Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Generelt

- Jernbaneslang
Gå ned Sider: 1 [2]
Jernbaneslang
Af peter christensen. 20/05-23, 07:11.
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 20/05-23, 00:111981-1986, DSB, Jylland:

(i DSB havde man - som udgangspunkt - ingen fornavne - kun forkortelser. Til gengæld fik man hurtigt "øgenavne" med udspring i ens initialer. Jeg blev ukærligt kaldt "Tobak & bajere Nielsen". Gad vide hvorfor.

Tja, "værste" eksempel jeg kender, var staklen hvor initialerne af for- og mellemnavne var P.I.K.
Lidt uheldigt, men ganske plat......

En anden typisk trafiklederdisponering var "Lynet i to-ern" (= vi tager lyntoget igennem spor to).
Det kunne toppes med "Lynet i to-ern samt stop-og-ryk-frem".

Jernbaneslang
Af thomastog. 20/05-23, 11:28.
Seneste redigering: 20/05-23, 11:32 af thomastog
Citat fra: EsbenV Dato 17/05-23, 13:39Tusind tak for svar alle sammen!

..

-    Tabe dødmanden kaldes det, når lokomotivføreren tømmer bremseledningen for luft via en pedal, så toget farebremser. Den skal så holdes nede og slippes for hvert 15. sekund, ved mere end 120 km/t bliver den vejafhængig. "Taber" man den, så betyder det at den tømmer bremseledningen for luft, hvorved toget farebremser.

Mere præcist, er det dødemandsanlægget der farebremser toget, hvis ikke lokomotivføreren periodisk indikerer sin tilstedeværelse. Det er ikke nødvendigvis en pedal der skal aktiveres, men kan også være en knap i førerbordet, eller noget helt tredie(?).

Ved manglende indikering fra lokomotivføreren, vil der typisk/historisk, ske det at dødemandsanlægget udlufter(/tømmer) bremseledningen for tryk, som medfører en farebremsning. Men det ikke alle tog-typer/litra, der har bremseledning, her vil det i stedet være en sikkerhedssløjfe, der brydes. Og en brudt sikkerhedssløjfe, vil få toget til at farebremse.

Man kan bruge dødemandspedal "omvendt", altså ikke træde den ned, men kun periodisk give et tråd. Men så køres der på korte interval (hver 4. sekund), uanset hastighed.

De lange intervaller er afhængig af litra (tog-typen), og er ikke defineret absolut. Nogle litra er det 22 sekunder, andre er det et andet tidsinterval. Men altid længere end det korte interval ;-)

Vejafhængighed (hver 650 meter) starter ved 110 km/h.

Nå ja, 'farebremse' betyder brems mest muligt. I lægmandsterm, forstås det nok nemmest hvis man kalder det 'nødbremse'.

Måske en lægmandsformulering kunne være:
Dødemandsanlægget skal periodisk modtage indikering fra lokomotivføreren, kommer denne indikering ikke, nødbremser dødemandsanlægget toget automatiskt (hvilket man kalder "at tabe dødemanden").

Jernbaneslang
Af Anders Larsen. 21/05-23, 08:36.
LOL på mit arbejde er mit "handle" eller hvad sådan noget hedder på moderne dansk Ø.L. Anders. :-)

Jernbaneslang
Af Niels Munch. 21/05-23, 09:35.
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 20/05-23, 00:11I DSB havde man - som udgangspunkt - ingen fornavne - kun forkortelser. Til gengæld fik man hurtigt "øgenavne" med udspring i ens initialer. Jeg blev ukærligt kaldt "Tobak & bajere Nielsen". Gad vide hvorfor.

Kære T. B. Nielsen,

Det samme gjaldt i Forsvaret; og med Flyvevåbnets forkærlighed for tre-bogstavs "pilotnavne" blev mit "kaldenavn" straks "NEM", som "alle" vidste, hvem var. I modsætning til f.eks. "MJ Christensen".

À propos, så mente min huuustru, at "Christensen" lød som en motorcykel med startvanskeligheder. "Du kunne i det mindste have heddet "Christiansen", det er der mere smæld i."

Bedste hilsener
N. E. M. Christensen

Jernbaneslang
Af Theis Andersen. 21/05-23, 11:26.
Citat fra: peter christensen Dato 20/05-23, 07:11
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 20/05-23, 00:111981-1986, DSB, Jylland:

(i DSB havde man - som udgangspunkt - ingen fornavne - kun forkortelser. Til gengæld fik man hurtigt "øgenavne" med udspring i ens initialer. Jeg blev ukærligt kaldt "Tobak & bajere Nielsen". Gad vide hvorfor.

Tja, "værste" eksempel jeg kender, var staklen hvor initialerne af for- og mellemnavne var P.I.K.
Lidt uheldigt, men ganske plat......

En anden typisk trafiklederdisponering var "Lynet i to-ern" (= vi tager lyntoget igennem spor to).
Det kunne toppes med "Lynet i to-ern samt stop-og-ryk-frem".

Kæft, hvor de har hygget sig til den første julefrokost, hvor han var "stiv"


Jernbaneslang
Af ChrBrun. 23/05-23, 16:16.
Aprospos dødemandsanlægget:

En tidligere kollega har engang fortalt mig at han sad i et Kystbanetog på vej mod Helsingør, da der ved en station lød følgende højttalerudkald: "Lokomotivføreren anmoder togbetjent om at komme til førerrummet for betjening af dødmand!"  (Hvis dødemandsanlægget er uvirksomt, må man kun fortsætte, hvis der er to mand i førerrummet)

Christian Brun

Jernbaneslang
Af Bent Jensen. 23/05-23, 21:34.
Jeg havde i sin tid på DSB skolen, jeg nævner ikke hans navn, han var blandt andet på en Kystbanestation, og når der var en bestemt lokomotivfører der fik at vide over radioen, jeg har to grønne, det var normalt gennemkørselssignsl , i dette tilfælde var det dog tø pilsnere. Ja den gik ikke idag og gudskelov for det.
Med venlig hilsen Bent Jensen

Jernbaneslang
Af Bent Jensen. 23/05-23, 21:39.
Seneste redigering: 23/05-23, 21:41 af Bent Jensen
Har tidligere nævnt Kommandopost kan vi få en annullering i hullet så var det på Helgoland når vi rangerede ud under det nordgående hovedspor, så skulle PU under hovedsporet sættes på annullering,deraf ordene, vakte tit morskab på kontoret når meldingen lød.
Det var på værkmester kontoret, mellem spor 47 og spor 46¡. Med venlig hilsen Bent Jensen

Jernbaneslang
Af KimC. 30/05-23, 08:33.
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 20/05-23, 00:11(i DSB havde man - som udgangspunkt - ingen fornavne - kun forkortelser. Til gengæld fik man hurtigt "øgenavne" med udspring i ens initialer. Jeg blev ukærligt kaldt "Tobak & bajere Nielsen". Gad vide hvorfor.

I Vejen havde de en mand ude i Post 2 som hed Carstensen. Udenfor togtid var der ikke meget at lave i Post 2, så Carstensen havde ro til at læse, han interesserede sig for fransk litteratur og kom derfor til at hedde Castonsón.

Min far var stationsbetjent i Sønderborg frem til ombygnignen i tresserne. Når Mp motorvognen havde problemer på vej op ad bakken ved Mariekirken på vj til Byastationen, sendte de en skydemaskine. Skydemaskinen havde ingen kanoner, men skubbede bag på det tog der sad fast på rampen. En gang gik en Mo motorvogn "på gulvet" - den afsporede, fordi den var kørt på en hund. En hund er i jernbanesprog en sporspærrer af den type der lægges hen over skinnen. Så måtte de have fat på et par søløver til at sætte den tilbage på sporet. En søløve er en af den slags donkrafte der kan forskubbes sideværts på foden når de (som regel i par) har løftet det afsporede hjulsæt. De kan bruges hvis de afporede hjul ikke er kommet alt for langt væk fra skinnerne.

"Et sted i Danmark" har jeg hørt et sprøjtetog blive meldt som "Bladanekspressen" i meldetelefonen.

Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 20/05-23, 00:11(i DSB havde man - som udgangspunkt - ingen fornavne - kun forkortelser. Til gengæld fik man hurtigt "øgenavne" med udspring i ens initialer. Jeg blev ukærligt kaldt "Tobak & bajere Nielsen". Gad vide hvorfor.

Måske var du lidt heldigere end Peter Ingolf Kim og tilsvarende, der faktisk kæmpede en kamp for at bruge fornavne også...Lignende scener udspandt sig med de første mailadresser, dengang de kom.

Lasse

Jernbaneslang
Af bjergged. 2/06-23, 20:50.
Dødemandsanordninger er i øvrigt ikke begrænset til jernbanen. Relativt almindelige maskiner som plæneklippere, motorsave eller havefræsere har ofte dødemandsknapper eller -håndtag, som automatisk stopper motoren, hvis man slipper grebet. Og de fleste større entreprenørmaskiner er indrettet som tog, med automatisk bremsning, hvis ikke dødemandsanordningen holdes "i live".

Jernbaneslang
Af milo. 1/11-23, 20:38.
Jeg kommer til at tænke på om mon ikke der er nogen der kunne finde på at trække "krænkelseskortet" på grund af betegnelsen "dværvsignal".... ::)

Mvh.
milo

Jernbaneslang
Af anho. 1/11-23, 20:57.
Tvivlsomt. Jeg har aldrig set nogen brokke sig over "dværghamster" eller nogen som helst af de mange andre danske ord der starter på "dværg-".

Gå op Sider: 1 [2]

Danske privatbaner

Læs historien om:
Helsingør - Hornbæk Banen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak