriller i utide, hvilket visse steder har givet anledning til at ville konvertere BRT til letbane.

Og inden nogen spørger, er Ottawa et principielt eksempel. Byerne er naturligvis forskellige, men principperne de samme.

Nå, men vi har vist haft diskussionen før .....

Læs i øvrigt nærmere beskrivelse af Aalborg's Plusbus her: http://myldretid.dk/nyheder/nr/1028 .

M.v.h.
Niels

Forvirret af Plusbus / den nye NT køreplan
Af anders_vejby. 25/05-23, 16:05.
Seneste redigering: 25/05-23, 16:08 af anders_vejby
Citat fra: anho Dato 25/05-23, 13:50
Citat fra: Niels Munch Dato 25/05-23, 12:55"[...] forbindelsen er på samme kvalitetshøjde med metro- og togtransport [...]"

BRT er et glimrende koncept som vi bør have mere af her i landet, men på kvalitetshøjde med skinnebåren trafik er det ikke. Og det er helt fint, for det er slet ikke meningen med BRT.

Derudover godt at se at projektet snart kan åbne.

Meget enig og derfor lidt besynderligt at læse den forskønnet beskrivelse af BRT i en artikel på kollektivtrafik.dk - men når det er sagt, så har jeg faktisk forståelse for det, fordi jeg tror mennesket har i det hele taget en tendens til at skulle lære tingene selv, fremfor at lære det fra nogen fremmed, selv hvis man så måske ville spare meget tid og ballade. I andre ord, selv om man har haft mange erfaringer i udlandet med BRT, letbane, metro osv. så tror jeg at Danmark alligevel skal prøve det selv (og så indsamle erfaringer til det) inden man så for alvor ville begynde at kunne se fordelene ved letbaner og andet skinnebåren trafik fremfor BRT i mange situationer, omend BRT selvfølgelig kan være et udmærket transportmiddel og en vigtig del af et godt kollektiv trafiknet, som plusbus nok kommer til blive i Aalborg. Jeg glæder mig i hvert fald til det, helt klart.

Den, som ikke forstår spøg, forstår ikke dansk. - Georg Brandes

Den, som ikke forstår spøg, forstår ikke dansk. - Georg Brandes

En flot video lavet af very_Danish, som viser de nye plusbusser, stadigvæk kun testkørsel men for første gang også med passagerer ombord. 

https://youtu.be/OMkgf0Vjy64?si=9mnZPEgOGs_xUhlu

Den, som ikke forstår spøg, forstår ikke dansk. - Georg Brandes

Gå op Sider:[1] 2 3 4

Jernbanebøger

Frygt og fascination

Frygt og fascination. Pris 250 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak