Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

S-tog, metro, letbaner

- "Politisk godkendt: Fremtidens S-tog sendes i udbud"
Gå ned Sider:[1] 2
DSB Pressemeddelelse d. 04. maj 2023 kl. 12:44:

"Politisk godkendt: Fremtidens S-tog sendes i udbud

Når næste generation S-tog kommer på skinnerne i årene 2029-2037 vil de være fuldautomatiske, som det kendes fra den københavnske metro. S-togskunderne kan også se frem til metrolignende drift med flere tog i timen end i dag.

De første førerløse S-tog skal i test fra 2028, og fra 2029 vil linje F mellem Ny Ellebjerg og Hellerup efter planen være den første strækning med fuldautomatisk S-togsdrift.

Prognoser viser, at der vil komme mere trængsel i hovedstadsområdet i de kommende år. Flere S-tog i timen, S-tog hele vejen til Roskilde og bedre samspil med andre transportformer såsom cykel, bil og bus skal være med til at få flere danskere over i den kollektive trafik:

"Den nuværende S-bane har nået sin maksimumskapacitet i myldretiden, og vores nuværende generation af S-tog skal udskiftes indenfor 15 år. Vi er glade for, at vi har fået grønt lys politisk til udbuddet. Med udbuddet er der for alvor sat gang i fremtidens S-bane," siger direktør for DSB Strategi & Togmateriel Jürgen Müller.

Fuldautomatiske S-tog vil kræve en stor opgradering af infrastrukturen på S-banen. DSB fortsætter arbejdet med at planlægge et udbud af de understøttende systemer til brug for automatiseringen med henblik på politisk godkendelse i efteråret 2023.

DSB Kommunikation & Branding"


M.v.h.
Niels

Citat fra: Niels Munch Dato  4/05-23, 13:35"Den nuværende S-bane har nået sin maksimumskapacitet i myldretiden, og vores nuværende generation af S-tog skal udskiftes indenfor 15 år..."


Kapacitetsproblemerne kan vel ikke afhjælpes af automatisering alene?

"Politisk godkendt: Fremtidens S-tog sendes i udbud"
Af hummel_62, Biltris trinbræt. 4/05-23, 14:58.
1 år til test på linie F ?

ja, skal virkelig passe på ikke at komme til at grine.

S-tog Roskilde vi taler om 3 stationer ?? Hedehusende Trekronner og Roskilde.
Vil man tage 2 fjerntog spor, så det kun er Roskilde der skal en større ombygning igennem.
Eller skal S-tog holde ude ved Ro's torv ??

Citat fra: dkat Dato  4/05-23, 14:36
Citat fra: Niels Munch Dato  4/05-23, 13:35"Den nuværende S-bane har nået sin maksimumskapacitet i myldretiden, og vores nuværende generation af S-tog skal udskiftes indenfor 15 år..."


Kapacitetsproblemerne kan vel ikke afhjælpes af automatisering alene?
Kapacitetsproblemerne skyldes i høj grad mangel på togsæt i spidsbelastningsperioderne. Perronlængden udnyttes ikke.

Citat fra: dkat Dato  4/05-23, 14:36Kapacitetsproblemerne kan vel ikke afhjælpes af automatisering alene?

Man kan med fuldautomatisk drift gå fra 30 til 36 tog i timen i Boulevardbanen. Så har man et tog hver 100 sekunder, mod nuværende 1 tog pr 120 sekunder. Den teoretiske grænse ligger vist på omkring 1 tog hver 85 sekunder, men det kan næppe lade sig gøre på S-banen grundet de mange forgreninger.

36 tog i timen er næppe tilstrækkeligt til at løse alle kapacitetsproblemerne, men det kan godt afhjælpe dem en del.

Derudover er der en mulighed for at køre 8 tog i timen hver på linje A, B, C og E, nedlægge Bx, og så lade H være 4 tog i timen Ballerup-Carlsberg (med det kommende vendespor), hvorved man vil opnå en smule reservekapacitet i røret. Det vil dog være en lille forringelse af betjeningen af de store stationer på Høje Taastrup-banen, da hurtigtogene frafalder og man mister 1 tog i timen. Til gengæld er der regionaltog der kan fungere som hurtigtog, som også på et tidspunkt får stop ved Glostrup igen.

Men som nævnt kan kapacitetsproblemerne også i stor grad afhjælpes uden hyppigere tog, bare med længere tog. Men højere frekvens har også flere afledte goder, som er ønskværdige. Jeg tror dog man bliver nødt til at kigge på en S-togstunnel nr 2 på et eller andet tidspunkt, under alle omstændigheder, om det så bliver en Eksprestunnel eller ved at gøre alle Boulevardbanens spor til S-tog.

Citat fra: hummel_62 Dato  4/05-23, 14:58S-tog Roskilde vi taler om 3 stationer ?? Hedehusende Trekronner og Roskilde.
Vil man tage 2 fjerntog spor, så det kun er Roskilde der skal en større ombygning igennem.
Eller skal S-tog holde ude ved Ro's torv ??

Planen er at lade de to nordlige spor overgå til S-tog.

Dette kan dog potentielt give nogle kapacitetsproblemer på regionalbanen, eftersom man (så vidt jeg husker) stadig ønsker 4 standsende regionaltog ved Trekroner i timen, og 2 på Hedehusene. Jeg mener man burde udvide Hedehusene og Trekroner til 6 spor hver. Hvis man mener 6 perronspor bliver for dyrt kan man altid bygge det som 2 S-togs perronspor, 2 regional perronspor, og 2 regional overhalingsspor.

Det bliver vist til 12 regionaltog i timen hver vej, plus dertil godstog... det kan godt blive ret meget at håndtere hvis man kun har to spor ved stationerne.

Såvidt jeg ved ville planerne om S tog til Roskilde involvere at Hedehusene fremover udelukkende vil blive betjent med S tog. Det betyder dog at man sikkert kan sikre en rimelig stabil regionaltogsdrift hvis de fremtidige passagertog på fjernbaneskinnerne mellem Roskilde og København alle ville stoppe på Roskilde, Trekroner, Høje Taastrup, og Glostrup (såvel som enten Valby eller KBH Syd afhængigt af om det givne tog ville køre til Hovedbanegården eller Lufthavnen) og dermed give en stabil og overskuelig drift der ville komplimentere S togene.

Hvad angår Boulevardtunellen så ville jeg sige at hvis Kystbanen på et tidspunkt bliver ombygget til S bane (og det er stadigvæk et stort "hvis") ville det nok give god mening at ombygge fjernbanesporene i Boulevardtunellen til S-togsdrift så man har 2 spor i hver retning for S banen. Hvis man på sigt kunne kombinere dette med 4 spor strategiske steder på S-togsnettet så hurtige linjer kan overhæle de langsomme, kunne S-toget sikkert udvikle sig til at blive et af de bedste bybanesystemer i verdenen. Men det er op til os vælgere og politikere at vælge om vi ville prioritere den slags i fremtiden.



Citat fra: hummel_62 Dato  4/05-23, 14:58S-tog Roskilde vi taler om 3 stationer ?? Hedehusende Trekronner og Roskilde.
Vil man tage 2 fjerntog spor, så det kun er Roskilde der skal en større ombygning igennem.
Eller skal S-tog holde ude ved Ro's torv ??

Planen er at lade de to nordlige spor overgå til S-tog.

Dette kan dog potentielt give nogle kapacitetsproblemer på regionalbanen, eftersom man (så vidt jeg husker) stadig ønsker 4 standsende regionaltog ved Trekroner i timen, og 2 på Hedehusene. Jeg mener man burde udvide Hedehusene og Trekroner til 6 spor hver. Hvis man mener 6 perronspor bliver for dyrt kan man altid bygge det som 2 S-togs perronspor, 2 regional perronspor, og 2 regional overhalingsspor.

Det bliver vist til 12 regionaltog i timen hver vej, plus dertil godstog... det kan godt blive ret meget at håndtere hvis man kun har to spor ved stationerne.
[/quote]

At lade både S-tog og regionale tog stoppe på Hedehusene og Trekroner skriger til himlen. Det vil da ikke give nogen gevinst. Så må Holger  Danske træde til

Citat fra: hummel_62 Dato  4/05-23, 14:581 år til test på linie F ?

ja, skal virkelig passe på ikke at komme til at grine.
Ja, men af hvad (eller hvem) skal der grines?

Hint: der står ikke at der skal bruges 1 år til test. Der står at test starter i et kalenderår og afsluttes i det næste. Det kan dække over alt fra 1 til 100 uger.

At det så i øvrigt - i betragtning af ændringens størrelse, både fysisk, systemmæssigt og metodisk - lyder fornuftigt at starte med en relativ lang testperiode er noget andet. Det er som regel lettere i givet fald at forkorte end at forlænge en periode med pilotdrift.



Citat fra: Krabsen Dato  4/05-23, 19:06
Citat fra: hummel_62 Dato  4/05-23, 14:581 år til test på linie F ?

ja, skal virkelig passe på ikke at komme til at grine.
Ja, men af hvad (eller hvem) skal der grines?

Hint: der står ikke at der skal bruges 1 år til test. Der står at test starter i et kalenderår og afsluttes i det næste. Det kan dække over alt fra 1 til 100 uger.

At det så i øvrigt - i betragtning af ændringens størrelse, både fysisk, systemmæssigt og metodisk - lyder fornuftigt at starte med en relativ lang testperiode er noget andet. Det er som regel lettere i givet fald at forkorte end at forlænge en periode med pilotdrift.



Indrømmet alt mellem 365 og 730 dage.
Indrømmet bedre at forkorte perioden end forlænge
Men historisk er det vist ikke så mange projekter der er sluttet til tiden. Man må jo sige det er helt nyt, med at ombygge en bane, til føreløs. Noget andet end Metroen som var bygget sådan fra start.
Så er gevinst åbenbart ikke så stor. Som en anden, brug hele perronen. Det er hurtigt gjort

Citat fra: hummel_62 Dato  4/05-23, 19:38
Citat fra: Krabsen Dato  4/05-23, 19:06
Citat fra: hummel_62 Dato  4/05-23, 14:581 år til test på linie F ?

ja, skal virkelig passe på ikke at komme til at grine.
Ja, men af hvad (eller hvem) skal der grines?

Hint: der står ikke at der skal bruges 1 år til test. Der står at test starter i et kalenderår og afsluttes i det næste. Det kan dække over alt fra 1 til 100 uger.

At det så i øvrigt - i betragtning af ændringens størrelse, både fysisk, systemmæssigt og metodisk - lyder fornuftigt at starte med en relativ lang testperiode er noget andet. Det er som regel lettere i givet fald at forkorte end at forlænge en periode med pilotdrift.
Indrømmet alt mellem 365 og 730 dage.

Nej.  Alt mellem 2 og 731 dage.  ;)

Citat fra: anho Dato  4/05-23, 15:40
Citat fra: dkat Dato  4/05-23, 14:36Kapacitetsproblemerne kan vel ikke afhjælpes af automatisering alene?

Man kan med fuldautomatisk drift gå fra 30 til 36 tog i timen i Boulevardbanen. Så har man et tog hver 100 sekunder, mod nuværende 1 tog pr 120 sekunder. Den teoretiske grænse ligger vist på omkring 1 tog hver 85 sekunder, men det kan næppe lade sig gøre på S-banen grundet de mange forgreninger.


Det er mig uklart hvorfor man ved fuldautomatisk drift kan nedbringe togfølgetiden. Hvor er det helt præcist de tyve sekunder spares (teoretisk set)?

Ifølge Ingeniøren omfatter udbuddet 226 togsæt samt vedligeholdelse i 30 år. Der vil være en option på yderligere 100 togsæt. (Kystbanen er endnu uafklaret)

I beslutningsoplægget fra april 2021 anbefalede DSB at købe mindst 180 togsæt og 216 togsæt baseret på en passagervækst på 0,5% årligt fra 2030. De 10 ekstra togsæt er sandsynligvis pga. S-tog til Roskilde.

De 226 togsæt svarer til ca. 150 SA togsæt i længden, da DSB lægger op til at købe kortere tog, så man skal koble tre nye togsæt for at få samme toglængde som to SA'er.

Anders

Man kan jo næsten få ondt i hovedet på forhånd når man tænker på de mulige producenter der kunne vinde udbuddet, når nu udbudsmaterialet sikkert er lavet med venstre hånd og med lukkede øjne.

"Politisk godkendt: Fremtidens S-tog sendes i udbud"
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 4/05-23, 23:23.
Citat fra: andersj Dato  4/05-23, 22:03De 226 togsæt svarer til ca. 150 SA togsæt i længden, da DSB lægger op til at købe kortere tog, så man skal koble tre nye togsæt for at få samme toglængde som to SA'er.


Som jeg husker sagen var der tale om togsæt af ca. 60 m længde som koblet i 3 ville fylde 180 m mod SA som koblet i 2 fylder 160 m. Da SA (og SE) er usædvanlig brede og rummer 6 rejsende i bredden skulle den øgede længde modsvare at der nu kun vil kunne sidde 5 rejsende i bredden og det samme antal rejsende dermed vil fylde mere i længden.

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Citat fra: Danskjävlar Dato  4/05-23, 18:11Såvidt jeg ved ville planerne om S tog til Roskilde involvere at Hedehusene fremover udelukkende vil blive betjent med S tog. Det betyder dog at man sikkert kan sikre en rimelig stabil regionaltogsdrift hvis de fremtidige passagertog på fjernbaneskinnerne mellem Roskilde og København alle ville stoppe på Roskilde, Trekroner, Høje Taastrup, og Glostrup (såvel som enten Valby eller KBH Syd afhængigt af om det givne tog ville køre til Hovedbanegården eller Lufthavnen) og dermed give en stabil og overskuelig drift der ville komplimentere S togene.

Hm, du husker nok bedre end mig.
Men jeg tror nok man alligevel ville have et ønske om at lade nogle af de "rigtige" tog være gennemkørende i Trekroner og Glostrup.
Det interessante ved strækningen Roskilde-København er at det ikke nødvendigvis behøver at være InterCity-togene der er den hurtige forbindelse ind til København. Det tilbageværende InterCity-løb over Roskilde eksisterer jo for at forbinde Roskilde til resten af landet, og selv i dag er Kalundborg-toget hurtigere mellem Roskilde og Hovedbanegården, da det ikke standser i Valby.

Citat fra: dkat Dato  4/05-23, 21:52
Citat fra: anho Dato  4/05-23, 15:40Man kan med fuldautomatisk drift gå fra 30 til 36 tog i timen i Boulevardbanen. Så har man et tog hver 100 sekunder, mod nuværende 1 tog pr 120 sekunder. Den teoretiske grænse ligger vist på omkring 1 tog hver 85 sekunder, men det kan næppe lade sig gøre på S-banen grundet de mange forgreninger.
Det er mig uklart hvorfor man ved fuldautomatisk drift kan nedbringe togfølgetiden. Hvor er det helt præcist de tyve sekunder spares (teoretisk set)?

Det er mig bekendt noget med reaktionstiden. Fuldautomatiske tog kan ganske simpelt tillades at komme tættere på hinanden. Det gør det også nemmere at få genoprettet stabil drift hvis sammenklumpning skulle opstå.

Jeg skal ikke kunne hævde at have den præcise forklaring, men i Paris har jeg i hvert fald selv målt en togfølgetid på mellem 50 og 90 sekunder på linje 14, og jeg kan læse mig frem til at gennemsnittet er ét tog hver 85 sekunder i myldretiden. Jeg har aldrig hørt om en bemandet metro med en togfølge på mindre end 100 sekunder, omend Victoria Line og Central Line i London vist er tiltænkt at nå op og tangere denne frekvens på et tidspunkt.

Citat fra: Per Holm Dato  4/05-23, 23:23Som jeg husker sagen var der tale om togsæt af ca. 60 m længde som koblet i 3 ville fylde 180 m mod SA som koblet i 2 fylder 160 m. Da SA (og SE) er usædvanlig brede og rummer 6 rejsende i bredden skulle den øgede længde modsvare at der nu kun vil kunne sidde 5 rejsende i bredden og det samme antal rejsende dermed vil fylde mere i længden.

...det er nok også mere realistisk. Jeg ser stort set aldrig folk sidde 3 på et sæde i S-togene. Så vil de fleste hellere stå op. Hvis man gør det til 3+2 kan man måske gøre 3'er-sædet en smule bredere og dermed mere tiltrækkende at sidde 3 personer på.

Gå op Sider:[1] 2

Vigerslevulykken
Vigerslevulykken

Den 1. november 1919 kørte et Korsørtog op bag i et Kalundborgtog ved Vigerslev blokpost og dermed var Vigerslevulykken en realitet. Lars Christensen har gennemgået over 1.000 siders sagsakter i Rigsarkivet og resultatet er denne artikel om ulykken.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak