Rapport om fælles rejsekorttakster Sjælland (Trafikpolitik)
Nu bliver det næsten farceagtigt, man vil sikre Rejsekortets overlegenhed ved at forringe alle andre muligheder
Ingeniørens artikel om forslaget
Ja, ro på, nu. Du får det til at lyde som om alle billetter på Sjælland bliver sat op, så Rejsekortet kan være billigst. Det er overhovedet ikke tilfældet. De eneste 'andre muligheder' som det overhovedet bliver foreslået bliver forringet er den besynderlige konstruktion omkring DSB's zonesystem omkring hovedstaden, hvor hele 'randområdet' fra Roskilde til Køge er én zone (zone A) (DSBs zonekort), hvilket vakse rejsende har kunnet udnytte for at få en fem-zoners rejse (Tureby til Roskilde, fx.) for prisen på to DSB-zoner. Den kom hele vejen i DR's Kontant for nogle år siden. Samme konstruktion betyder også, at en billet fra Næstved til Haslev er over dobbelt så dyr som en billet fra Haslev til Roskilde, helt uden smarte finter. Og det er det grænsetilfælde, som Trafikstyrelsen ikke kunne finde på et takstsystem til hele Sjælland, som både er nemt og overskueligt, og som beholder den besynderlige egenskab. Om den rejse så rent faktisk bliver dyrere, for at holde fast i ambitionen om at Rejsekortet altid skal være billigere end kontantbilletter, det får vi jo at se. Første hurdle bliver jo at få de sjællandske kommuner til at gå med til et system hvor de måske taber et par procent i billetindtægter. Der er jo allerede tiltag til ramaskrig hernede (under kampråbet 'statstilskud!'), jævnfør en opfølgende artikel i Ingenøren.
Det er så også den eneste ændring, der kommer til at berøre folk, som ikke har rejsekort. Der står jo ikke noget i det forslag om at der skal afskaffes flere billettyper, eller ændres i taksterne for andet end rejsekortet. Forringelserne, hvis der altså kommer noget ud af det her, kommer nok mere til at ramme folk der allerede har rejsekort. Mængderabatterne har jo givet folk med uregelmæssige rejsemønstre et billigere alternativ mellem klippekort og pendlerkort, som der nu bliver lagt op til at fjerne.