Det er nu (så vidt jeg ved) 10 måneder og 6 dage siden, der sidst var kørsel med stål fra Ringsted til Frederiksværk og mit spørgsmål er

om nogen ved noget om, om toget overhovedet kommer til at køre igen ?

Det slørede foto herover er taget ved Østerport den 10 April 2014, og er fra sidst toget kørte.

Med venlig hilsen Tore

Hvis ikke trækkraften har CBTS vil det fra sommeren 2015 ikke kunne køre fra Jægersborg til Hillerød, så der vil turen til Hillerød gå over Helsingør og via Lillenord. Nok ikke særligt operationelt.

det kørte gerne via LilleNord og ikke på S-banen.

det kørte gerne via LilleNord og ikke på S-banen.

Nå men er det så ikke forklaringen? Det har da været alt for bøvlet.

det kørte gerne via LilleNord og ikke på S-banen.

Nå men er det så ikke forklaringen? Det har da været alt for bøvlet.

Nej Michael, det er da alt for bøvlet at køre på S-banen!

Der er jo sporvedligeholdsarbejde hver nat på S-banen, så man kan første komme afsted fra Hillerød, når sidste sporspærring er hævet og inden første morgentog!

Så kommer man til og holde og vente mange timer i Hillerød, inden man kan køre tilbage til Ringsted, og der er da bøvlet

Jonas

Så kommer man til og holde og vente mange timer i Hillerød, inden man kan køre tilbage til Ringsted, og der er da bøvlet

Jonas

Bær over med folk, der kommer så sjældent ud i virkeligheden :)

Hej

Det er vel ikke mere bøvlet at løbe om i Snekkersten end i Hillerød og du havner i en mindre tæt toggang på Kystbanen og optager ikke to togs plads på S-banen.
OK lidt flere kilometer.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Det er vel ikke mere bøvlet at løbe om i Snekkersten end i Hillerød og du havner i en mindre tæt toggang på Kystbanen og optager ikke to togs plads på S-banen.
OK lidt flere kilometer.

Hvor meget mere ville det mon koste at køre via Gilleleje? Så slipper man helt for at omrangere toget.

Det er vel ikke mere bøvlet at løbe om i Snekkersten end i Hillerød og du havner i en mindre tæt toggang på Kystbanen og optager ikke to togs plads på S-banen.
OK lidt flere kilometer.

Hvor meget mere ville det mon koste at køre via Gilleleje? Så slipper man helt for at omrangere toget.

Det ville nok kræve en del mere tid at slække koblinger mv, samt indrangering på Helsingør Station end et simpelt omløb i Snekkersten eller Helsingør, når man kører via Lille Nord. Det er heller ikke sikkert at maks akseltryk på hverken Gribskovbanen eller Hornbækbanen er højt nok til at bære fuldt lastede stålgodsvogne.

Næste forhindring vil være; "det larmer" så en masse naboer vil klage, ligesom den udvikling havnene har været igennem. Industrien skal nedlægges den larmer
Lad os endelig få nogle lastvogne med udenlandske chauffører
Og transportministeren vender jo bare det blinde øje til

Sjov Jernbanen-typisk tråd - 10 indlæg, men intet svar på det opkastede spørgsmål

Ja næsten alle her i dette forum gætter og skriver om ting de overhovedet ikke nok om.

Næste forhindring vil være; "det larmer" så en masse naboer vil klage

Rygtevis har jeg hørt at der indløber flere støjklager langs Kystbanen end Nordbanen. Om rygterne passer ved andre vel?

Ja næsten alle her i dette forum gætter og skriver om ting de overhovedet ikke nok om.

Ja det er jo det charmerende, og det kan være givende hvis der er nogen som ved noget som bidrager med viden.
Udover gætterier kommer der også en del bedrevidende kommentarer.
Dem der ved noget har vist andre steder hvor de udveksler den rigtige viden.

Med venlig og amatørmæssig hilsen
Lars Møller Jensen

Tja, der er vel kun stålværket og operatøren, der kender årsagen til at toget ikke køre, og de læser nok ikke med her.
Men hvis man sætter sig et par timer i Frederiksværk, kan man jo kigge på nationaliteten på de lastbiler der køre ud fra stålværket.
Så kan man jo konstaterer at cabotagekørsel nok er sat i system, og at det nok også er svært at konkurrere med de lønninger som en Romansk eller Bulgarsk chauffører kan nøjes med.

Mvh.
Jonas

Men hvis man sætter sig et par timer i Frederiksværk, kan man jo kigge på nationaliteten på de lastbiler der køre ud fra stålværket.
Så kan man jo konstaterer at cabotagekørsel nok er sat i system, og at det nok også er svært at konkurrere med de lønninger som en Romansk eller Bulgarsk chauffører kan nøjes med.

Har du gjort det? Stålvalseværkets hjemmeside omtaler skibe, og fortæller, råvarerne kommer fra Rusland. Under Intern logistik nævnes desuden bl.a. banevogne og to rangerlokomotiver udover trucks.

Ja og så ligger der på hjemmesidens forside en kørselsvejledning for lastbiler på russisk, tysk, engelsk og dansk! Hvad mon det kan skyldes?

Ja og så ligger der på hjemmesidens forside en kørselsvejledning for lastbiler på russisk, tysk, engelsk og dansk! Hvad mon det kan skyldes?

Det fortæller ikke ret meget. De lastbiler, der kører mellem havnen og fabrikken, har næppe meget at gøre med godstog.

Ja og så ligger der på hjemmesidens forside en kørselsvejledning for lastbiler på russisk, tysk, engelsk og dansk! Hvad mon det kan skyldes?

Det fortæller ikke ret meget. De lastbiler, der kører mellem havnen og fabrikken, har næppe meget at gøre med godstog.

Og godstog har i det mindste ikke brug for en kørselsvejledning på russisk. De bredsproede russiske vogne vil være afsporede længe inden de når til Frederiksværk.

Hej

Faktisk har jeg nogle gange de seneste måneder skrevet til CFL Cargo, men har de fleste gange fået svaret : desværre ikke noget nyt.

Jeg prøvede at skrive til stålvalseværket for et stykke tid siden, men opgav fordi jeg ikke rigtig kunne finde en kontaktperson,som jeg troede, kunne svare på spørgsmålet.

I øvrigt havde jeg glemt det med CBTS Hørte et rygte om, at det skulle komme til at koste 100000 kr. pr lokomotiv, at installere det.
vi må da håbe, at de har penge til det.

Ellers tak for de svar som er kommet

Venlig hilsen Tore

I øvrigt havde jeg glemt det med CBTS Hørte et rygte om, at det skulle komme til at koste 100000 kr. pr lokomotiv, at installere det.
vi må da håbe, at de har penge til det.

Hej Tore

CBTC koste omkring 2,5 mil pr. lok, og max toglængde på S-banen er blevet sat til 170 meter. Så det er helt sikkert slut med godstog via. S-banen.

Gæst

I øvrigt havde jeg glemt det med CBTS Hørte et rygte om, at det skulle komme til at koste 100000 kr. pr lokomotiv, at installere det.
vi må da håbe, at de har penge til det.

Hej Tore

CBTC koste omkring 2,5 mil pr. lok, og max toglængde på S-banen er blevet sat til 170 meter. Så det er helt sikkert slut med godstog via. S-banen.

Gæst

Ståltoget har da ikke kørt på S-banen i mange år, så hvad er problemet?

Sikke da en forsamling af tosser....... HOLD JER TIL FAKTA.... og ikke gætterier

De bedste hilsner fra Sverige
Jørgen

Sikke da en forsamling af tosser....... HOLD JER TIL FAKTA.... og ikke gætterier

De bedste hilsner fra Sverige
Jørgen

Hej

Ja det er jo et enkelt ja eller nej spørgsmål, svar med det i fremtidige indlæg!!

Der er ingen fakta! Men det giver flest indlæg.

Der er lige nu flertal for nej.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Kvistgård på lillenord.

Udkørsel fra Snekkersten.

Hvornår er de fra, billederne?

Hvornår er de fra, billederne?

2006

Jeg vil da også være med til at gætte uden at svare på spørgsmålet. Men jeg ved da lidt, da jeg bor i Frederiksværk, og lokalaviserne skriver tit om stålvalseværket (Dansteel). Jeg ved at ca. 90% af Dansteels kunder foretrækker levering pr. skib (da kunderne som regel er skibsværfter!) - men ca. 10% af kunderne foretrækker levering pr. jernbane. (Industri i Mellemeuropa langt fra havet.) Det svinger op og ned med kunderne efter de aktuelle ordrer - så det kan være forklaringen på de manglende tog. De kommer måske igen, hvis en kunde i Mellemeuropa står og mangler et læs stålplader. Jeg har intet hørt om, at man er gået over til lastbiler - og det ville jeg sikkert høre om, hvis det var aktuelt, for det ville give ballade i lokalområdet.

Jeg vil da også være med til at gætte uden at svare på spørgsmålet. Men jeg ved da lidt, da jeg bor i Frederiksværk, og lokalaviserne skriver tit om stålvalseværket (Dansteel). Jeg ved at ca. 90% af Dansteels kunder foretrækker levering pr. skib (da kunderne som regel er skibsværfter!)

Hvordan transporter man stålet til havnen?

men ca. 10% af kunderne foretrækker levering pr. jernbane. (Industri i Mellemeuropa langt fra havet.) Det svinger op og ned med kunderne efter de aktuelle ordrer - så det kan være forklaringen på de manglende tog.

Hvem er i øvrigt operatør på godstoget for tiden?

Stødte på denne gamle artikel: http://sn.dk/Halsnaes/EU-sanktioner-kan-lukke-staalvaerket-DanSteel/artikel/400044

Nogen der ved om det har haft konsekvenser?

OK lidt flere kilometer.

Ja og et omløb i Snekkersten. I Hillerød burde man da kunne køre "lige igennem" da du kommer ind nordfra og kører ud sydover - men skal selvfølgelig krydse ind over S-banen.

Hvor meget mere ville det mon koste at køre via Gilleleje? Så slipper man helt for at omrangere toget.

Det ville nok kræve en del mere tid at slække koblinger mv,

For de ikke lokalkendte - på havnebanen imellem Helsingør station og Grønnehave er der en meget skarp kurve (usædvanlig lille rundingsradius), som mange større vogne og et MY eller MX lokomotiv næppe kan køre igennem og hvor man er nødt til at slække koblingerne.

Ja og så ligger der på hjemmesidens forside en kørselsvejledning for lastbiler på russisk, tysk, engelsk og dansk! Hvad mon det kan skyldes?

Tja - eventuelt at værket er russisk ejet?

Hej Lars

man transporter stålet til havnen med kran/ interne vogne havnen er en del af værket, det bliver evt omlastet til andet skib i hundested.

Frederiksværkbanen kommer ind sydfra i Hillerød. Kort kan anbefales...

Hej

Var det ikke fra Frederiksværk det kom?
Senest jeg var i Hillerød kom HFHJ ind sydfra -
og hvis der ikke er bygget meget om siden er mit gæt(!), at det gør de nok endnu,
men det er kun et gæt .

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Hej

Var det ikke fra Frederiksværk det kom?
Senest jeg var i Hillerød kom HFHJ ind sydfra -
og hvis der ikke er bygget meget om siden er mit gæt(!), at det gør de nok endnu,
men det er kun et gæt .

Det bliver sjovere og sjovere

Mvh. Ole

Hej Lars

man transporter stålet til havnen med kran/ interne vogne havnen er en del af værket, det bliver evt omlastet til andet skib i hundested.

Jo, jeg gik ud fra at det blev transporteret til havnen per vogn, men er det på skinner eller på gummi? Og grunden til at det bliver omlastet i Hundested at der er for lavvandet i fjorden?

Frederiksværkbanen kommer ind sydfra i Hillerød. Kort kan anbefales...

Tak, jeg har Lokalbanens TIB på min PC
Nu handlede det om den modsatte retning hvor man kommer fra Snekkersten, via Lille-Nord til Hillerød og videre. Der kommer man ind nordfra, krydser ind over S-banen og fortsætter sydpå ad HFHJ. Omvendt når man kommer fra Frederiksværk.

OK?

Var det ikke fra Frederiksværk det kom?

I tråden her kommer vi fra Snekkersten. Tore N skrev i det allerførste indlæg:
der sidst var kørsel med stål fra Ringsted til Frederiksværk - See more at: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=93388#sthash.HwPiSLrL.dpuf.
Retningen undrede mig lidt, men det kunne jo være at der har været gang i at køre skrot fra Ringsted til værket i Frederiksværk. og oven i købet færdigvarer den modsatte vej . Jeg har ikke detailkendskab til den danske stålskrotbranche. Jeg ved der sejles skrot ind fra bl.a. Rusland og for år tilbage var der et indslag i TV der viste et anlæg, der knuste diverse skrot til ganske små stumper, lige til at hælde i en bulkcarrier og sejle til f.eks. Frederiksværk. Det lå på en eller anden havn vest for Storebælt.
Siden tråden startede har jeg også indset (!!!) at det bliver det samme antal omløb, om man kører til Snekkersten ad Kystbanen og vender retning der eller ad Nordbanen og laver omløb i Hillerød.
At fortsætte igennem Helsingør og via Hornbækbanen gennem Gilleleje og Gribskovbanen er ikke muligt af flere grunde, først og fremmest de snævre kurver på Havnebanen i Helsingør, og sikkert max akseltryk på de to baner.

Værket har egen havn. Max dybgang 5,5 - 6 m iht deres egen hjemmeside.Der er også begrænsning på længden af skibene på 130 m.

Hundested havn har dybgang på 8,2 meter, og ingen umiddlbar begrænsning på længden af skibene. Anduvningkort her.

Hej Michael

Jeg forstår udmærket din undren over dette.

kørsel med stål fra Ringsted til Frederiksværk

At jeg skrev dette var også en fejl fra min side, der var ikke stål med toget til Frederiksværk, hvilket også kan ses på billedet øverst i første indlæg. Beklager fejlen

Hvor meget mere ville det mon koste at køre via Gilleleje? Så slipper man helt for at omrangere toget.

Det ville nok kræve en del mere tid at slække koblinger mv,

For de ikke lokalkendte - på havnebanen imellem Helsingør station og Grønnehave er der en meget skarp kurve (usædvanlig lille rundingsradius), som mange større vogne og et MY eller MX lokomotiv næppe kan køre igennem og hvor man er nødt til at slække koblingerne.

Du har ret. I følge SIN-LB Instruks 22 må der ikke køre MY og MZ mellem Grønnehave og Helsingør. Og for den sags skyld på "havnebanen" i Hundested.

Ja selvfølgelig. Jeg forstod det som om du mente man kunne undgå omløbet (i Snekkersten) ved at køre igennem Hillerød og ned ad Nordbanen.

I øvrigt havde jeg glemt det med CBTS Hørte et rygte om, at det skulle komme til at koste 100000 kr. pr lokomotiv, at installere det.
vi må da håbe, at de har penge til det.

Hej Tore

CBTC koste omkring 2,5 mil pr. lok, og max toglængde på S-banen er blevet sat til 170 meter. Så det er helt sikkert slut med godstog via. S-banen.

Hvad er det for en pris - er det for S-tog, hvor kravene til installationen er meget høje.

Arbejdstog, og vel i fremtiden også godstog, kan klare sig med et mere simpel udstyr, dog med en del begrænsninger. Fx de skal køre i blok-afstand, hvor S-tog køre med flyde blok. Efter hvad jeg kan se i de operationelle regler, at ICI (In-Cab-Indication system) bare er et display og antenner til baliser og radio. Der er ingen overvågning af hastighed og systemet er hellere ikke forbundet til bremserne, hvis man fx kører forbi et "rødt" lys. Så 100.000 kr. virker realistiske til den funktionalitet.

Arbejdstog, og vel i fremtiden også godstog, kan klare sig med et mere simpel udstyr, dog med en del begrænsninger. Fx de skal køre i blok-afstand, hvor S-tog køre med flyde blok. Efter hvad jeg kan se i de operationelle regler, at ICI (In-Cab-Indication system) bare er et display og antenner til baliser og radio. Der er ingen overvågning af hastighed og systemet er hellere ikke forbundet til bremserne, hvis man fx kører forbi et "rødt" lys. Så 100.000 kr. virker realistiske til den funktionalitet.

Det svarer lidt til at køre uden ATC på ATC strækning. Du kan jo sammenligne hvor mådeholdende man er med tilladelserne til det.

Hej

Det var godt du ikke var faret vild i Gribskov og havde tabt retningssansen i Duemosen.

Her et lille sidespor til hovedsporsdebatten:

Kurven ved Grønnehave er vist noget mildere nu, men i påsken 1970 var der vist ingen der drømte om at sende tunge tog denne vej, endsige i modsat retning :

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Arbejdstog, og vel i fremtiden også godstog, kan klare sig med et mere simpel udstyr, dog med en del begrænsninger. Fx de skal køre i blok-afstand, hvor S-tog køre med flyde blok. Efter hvad jeg kan se i de operationelle regler, at ICI (In-Cab-Indication system) bare er et display og antenner til baliser og radio. Der er ingen overvågning af hastighed og systemet er hellere ikke forbundet til bremserne, hvis man fx kører forbi et "rødt" lys. Så 100.000 kr. virker realistiske til den funktionalitet.

Det svarer lidt til at køre uden ATC på ATC strækning. Du kan jo sammenligne hvor mådeholdende man er med tilladelserne til det.

Når man se i de nye operationelle regler for S-banen, er der regler for længde af tog (835 m!) og farlig gods.... det er vel et spørgsmål, hvad man vil tillade.

Hej

Det var godt du ikke var faret vild i Gribskov og havde tabt retningssansen i Duemosen.

Her et lille sidespor til hovedsporsdebatten:

Kurven ved Grønnehave er vist noget mildere nu, men i påsken 1970 var der vist ingen der drømte om at sende tunge tog denne vej, endsige i modsat retning :

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Akseltrykket på Gribskovbanen og i særdeleshed på Hornbækbanen, var noget begrænset og slet ikke til tunge godstransporter i 70 ´erne.

Mvh.
Poul.