Citat fra: Michael Deichmann Dato 12/04-23, 22:53Ja, hvis det kun var på Køge Nord så er de jo skiftet, men der er vel også nogle sporskifter mellem Køge og Næstved der i en periode har været låst fordi de er ombygget til ERMTS og taget i brug igen nu? Eller har man kørt med ERMTS i et stykke tid ml. Køge og Næstved og det nye er blot de 4 sporskifter og så skiftet til ERMTS på den nye bane?
Køge-Næstved har været fuldt funktionsdygtig både med gamle signaler og ETCS. Der har ikke været aflåst noget i forbindelse med overgangen.
De afslåste sporskifter på Ny Bane har ikke som sådan noget med ETCS at gøre. Da banen i sin tid var bygget færdig, var det med fuldt funktionsdygtigt ETCS-signalsystem og sporskifter ved alle vige-/overhalingsspor på hele strækningen.
Men da andre dele af signalprogrammet var forsinket, var der ikke nogen DSB-tog, der rent faktisk kunne køre på strækningen med ETCS. Derfor lavede man en midlertidig nødløsning, hvor man udstyrede strækningen med gammeldags signaler.
For at spare penge, købte man ikke nogen stations-sikringsanlæg til at styre Køge Nord og de øvrige steder på strækningen, hvor der er sporskifter. Man lavede hele strækningen fra Vigerslev til Ringsted som "fri bane" uden nogen mellemliggende stationer. Og derfor måtte man aflåse alle sporskifterne, da den midlertidige løsning med gammeldags signaler var så minimal, at den slet ikke kunne se eller styre sporskifterne.
Denne løsning kørte man med i cirka to år. Og da det så var tid til at støve ETCS-anlægget af og gøre klar til at sætte det i drift igen, opdagede man at
alle de aflåste sporskifter var defekte. De var simpelthen gået i stykker i mellemtiden.
Man udskiftede hurtigt de fire sporskifter ved Køge Nord, der forbinder Ny Bane med Køge-Næstved-strækningen, mens resten fortsat er i stykker og aflåst.