Foranlediget af dagens demonstration ved et antal fortrinsvis jydske vognmænd ved Christiansborg, er jeg kommet til at tænke på om der er nogenlunde balance i statens indtægter fra gods- (og person-) togsoperatører og udgifter til vedligehold og afskrivning af baneanlæg.
Forholdet er jo at vognmændenes utilfredshed med den foreslåede kilometerafgift er lige til en
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet..
Vognmandsbranchen har længe/altid været subsidieret voldsomt af  fællesskabet idet de slet slet ikke betaler hvad deres biler slider på vejene. De burde betale mange tusinde gange mere end der betales for en personbil hvis det skulle modsvare det faktiske slid på vejene (gælder også for busser for den sags skyld).
Nu forholder det sig nok ikke helt så grelt imellem persontog og godstog, og begge betaler jo for brugen, men er der nogensinde lavet en opstilling hvor man holder disse indtægterop imod omkostningerne ved driften af Banedanmark?

Godstog får et miljøtilskud på 0,0152 kr. pr. ton transporteret gods pr. km.

Infrastrukturafgiften er i 2023 5,39 kr. pr. kilometer for både person- og godstog, så ved 355 tons gods er der break-even i forhold til kørsel på Banedanmarks infrastruktur. Det er selvfølgelige noget dyrere at køre på de faste forbindelser, men her betaler lastbiler så også for passage.

Citat fra: andersj Dato  5/04-23, 11:19Godstog får et miljøtilskud på 0,0152 kr. pr. ton transporteret gods pr. km.

Infrastrukturafgiften er i 2023 5,39 kr. pr. kilometer for både person- og godstog, så ved 355 tons gods er der break-even i forhold til kørsel på Banedanmarks infrastruktur. Det er selvfølgelige noget dyrere at køre på de faste forbindelser, men her betaler lastbiler så også for passage.

Man kunne argumentere for at elektrisk fremførte tog skulle betale en lavere takst, hvis man mener noget med en grøn jernbane.

Mvh. Jens

Der er noget jeg ikke helt forstår.

Betyder ovennævnte tal at et godstog med 1.000 tons gods ombord får kr.15,20 i tilskud / km. Det skal betale 5,39 i infrastrukturafgift. Netto giver det godstoget et tilskud/overskud på næsten kr.10,00/km.

Det kan jo aldrig bringe Banedanmarks regnskab i balance.

Lastbiler med 25 tons gods skal derimod betale kr.1,30/km og der går 40 lastbiler på 1.000 tons gods - så en udgift på kr.41,20 / km.

mvh
P.Jensen

Citat fra: Jens, Fredericia Dato  5/04-23, 13:48

Citat fra: andersj Dato  5/04-23, 11:19Godstog får et miljøtilskud på 0,0152 kr. pr. ton transporteret gods pr. km.

Infrastrukturafgiften er i 2023 5,39 kr. pr. kilometer for både person- og godstog, så ved 355 tons gods er der break-even i forhold til kørsel på Banedanmarks infrastruktur. Det er selvfølgelige noget dyrere at køre på de faste forbindelser, men her betaler lastbiler så også for passage.

Man kunne argumentere for at elektrisk fremførte tog skulle betale en lavere takst, hvis man mener noget med en grøn jernbane.

Mvh. Jens

Når vi snakker kørsel på elektrificerede strækninger, så er jeg enig. Der er ikke meget miljøvenligt over de diesellokomotiver der bruges herhjemme. Men hvis strækningen ikke er elektrificeret, så har operatøren ikke noget valg. Det kunne jo tilskynde operatører til at køre med el/last-mile lokomotiv til eksempelvis Esbjerg Vojens og Vamdrup hvor man i dag kører diesel pga. rangering på hhv. havne- og firmaspor.

Citat fra: p.jensen Dato  5/04-23, 14:07Der er noget jeg ikke helt forstår.

Betyder ovennævnte tal at et godstog med 1.000 tons gods ombord får kr.15,20 i tilskud / km. Det skal betale 5,39 i infrastrukturafgift. Netto giver det godstoget et tilskud/overskud på næsten kr.10,00/km.

Det kan jo aldrig bringe Banedanmarks regnskab i balance.

Lastbiler med 25 tons gods skal derimod betale kr.1,30/km og der går 40 lastbiler på 1.000 tons gods - så en udgift på kr.41,20 / km.

mvh
P.Jensen

Det giver ikke et direkte økonomisk overskud for Banedanmark, men det giver et samfundsøkonomisk overskud at godset bliver transporteret på jernbanen fremfor på motorvejen. Jeg tænker også at Banedanmark bliver kompenseret for det miljøtilskud der udbetales.

Generelt er det i Danmark og mange andre europæiske lande symbolske beløb der betales for brug af jernbaneinfrastrukturen, fordi transport på jernbanen er til gavn for samfundet. Afgifter er jo som udgangspunkt tiltænkt at være adfærdsregulerende.

Hvilke beløbsstørrelser, det f.s.v.a. infrastrukturafgifter og miljøtilskud drejer sig om, kan f.eks. ses i Banedanmarks Årsrapport 2022: https://www.bane.dk/da/Om-Banedanmark/Aarsrapport-2022 .

Se især pdf side 44, Konto 3.7.6 § 28.63.06. Baneafgifter m.v. (Anden bevilling)
Banedanmark er forvalter af statens jernbanenet og opkræver baneafgifter af jernbaneoperatørerne for benyttelse af infrastrukturen. Disse afgifter indtægtsføres på denne hovedkonto. På hovedkontoen foretages endvidere betaling for jernbanetrafikkens benyttelse af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund, Øresundsbanen samt miljøtilskud til godstrafikken.

M.v.h.
Niels

Det er nok værd at tage betalingen for passage af de faste forbindelser med ind i regnestykket:


Satser for infrastrukturafgifter i 2023

1)
Togkilometerafgift, bortset fra strækningerne Korsør – Nyborg og Øresundskyst – Svensk grænse, udgør 5,39 kr. pr. kørt togkilometer (ekskl. moms)

2)
Broafgift for passage af Storebæltsforbindelsen udgør (ekskl. moms):
a) Passagertog: 5.041,02 kr. pr. tog.
b) Godstog: 7.128,12 kr. pr. tog.

3)
Broafgift for passage af den danske del af Øresundsforbindelsen udgør (ekskl. moms):
a) Passagertog: 2.410,46 kr. pr. tog.
b) Godstog: 2.916,59 kr. pr. tog.

Kilde: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1475

Miljøtilskuddet er traditionelt infrastrukturafgifterne (ekskl broer) fra året før, der sendes retur til operatørerne i forhold til forventet trafik.

Altså: Man betaler infrastrukturafgift pr kilometer (uagtet togvægt), men får miljøtilskud retur efter ton/km (uagtet antal tog).

Miljøtilskuddet er altså derfor groft sagt en afgift, som godsoperatører, der kører med tomme vogne betaler til dem, der kører med læssede :-) Der skal dog stadig betales for broer og tunneller, så det er ikke en overskudsforretning, at satse på Miljøtilskuddet.

Miljøtilskuddet er begrundet med at lastbilerne ikke har betalt miljøafgift indtil nu.

Det har tidligere været anslået, at infrastrukturafgifterne dækker ca 25% af BDKs behov for midler til vedligeholdelse, driftafvikling og fornyelse. Dette tal er dog forbundet med en hel del usikkerheder, men der er meget få steder - om nogen - i EU, at infrastrukturafgifterne matcher 100% det slid, som togets passage måtte medføre. Man er noget tættere på et match i Schweiz, men også dette diskuteres.

De samlede afgifter for kørsel i Danmark vurderes som meget høje. Formentlig fordi man kan komme meget længere i andre lande. Dertil kommer der et endnu større gedemarked for gebyrer - især for aflysninger - der normalt ikke matcher omkostningerne herved.

Reelt vil det bedste for Banedanmark være, at der slet ikke kørte tog, da tab i infrastrukturafgifter dækkes af Staten, mens overskud (altså flere indtægter end budgetteret) skal afleveres til Staten. Kører der slet ikke tog, får BDK altså samme indtjening, men mindre vedligeholdelse.

Det er i praksis ikke et problem, og der er flere dårlige eksempler på "suboptimering" i andre lande, hvor jernbane har lidt større skade ved andre måder at betale på.

/Lasse

Jeg har hørt noget om "Volvo-godstoget". Det skulle være et godstog der har prioritet over al anden trafik, da de betaler mere for at få toget gennem Danmark.
Er det bare en skrøne, eller er der noget om det?

Citat fra: Petteri Dato 14/05-23, 19:54Jeg har hørt noget om "Volvo-godstoget". Det skulle være et godstog der har prioritet over al anden trafik, da de betaler mere for at få toget gennem Danmark.
Er det bare en skrøne, eller er der noget om det?

Man hører så meget, og folk tænker sit. Hvad med, at du lige selv tjekkede, hvilke kanaler der er tildelt, søgte aktindsigt - en rutineret bruger her på forum, kan sikkert yde værdifuld assistance - og udarbejdede en analyse, som du delte.
Indtil det modsatte er bevist, er det bare en skrøne.

mvh
-ivar

Citat fra: ivar Dato 14/05-23, 23:18

Citat fra: Petteri Dato 14/05-23, 19:54Jeg har hørt noget om "Volvo-godstoget". Det skulle være et godstog der har prioritet over al anden trafik, da de betaler mere for at få toget gennem Danmark.
Er det bare en skrøne, eller er der noget om det?

Man hører så meget, og folk tænker sit. Hvad med, at du lige selv tjekkede, hvilke kanaler der er tildelt, søgte aktindsigt - en rutineret bruger her på forum, kan sikkert yde værdifuld assistance - og udarbejdede en analyse, som du delte.
Indtil det modsatte er bevist, er det bare en skrøne.

mvh
-ivar

Hvad er årsagen til dit nedladende, nærmest hadefulde svar Ivar??

Citat fra: ivar Dato 14/05-23, 23:18

Citat fra: Petteri Dato 14/05-23, 19:54Jeg har hørt noget om "Volvo-godstoget". Det skulle være et godstog der har prioritet over al anden trafik, da de betaler mere for at få toget gennem Danmark.
Er det bare en skrøne, eller er der noget om det?

Man hører så meget, og folk tænker sit. Hvad med, at du lige selv tjekkede, hvilke kanaler der er tildelt, søgte aktindsigt - en rutineret bruger her på forum, kan sikkert yde værdifuld assistance - og udarbejdede en analyse, som du delte.
Indtil det modsatte er bevist, er det bare en skrøne.

mvh
-ivar

En rutineret bruger kan måske fortælle mig svaret. Jeg behøver ikke en graf eller analyse for et ja/nej spørgsmål.

Hej!

Der findes en togkategori der hedder GX som tidligere har været anvendt til bl.a Volvotoget. Hvordan det helt præcist ører idag ved jeg ikke.

Derimod så ved jeg at værdien af et godstog med høj prioritet igennem Danmark er meget lille, idet vi stort set aldrig kører efter det fastlagte planer. Et år (sidste eller forrige) kørte vi 4-6 uger efter de oprindelige planer, resten af året var omlagt/tilpasset.

I tyskland findes en køreplanstype kaldet "express trasse" og her er det min oplevelse at det faktisk har en betydning.

/Bjørn

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Hvis politikerne virkelig mener noget med alt det her grønne omstilling og mindre co2 m.m. så er det da bare med at få banket de el-master op på alle landets jernbaner og få anskaffet nogle el-tog hurtigst muligt. Man har haft masser af år til at få det gennemført i, det med el på alle landets jernbaner. Lige siden Storebæltsbroen blev indviet har muligheden været der.

Man kunne evt. have taget en strækning af gangen, så havde vi i dag haft el-tog over hele landet.

Man vil gerne være grøn og ikke forurene, men det må bare helst ikke koste noget at omstille sig til det. Efter politikerne og mange andres holdning, fuldstændig tåbeligt vi stadig kører rundt med gamle diesellokomotiver fra 1950erne og togsæt fra 1980erne.....     

Nu kan man desværre ikke skruen tiden tilbage og omgøre fortidens beslutninger eller mangel på samme (hvilket også er en beslutning). Man er i fuld gang med at rejse master og har købt de elektriske lokomotiver og togsæt, der skal køre under de ledninger. For sidebanerne analyseres og planlægges pilotforsøg med batteritog, der allerede nu i hvert fald på papiret ser ud til at kunne løfte opgaven der.
Så nu har man taget de beslutninger du efterspørger og Rom blev altså ikke drukket på een dag. Det tager tid at bygge 100 IC5 togsæt, kadencen for opsætning af tråd er høj efter flere års træning, men tager også tid og et er at batteriteknologien ser ud til at være klar, men virkeligheden er jo en svær en. Mht. ledningerne er Signalprojektet nok det største vejbump som jo egentlig ikke har noget med at sætte tråd op at gøre. Der hænger tråd til Holbæk og man har vel egentlig også el-tog der kunne køre der, men strømmen er slukket fordi signalerne ikke er klar.

Så, øhhh.....