Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Venteskuret fra Bysted trinbræt (Generelt)

af T. Rithmester ⌂, Struer, 21/12 2011, 21:20 (4508 dage siden)

Har de sidste 2 dage siddet og skannet 75 stk. af min fars netop hjemlånte billeder.
Blandt disse fotos var der bla. et billede af venteskuret fra Bysted trinbræt (Skive-Glyngøre/Nykøbing).
På fototidspunktet henstod venteskuret i haven ved det nærliggende vogterhus.
Nogen der ved om venteskuret stadig står der ?
Ellers må jeg jo på tur i nærmeste fremtid ;)

[image]
Foto: G. Rithmester, april 1992

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Venteskuret fra Bysted trinbræt

af Karsten Nielsen @, 7800 Skive, 25/4 2013, 12:15 (4017 dage siden) @ T. Rithmester

Jeg må desværre skuffe dig med at det er ikke trinbrættet i Bysted, men derimod et mandskabsskur, der blev brugt som frokostrum og værktøjsrum af banearbejderne. den var oprindeligt indrettet med et bord, bænke og et par trebenede skamler, samt en fritstående kakkelovn til at varme på kolde vinter dage. Skuret blev efter banens lukning flyttet over i haven ved vogterhuset af min farfar, der boede på stedet og arbejdede ved Nordsallingbanen til han gik på pension. Jeg var selv med ved både nedtagning, flytning og genopførelsen. Selve trinbrættet bestod af et halvtag med tagpap der var lagt på en u-formet væg, som bestod af lodretstående kasserede sveller, der var gravet ca. en halv meter ned i jorden, det hævede underlag som trinbrættet var placeret på bestod af kulslagger, og ud mod sporet var der placeret gamle sveller, som en slags perronkant. Den var placeret på samme side som vogterhuset, ca. 4-5 meter fra haven, den oprindelige hæk er der endnu. Så vidt jeg har fået fortalt var der også oprindeligt en signalmast på stedet, som togrejsende selv betjente. Så lokomotivføreren kunne se om der var ventende passagerer, eller han bare kunne køre lige igennem.

Venteskuret fra Bysted trinbræt

af Karsten Nielsen, 25/4 2013, 12:20 (4017 dage siden) @ Karsten Nielsen

Ps. skuret står der endnu og undergår lige nu en renovering, den foretages af de nuværende ejere af stedet, der ligeledes har renoveret selve vogterhuset. Den bruges pt. som fritidshus.

Venteskuret fra Bysted trinbræt

af Karsten Nielsen, 25/4 2013, 12:35 (4017 dage siden) @ Karsten Nielsen

Jeg kan desuden oplyse at udhuset der ligger ved hjørnet af vogterhuset, til dels består af et muret vaskerum, samt i forlængelse deraf redskabsrum, brændselsrum og hønsehus, ligeledes opført af lodretstående kasserede sveller. Det hele fremstår i dag med pudset facade. Den lille tilbygning ved gavlen af vogterhuset er en senere tilføjelse, oprindeligt indeholdende baggang og toilet.

Venteskuret fra Bysted trinbræt

af karsten Nielsen @, 7800 Skive, 25/4 2013, 12:53 (4017 dage siden) @ Karsten Nielsen

Her er lige et par bonus oplysninger. Museet i Glyngøre, der meget passende er placeret i den gamle stationsbygning, har fået lavet en dvd om Nordsallingbanens sidste tid med persontransport, hvor der er klip fra samtlige stationer og klip med jernbanefærgen Glyngøre/Nykøbing. Den varer ca. 35 min. 2. del viser indvielsen af Sallingsundbroen, med fest farver og gøgl, samt med de berømte færger pinen og plagen, og deres sidste sejlture. denne del varer ca. 25 min.

Avatar

Venteskuret fra Bysted trinbræt

af T. Rithmester ⌂, Struer, 25/4 2013, 22:49 (4016 dage siden) @ Karsten Nielsen

Tak for oplysningerne :-)
Billedet i mit indlæg er taget af min far, og han var på tidspunktet for billedet af den overbevisning, at det højest sandsynligt drejede sig om det tidligere venteskur.
Det fik jeg så via mail fra nuværende ejer afkræftet.
Jeg var forbi vogterhuset her for nylig:
Vogterhus 7 ved Bysted trinbræt

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Venteskuret fra Bysted trinbræt

af Karsten Nielsen @, 7800 Skive, 26/4 2013, 11:27 (4016 dage siden) @ T. Rithmester

hej, ja så er jeg på banen igen. Flotte fotos, hvis du kikker på billedet der er taget mod nord, så lå trinbrættet ved det lile læbælte nord for haven, og arbejdsskuret stod på den anden side af sporet ca. 1 meter inde på det der idag er pløjet mark. På billedet med udhuset fører døren til venstre ind i vaskerummet, og døren til højre ind i redskabs- og hønsehus. Lemmen mellem de 2 døre blev oprindeligt brugt til at smide tørv og koks ind af. Derfor blev det også bare kaldt "tørvehuset" i vores familie.

Avatar

Venteskuret fra Bysted trinbræt

af T. Rithmester ⌂, Struer, 26/4 2013, 12:56 (4016 dage siden) @ Karsten Nielsen

Flotte fotos, hvis du kikker på billedet der er taget mod nord, så lå trinbrættet ved det lile læbælte nord for haven, og arbejdsskuret stod på den anden side af sporet ca. 1 meter inde på det der idag er pløjet mark.

Der er et meget fint billede i bogen "Med toget til Glyngøre og Nykøbing Mors" (Mogens Duus) som viser den indbyrdes placering af trinbræt og arbejdsskuret.

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Venteskuret fra Bysted trinbræt

af Peter Matros, Holbæk, 26/4 2013, 21:12 (4016 dage siden) @ T. Rithmester

Hej T. Rithmester.

Nu du har fået "hele" historien om omtalte hus, og skur, ville det ikke, mod passende kreditering, være guld at få med på din side, da det jo her på dette forum på et tidspunkt "kun" bliver til en note i historierne? Hvor på din side, så længe den "lever" vil være at finde PÅ stedet.

Men bortset fra det, så har jeg også været glad for at læse historien om skuret, hus, og hvad der lå omkring. Det var lige før man følte man selv havde været der, i de "gyldne" tider.

Med Venlig Hilsen

--
[image]

Avatar

Venteskuret fra Bysted trinbræt

af T. Rithmester ⌂, Struer, 26/4 2013, 21:46 (4016 dage siden) @ Peter Matros

Hej T. Rithmester.

Nu du har fået "hele" historien om omtalte hus, og skur, ville det ikke, mod passende kreditering, være guld at få med på din side, da det jo her på dette forum på et tidspunkt "kun" bliver til en note i historierne? Hvor på din side, så længe den "lever" vil være at finde PÅ stedet.

Jo når jeg når rundt til det, så bliver informationerne tilføjet på min hjemmeside :-)

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Venteskuret fra Bysted trinbræt

af Karsten Nielsen @, 7800 Skive, 29/4 2013, 10:56 (4013 dage siden) @ T. Rithmester

hej igen, jeg har kikket i den omtalte bog og billederne der viser trinbrættet, og det der viser en arbejdskolonne på 2 skinnecykler. det er min farfar Christian Nielsen der sidder på ladet af den forreste med korslagte arme.

Avatar

Venteskuret fra Bysted trinbræt

af T. Rithmester ⌂, Struer, 27/4 2013, 16:34 (4015 dage siden) @ Karsten Nielsen

trinbrættet lå ved det lile læbælte nord for haven.

Placeringen passer meget godt med billeder i før omtalte bog.
Sådan så der ud da jeg var forbi her for nylig:
Bysted trinbræt

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak