Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 27/04-23, 21:44Strækningen (Aarhus)- Aalborg Lufthavn får nyt signalsystem "ultimo 2024", det vil sige om godt halvandet år. Her ved det nye værksted har man opstillet to ETCS stopmærker. De er begge opstillet i det sydgående spor Randers-Aarhus. Der er ingen mærker opstillet ved det nordgående spor.
Det ene ETCS stopmærke er opstillet umiddelbart sydøst for Esbenhøjvej. Det bærer betegnelsen "ArL-041". Det er pt. drejet, således at det pt. står parallelt med sporet. Mærket er placeret, således at det - når det er drejet på plads - vil gælde for venstre spor i retningen Aarhus-Randers.
Det andet ETCS stopmærke er opstillet ca. 50 meter nordvest for Esbenhøjvej. Det bærer en ukendt betegnelse. Det er pt. drejet, således at det pt. står parallelt med sporet. Mærket er placeret, således at det - når det er drejet på plads - vil gælde for højre spor i retningen Randers-Aarhus.
Jeg har ikke et klap forstand på opstilling af ETCS stopmærker. Måske skal sporskiftet ligge mellem de to stopmærker? (Eller er det helt på månen?) - og altså ikke længere henne mod Edwin Rahrs Vej? For begge mærker gælder dog, at de - synes jeg - ser noget midlertidige ud?
Hermed afsluttes kapitel 5, der samtidig er det sidste kapitel i nærværende øfferi om sidesporet, der aldrig bliver et sidespor på fri bane.
Epilog: Hvis man "i gamle dage" skulle have bygget et nyt værksted med den aktuelle placering, ville det første, man ville have gjort, have været at etablere et sporskifte og så i øvrigt får alle materialer leveret pr. jernbanevogn. Men nej, de tider er desværre forbi.
Til sidst: Hvorfor "ArL"? Hvad står det for? Aarhus Logistikparken?
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
27. april 2023. ETCS stopmærke "ArL-041" umiddelbart sydøst for Espenhøjvej-overføringen. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.
27. april 2023. Ukendt ETCS stopmærke umiddelbart nordvest for Espenhøjvej-overføringen. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.
Jeg tænker det har noget med signal- og skiltesynlighed at gøre, skiltene blev også vendt på andre strækninger før de blev ibrugtaget, hvis de stod samme sted som et signal eller skilt.
Hvis de skal fungerer som en dværg mener jeg, ud fra hvordan det ser ud i Herning, at der ikke er nogen jernstang i den højde, så det bliver helt sikkert hejst op igen, når strækningen overgår til ERTMS.