Altså, politisk spilfægteri, beslutningen ligger hos infrastrukturforvalteren og operatøren. DET er der enighed om i Folketinget.
Kære Steffen
Jeg er ret sikker på, at de fleste mennekser har forstået, at det er politisk drilleri, der er tale om...
Til gengæld har du skudt noget forbi i forhold til ovenstående:
Infrastrukturforvalteren tildeler den køreplan, som operatøren bestiller. Hvis der ikke er plads til alle ønsker, skal infrastrukturen erklæres overbelastet, og så træder en række regler i kraft - herunder at ny offentlig service trafik (som et nyt regionaltogsystem Nyborg - Odense) ikke kan indføres, før kapaciteten på strækningen er øget (hvilket Ministeren skal sørge for)
Operatøren skal udføre den trafik han har fået kontrakt på - medmindre han da vælger at køre et nyt regionaltogsystem Nyborg - Odense for egen regning og risiko, hvilket der ikke er tale om her. Et nyt regionaltogsystem kan i øvrigt blokere for flere nye godstog eller måske endda nye tog i fri trafik mellem København og Odense i konkurrence med DSB, da DSB vinder retten til disse kanaler, så snart de anvendes.
Trafikkøberen - altså den der bestemmer om der skal standse tog i Langeskov, er i dette tilfælde Transportministeriet, og dermed den til en hver tid siddende minister. Her vil det af kontrakten mellem Ministerie og DSB fremgå, hvor mange gange DSB skal betjene Langeskov, og om der er særlige hensyn i forhold til gennemgående forbindelser. (Link er vist i et andet spor).
Trafikkøberen kan altså diktere, hvor mange stop der skal være i Langeskov, og om disse stop skal indgå i direkte forbindelser til København, Flensburg eller Helsingør, hvis det skulle være.
Det står der så ikke noget om i den nye DSB kontrakt, da betjeningen af Langeskov er lagt ud til DSB at beslutte. Hvilket på sin vis kan være smart, men i andre tilfælde har vist sig at være suboptimalt.
Trafikkøberen er så skiftet siden pengene blev bevilget, og der er fler parter bag forliget om bl.a. Langeskov fra november 2010, der ikke står bag forliget om ny trafikkontrakt til DSB.
Det afgørende her er derfor mere præcist hvem, der har fået hvad at vide, da pengene blev bevilget (det står ikke i aftaleteksterne), og hvem der har ændret det.