Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Privatbanen Sønderjylland 1999 (5 fotos)

af Niels Munch, 14/2 2011, 04:25 (5031 dage siden)

Kære alle,

I sommeren 1999 besøgte jeg PBS i Tønder for at drøfte mulighederne for evt. logistisk samarbejde, såfremt PBS indledte kørsel på Sjælland.

På vej derover gjorde vi et kort stop i Tinglev:

[image]
PBS MY 1122 (tv.) og 1110 i Tinglev 28.06.1999 (nm).

PBS var desuden optaget af mulighederne for at anskaffe/lease "Class 66" lokomotiver.

Som bekendt fik PBS ikke fodfæste på Sjælland, og samarbejdet begrænsede sig til, at Østbanens Mx 42 en periode i sommeren 1999 var udlejet til PBS:

[image]
Østbanen Mx 42 i Tønder 14.08.1999 (nm).

Denne gang var det på en "hyggetur" på vej til Hallig-banerne i Schleswig, og jeg fotograferede undervejs desuden flg. PBS-materiel:

[image]
PBS MY 1110 i sit sprit-nye design, Tønder 14.08.1999 (nm).

[image]

[image]
PBS M 1 "Karl" i Tønder 14.08.1999 (nm).

Flere oplysninger om denne DDR-lokomotivtype kan bl.a. findes her:

http://www.achristo.homepage.t-online.de/HerstLKM_V10B.htm
http://www.sebtus.de/steckbrief_pb_v10b.html .

PS: PBS var for øvrigt det første "rigtig private" medlem af Privatbanernes Arbejdsgiverforening (fra 2002 Jernbanernes Arbejdsgiverforening), og jeg deltog selv i forhandlingerne om Danmarks første overenskomst for togmedarbejdere ved private operatører.


Bedste hilsener
Niels
der lejlighedsvis har været syd for Kongeåen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak