Citat fra: steenth Dato 13/05-23, 20:56Men stadig - Saint-Denis er en forstad... hvor der er mere oplagt at dække området med letbaner. Det er brokvarterne i København ikke.
Saint-Denis ville være en by i egen ret hvis ikke den lå så tæt på Paris. Den har gågader og shoppingkvarterer, er tættere bebygget end området imellem den og Paris, og har sine egne pendlerstrømme. Oversat til dansk ville det svare til at bygge en letbane i Aalborg, hvis Aalborg lå hvor Glostrup i virkeligheden ligger. Men ja, du har ret - den var nok ikke den bedste sammenligning.
Citat fra: steenth Dato 13/05-23, 20:56Normalt er 600 m definitionen på stationsnært, når det er hovedstadsområdet. Men Rigshospitalet er stor destination i sig selv. Og den vil også nærområde med uddannelsessteder og beboelse.
Men et eksprestunnel har det problem, at den ikke er specielt godt forbundet med resten af København og resten af jernbanenettet. Forum og Rigshospitalet er ikke slutdistinationer for de fleste. Eksprestunnelen er til den regionale trafik og kan ikke løfte den interne trafik i København - det kan en M5-linje langt bedre håndtere. Jeg kan se nogle af en rapporterne for Eksprestunnelen netop nævner at Forum og station ved Rigshospitalet netop kan med fordel anlægges samtidig.
Rigshospitalet er netop en slutdestination for rigtig, rigtig mange rejsende ifølge Ekspresgruppens rapport. Forum er ikke, men det er et godt skiftested.
Jeg er egentlig ikke modstander af Havneringsmetroen, jeg synes bare lidt det er noget juks at bygge så mange ringbaner, da det giver væsentligt længere rejsetid og flere skift, end hvis man havde flere lige linjer.
Citat fra: steenth Dato 13/05-23, 20:56Hvis du kigger i afrapportering af KIK2 projektet, så der ikke gætværk. De har undersøgt både metro, letbane, BRT og svævebane... Der er for København en trafikmodel, hvor man se forhvor passagertal udviklere sig under forskellige forudsætninger. Så det ikke bare antagelser. Der er viden om hvordan vil udvikle sig i forskellige scenarier. Så der er lavet en analyse af en letbane eller metro over havnesnittet for at se hvor meget de muligheder vil aflaste den nuværende metro og ikke bare antagelser, som du påstår.
Min fejl. Den afrapportering vidste jeg ikke eksisterede.
Men jeg tror også jeg kludrede i mit eget argument før - min pointe er jo netop at letbanen ikke skal konkurrere med metroen, men komplementere den.
KIK2-rapporten indikerer desuden at en letbane langs Frederikssundsvej, som senere forlænges langs Nørrebrogade til Nørreport, er den optimale måde at betjene Brønshøj og Tinglev på, og giver den mindst mulige restfinansiering pr passager samtidig med at give et meget højt passagertal på 48000 om dagen. En metro kunne bygges, men ville ikke give mening at føre længere end til Brønshøj Torv, og kan derfor ikke betjene Tinglev og/eller Husum. Det kan letbanen til gengæld, og med en lavere restfinansiering pr passager. Letbane i brokvartererne giver altså fin mening.
Ruten langs Linje 6A vil være i en tilsvarende position som den i rapporten undersøgte letbane, og er derfor formentlig også en god ide.
Citat fra: steenth Dato 13/05-23, 20:56En letbanen, hvor linje 4A og 6A nu kører, vil blive en sporvognslinje. Gadeprofilet er for smalt samtidig fx Tagensvej er en vigtig fordelingsgade.
En letbane på 4A ville være svær at få plads til, ja. Man kunne nok få plads til et særskilt trace på noget af ruten, men ikke den hele. Men på linje 6A ville det absolut være muligt. Tagensvej har to vejbaner i hver retning samt parkeringspladser i vejkanten. Disse parkeringspladser giver ikke plads til mange biler, men fylder enormt meget. Inddrager man parkeringspladserne og to vejbaner kan man få plads til både særskilte letbanespor og perroner. Frederiksborgvej og Søborg Hovedgade er også brede nok til at finde plads til en letbane, men derude er trafikken væsentligt mindre så det gør ikke så meget hvis korte stræk med blandet trafik bliver nødvendigt. Bygges letbanesporene i asfalt (eller "brio-skinner" som på Ring 3) kan man også køre busser i letbanen på korte stræk og dermed opnå yderligere gevinster.
Citat fra: steenth Dato 13/05-23, 20:56Det er svært at sammenligne København med en storby, som er en af længste sporvognsnet i verden, hvor København har afskaffet dem. Men det ligner, at med fremhæver Berlin, så må du være interesseret i sporvogne.. For der byer, hvor der nyanlagte letbaner, som kunne have været et bedre eksempel. Selvom jeg har været i Berlin mange gange, så har jeg aldrig brugt det system. Og jeg også mere interesseret i byens S-bahn net pga. interesser i Københavns S-tog.
Men det jeg kigger på at hvor effektiv transportsystemet er. Dvs. hurtig man kommer frem. Der en letbanen langsommere og ikke fleksibel på tværs. Og de tal, som er fx KIK2 rapporterne, kan ikke overbevise mig at letbane er sagen. Derudover har jeg boet i området, som nu er dækket af Cityringen. Hvis jeg stadig havde boet der, så jeg været storbruger af M3.
Letbaner tillader ofte passagerer at komme hurtigere frem på de korte strækninger grundet kortere gåture, men selvfølgelig er der en effekt af at smalle gader med flere sving bremser letbanen betydeligt ned. For eksempel kan man i Berlin se at M5-sporvognen bevæger sig meget hurtigt langs Landsberger Alle, hvor den kører som letbane, men langsommere inde i bymidten. Det gør dog ikke så meget, eftersom det er et relativt kort stræk hvor den snor sig på den måde.
Du har ret i at letbanen ikke vil være attraktiv til rejser på tværs af bymidten. Men det er heller ikke formålet. Formålet er at være en let og hurtig transportform til de kortere rejser. Metro eller S-tog skal benyttes til de længere rejser. På trods af at Cityringen eksisterer bruger jeg ofte 2A. Fra Aksel Møllers Have til Hovedbanegården tager jeg selvfølgelig cityringen, men hvis jeg skal til Rådhuspladsen er bussen næsten lige så hurtig som metroen, og jeg benytter bussen hvis den alligevel holder ved stoppestedet fordi jeg så slipper for at gå ned ad rulletrapperne. Hvis der var en letbane med signalprioritet på linje 2A og egne baner på de mest pressede dele af strækningen, ville jeg altid benytte letbanen frem for metroen til den rejse.
I sidste ende er letbane meget, meget billigere at bygge end metro, og derfor kan man tillade sig at bygge mere af det og dermed få et mere fintmasket net. Metroen vil stadig være hurtigst til de relationer som den betjener, men hvis vi bygger letbane kan vi betjene flere strækninger, på et tidligere tidspunkt.
Citat fra: steenth Dato 13/05-23, 20:56Problemet er, hvis man bare tager pladsen og skaffe plads et andet sted, så flytter biltrafikken andre steder hen. Fx Toftegårds Alle i Valby er halvdelen trafik, som skal til motorvejen ved Folehaven. Det var bedre at de blev ledt ud af Roskildevej og evt bruge Ring 2 istedet for. Der er rimelig godt offentlig transport i byområdet. Men kommer uden for byområdet, så kan en tur med offentlig transport tage op til 1 time mere pr. vej. Og mange forstadskommune har også fjernet parkeringsplads ved stationer, som bruges af pendlere. Fx Køge er planer for de nuværende parkeringsområde. Det er næste umuligt langs holde ved de fleste stationer op af Nordbanen. Jeg pendler selv med toget, men både min bopæl og aktiviteter i den anden ende i nærheden af en station og det hænger pæn sammen. Men den gode sammenhæng af transport er desværre ikke noget alle har og får.
Nej, dette er gang på gang blevet modbevist. Læs især afsnittet om "Reduced Demand".
Det er absolut muligt at indsnævre en vej, og så bare se trafikken forsvinde uden at den rykker andre steder hen. Hvis man tilmed tilføjer udbygget offentlig transport på den plads man tog fra bilerne, kan man oven i købet ende med en situation hvor trafikken reduceres på de tilstødende veje.
Hvad angår de forsvindende stationsparkeringspladser, så skyldes det et langsigtet perspektiv: der er brug for flere boliger. Boliger ved siden af stationerne giver langt flere togrejsende end parkeringspladser gør. Park-and-ride anlæg giver på lang sigt, fra et byudviklingsmæssigt perspektiv, kun mening ved stationer der ligger 'midt ude i ingenting', som f.eks. Køge Nord og Kildedal. Og hvis der på et tidspunkt kommer gang i byudviklingen der, så forsvinder parkeringspladserne også og bliver til boliger.