Citat fra: Togiudlandet Dato 6/05-23, 15:39Selvom der ikke er fare på færde, så er det alligevel ret bekymrende, at det er sket 3 gange på de ca 3 uger, hvor strækningen har været åben. For det skaber jo voldsomme forsinkelser hver gang.
Og det er jo bekymrende for en lægmand, da man stoler på, at det ligger dybt i en trafikleders DNA, at man ALDRIG sender et tog ud på en (enkeltsporet) strækning uden at tjekke, at der er frit. Selvom systemet stopper katastrofen, før den sker, så må det bare ikke ske.
Så hvorfor er det sket 3 gange på ca 3 uger? Og tilsyneladende sket på flere andre enkeltsporede strækninger i Danmark?
Er det fordi trafiklederen stoler for meget på systemet, og derfor springer egne tjek over? Er det fordi trafiklederen har for travlt, og derfor glemmer at tjekke, om strækningen er fri? Er systemet for kompliceret, så trafiklederen ikke kan overskue det? Er trafiklederen for dårligt uddannet? Ifølge artiklen, så er der endda sat ekstra bemanding på - og alligevel sker det.
Man kan jo så også forstå, at selvom systemet efter mange års forsinkelse nu endelig er sat i drift, så skal vi ikke kun leve med "børnesygdomme", men også, at systemet alligevel ikke er helt færdigt. For der mangler så den del af systemet, som skal tjekke, at der ikke sendes 2 tog mod hinanden på samme enkeltsporede strækning? Det som "smutter" hos mennesket?
Hvad er tidshorisonten på det system?
Alstom, som står for udviklingen, er meget bagud ift. tidsplanen.
Det har vist sig, at det system man "købte" af Alstom, skal bygges op fra bunden, og ikke er en "hyldevare" som man har gjort med de nye el-tog. En såkaldt DK løsning.