Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Rullende materiel

- Foredrag om rullende materiel
Jeg har sagt ja til igen at holde et par foredrag om udviklingen inden for togmateriel. Belært af erfaringerne opdeles det i to seancer :-)

Mandag 27. marts og mandag 24. april
Første foredrag er fokuseret på den "kontraktbetalte" trafik - herunder særligt elektriske togsæt, batteritog, brinttog og letbaner.
Anden omgang er fokuseret på "kommerciel" trafik, og med særlig fokus på lokomotiver, internationale passagertog, godstog mm.

Udgangspunktet er nyheder fra Innotrans med en dansk vinkel.

Foredragene finder sted i Østsjællandske Jernbaneklubs "kolonnehus" øst for perronerne på Køge station (indgang via lågen ved rundkørslen "Værftsvej"- "Østre Banevej". De starter kl 19.00 og varer et par timer. Der kan købes vand, øl og kaffe, så man ikke falder helt i søvn.

Deltagelsen er gratis og der kræves ikke tilmelding.

Mange hilsener

Lasse (evt spørgsmål kan rettes direkte til mig på lasse@tolpe.dk)

Hej Lasse,
Kunne man forestille sig at du optager dine foredrag, så vi som bor langt borte kan se dem efterfølgende, f. eks. via et link her i tråden?
MVH

Citat fra: QN903Qnr0779 Dato 20/03-23, 09:01Hej Lasse,
Kunne man forestille sig at du optager dine foredrag, så vi som bor langt borte kan se dem efterfølgende, f. eks. via et link her i tråden?
MVH
Tanken er tænkt - og det har også været gjort før, men det gav nogle udfordringer efterfølgende, så det er jeg ikke så vild med. Jeg roder lige nu med en potentiel mulighed for at give foredrag i Aarhus (har noget arbejde derovre i forvejen) - evt kombineret med visning via Teams, men også at lave foredragene i små bidder, og smide op på youtube...

Lasse

Flere foredrag om rullende materiel
Af Michael Deichmann, Gribskov kommune. 28/03-23, 10:49.
Nu vi har proppen af flasken, så har jeg netop fået en mail om at IDA rail har et forerag om DSB's materielanskaffelser og hvad planerne er med det nuværende rullende materiel.
Det er i Ingeniørhuset (IDA Conference) 3. maj 17:00 - 18:30.

https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arrangementer/dsb-s-materielanskaffelser-og-planer-med-det-nuvaerende-materiel-349356

Foredrag om rullende materiel
Af jhcn. 28/03-23, 12:37.
Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 21/03-23, 19:55Tanken er tænkt - og det har også været gjort før, men det gav nogle udfordringer efterfølgende, så det er jeg ikke så vild med. Jeg roder lige nu med en potentiel mulighed for at give foredrag i Aarhus (har noget arbejde derovre i forvejen) - evt kombineret med visning via Teams, men også at lave foredragene i små bidder, og smide op på youtube...

Lasse

Ja tak!
Både til Århus-ideen og den med de små bidder!

mvh
Henrik

Foredraget om "kommerciel trafik" (lokomotiver, internationale passagertog, godstog mm) udskydes.

Foredraget der skulle finde sted den 24. april i ØSJKs kolonnehus kl 19.00 bliver udskudt.

Da det samtidig lykkedes fint med at transmittere foredraget via Teams (forsøg), vil jeg forsøge, at køre præsentationen via Teams også. Det vil stadig være sjovere, at være fysisk til stede :-)

Ny dato udmeldes her asap.

/Lasse

Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 11/04-23, 16:18Foredraget om "kommerciel trafik" (lokomotiver, internationale passagertog, godstog mm) udskydes.

Foredraget der skulle finde sted den 24. april i ØSJKs kolonnehus kl 19.00 bliver udskudt.

Da det samtidig lykkedes fint med at transmittere foredraget via Teams (forsøg), vil jeg forsøge, at køre præsentationen via Teams også. Det vil stadig være sjovere, at være fysisk til stede :-)

Ny dato udmeldes her asap.

/Lasse

Det er så fastlagt, at det bliver mandag 15. maj, jeg giver foredrag hos Østsjællandske Jernbaneklub i Kolonnehuset i Køge. Det starter kl 19.00 og varer et par timer inkl en pause. Der er salg af vand, øl og kaffe til at få det hele til at glide ned.
Tilmelding er ikke nødvendig.

Foredraget er anden del af et foredrag om moderne togmateriel, og omhandler primært trends indenfor den kommercielle trafik, hvilket her er lokomotiver, passagervogne, jernbanegods og lidt infrastrukturmateriel. Man behøver derfor ikke at have hørt første del.

Foredraget vil også blive forsøgt sendt på Teams. Her kan tilmelding ske ved at sende en mail til mig på lasse@tolpe.dk.

/Lasse

Gå op Sider:[1]
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak