Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Privatbanen Sønderjylland 1999 (5 fotos)

af Niels Munch, 14/2 2011, 04:25 (5031 dage siden)

Kære alle,

I sommeren 1999 besøgte jeg PBS i Tønder for at drøfte mulighederne for evt. logistisk samarbejde, såfremt PBS indledte kørsel på Sjælland.

På vej derover gjorde vi et kort stop i Tinglev:

[image]
PBS MY 1122 (tv.) og 1110 i Tinglev 28.06.1999 (nm).

PBS var desuden optaget af mulighederne for at anskaffe/lease "Class 66" lokomotiver.

Som bekendt fik PBS ikke fodfæste på Sjælland, og samarbejdet begrænsede sig til, at Østbanens Mx 42 en periode i sommeren 1999 var udlejet til PBS:

[image]
Østbanen Mx 42 i Tønder 14.08.1999 (nm).

Denne gang var det på en "hyggetur" på vej til Hallig-banerne i Schleswig, og jeg fotograferede undervejs desuden flg. PBS-materiel:

[image]
PBS MY 1110 i sit sprit-nye design, Tønder 14.08.1999 (nm).

[image]

[image]
PBS M 1 "Karl" i Tønder 14.08.1999 (nm).

Flere oplysninger om denne DDR-lokomotivtype kan bl.a. findes her:

http://www.achristo.homepage.t-online.de/HerstLKM_V10B.htm
http://www.sebtus.de/steckbrief_pb_v10b.html .

PS: PBS var for øvrigt det første "rigtig private" medlem af Privatbanernes Arbejdsgiverforening (fra 2002 Jernbanernes Arbejdsgiverforening), og jeg deltog selv i forhandlingerne om Danmarks første overenskomst for togmedarbejdere ved private operatører.


Bedste hilsener
Niels
der lejlighedsvis har været syd for Kongeåen

Privatbanen Sønderjylland 1999 (5 fotos)

af ljbanen, 14/2 2011, 08:05 (5031 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels.

Gode billeder som altid fra din side, tak for dem.

Privatbanen Sønderjylland 1999 (5 fotos)

af MY1146, 15/2 2011, 00:31 (5030 dage siden) @ ljbanen

Hvilken interesse kan Tønder Bank have i at have lokomotiver til udlejning?

--
Mange hilsner fra Jacob
Lokomotivfører
[image][image]

Privatbanen Sønderjylland 1999 (5 fotos)

af Steff, 15/2 2011, 04:28 (5030 dage siden) @ MY1146

Kære Jakob!

Jeg tror nu ikke at Tønder bank var operatør i den forstand, men sikkert enten sponser eller investor i PBS.
Hvad årsagen til dette var?

Som alle andre (undskyld udtrykket) "Køkkenbordsoperatører";-) : Troen på at kunne tjene nogle hurtige penge på at arbejde i yderkanten af transportområdet ved hjælp af materiel, der er blevet overkomplet/udrangeret hos de store operatører.
Det har altså INTET at gøre med interesse i jernbanen eller bevaring af ældre materiel.
Og det er der jo i princippet heller ikke noget forkert i, for så kan nogle glædes ved at se det gamle materel stadig blive brugt, andre få deres lyst styret til at være lokomotivførere, eje et lokomotiv eller to og endelig få løst nogle jernbanetransportopgaver, der muligvis ikke var blevet løst af de "store" til samme pris.

--
Steffen Dresler

Privatbanen Sønderjylland/Tønder Bank Leasing/TraXion

af jmp, 15/2 2011, 04:40 (5030 dage siden) @ MY1146

TBL (Tønder Bank Leasing) opstod først som egentlig materielejer efter PBS' konkurs. Banken havde åbenbart lånt PBS penge med pant i lokomotiverne. Ved krakket blev banken så pludselig lokomotivejer.

Som det naturligste i verden udlejede TBL så lokomotiver til efterfølgeren TRX (TraXion). Det er der vel ikke noget underligt i?

Jan

Billige jernbane T-shirts



Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak