ODIN - og andre i Roskilde d.d. (+ 1 foto) (Generelt)
Fra den info, rundviseren i går gav de besøgende, kan nævnes:
Foreløbig er kun S-maskinen køreklar og mest egnet til kortere stræk. Derfor satser man på at få PR-maskinen, der er egnet til de længere stræk, køreklar.
Der er ikke aktuelle planer om at få de øvrige hensatte togmaskiner gjort køreklare; men man nærer en drøm også at få en E-maskine "på skinner".
Lokomotiver, der skal på de "lange skinner", skal kunne rubbe sig, og desuden snart forsynes med en ERTMS-løsning.
Så vidt rundvisningen i remisen.
DSB "klædeskab" 47, Roskilde Remise 25.04.2015 (nm).
Selv om klædeskabet havde en halvfætter, der under krigen kørte som togmaskine, aspirerer nr. 47 næppe til ERTMS.
Godsvognen medføres i øvrigt i damptogene, idet den foruden reservedele etc. også indeholder 2 vandtanke med tilsammen 15 m3 vand.
M.v.h.
Niels