Den erhvervsudvikling og tiltrækning af logistikvirksomheder, som Lolland Kommune ønsker sig i kølvandet på virkeliggørelsen af Femern Bælt-forbindelsen, er for længst gået ind i planlægningsfasen.

Lolland Kommune er i fuld gang med at gøre sig lækker for industrien. Nu er et nyt, storstilet lokalplanforslag til et industriområde ved afkørsel 48 i Maribo sendt i høring. Lokalplanforslaget er målrettet transporttungt erhverv i form af tung lastbiltrafik - uden at påtænke godstransport ad jernbanen ind i kommunens erhvervspolitik. Dette er uforståeligt. Det er bekymrende, at Lolland Kommune på den måde byder store, tunge modullastvognstog velkommende.

Lokalplanområdet ligger ved siden af jernbanen (Lollandsbanen) og nær Sydmotorvejen (motorvej E47) i Maribo. I den anledning har flere i sinde at udfærdige bemærkninger til den kommende lokalplan med jernbanen som omdrejningspunkt - dels for at lægge pres på kommunens forvaltning og dels for at fremhæve fordelene ved godstransport på jernbanen ved udarbejdelsen af nye industriarealer.

En privatperson fra Nakskov samt Landsforeningen Danmarks Jernbaner planlægger at indsende bemærkninger, der opfordrer kommunen til at indlemme den nærliggende jernbane til Lollandsbanen i planlægningen af lokalplanen. Det gælder tilslutning fra banelegemet for Lollandsbanens strækningsspor til industriområdet og i form af rammer for udformning af sporanlæg og håndtering af banegods indenfor lokalplanforslagets afgrænsning, således at der kan skabes jernbanefaciliteter på det sted, der bliver Lollands største industriområde.

Togeksperterne i Rådet for Bæredygtig Trafik har ligeledes påtaget sig at udforme et høringssvar på rådets vegne. Alle indsigelserne bliver indsendt efter devisen: Jo flere der indsender bemærkninger om det samme, jo bedre er chancerne for at for indflydelse på resultatet.

”Forslag til Lokalplan 360-77 og Kommuneplantillæg 39 for Transporttungt erhvervsområde ved afkørsel 48 i Maribo med tilhørende miljørapport”:
http://www.lolland.dk/Politik/Hoeringer/Nyheder/Hoering-af-forslag-til-Transporttungt-e...

Man er velkommen til at komme med kommentarer.

Det skulle være en smal sag for Lolland Kommune at finde penge til et stamspor fra Lollandsbanens hovedspor. Hvis man vil lade sig inspirere, kan man vende blikket mod et tilsvarende spor ind til Skandinavisk Transportcenter/Køge i Lille-Skensved.

Hvordan hænger projektet for øvrigt sammen med containerterminalen i Rødby Havn?

Det skulle være en smal sag for Lolland Kommune at finde penge til et stamspor fra Lollandsbanens hovedspor. Hvis man vil lade sig inspirere, kan man vende blikket mod et tilsvarende spor ind til Skandinavisk Transportcenter/Køge i Lille-Skensved.

Hvordan hænger projektet for øvrigt sammen med containerterminalen i Rødby Havn?

Aner man en antydning af ironi ...?

Nuvel, det er vist også tilladeligt, for uanset alle de ædle motiver og holdninger, som de fleste af os her deler, er realiteterne desværre anderledes.

Erfaringerne fra Ll. Skensved og nu senest Esbjerg havn (Hirtshals skal nok følge efter ...) taler jo deres alt for tydelige sprog og beretter om luftkasteller og verdensfjern inkompetence. Desværre ...

Nej, al den visionære snak om at flytte godt fra vej til skinner trives i "skåltaler", kommuneplaner og partiprogrammer, men når det en sjælden gang kommer til realiteter, bliver resultatet noget halvhjertet og halvgjort, som ikke kan bruges, og som skræmmer andre fra at gøre noget ordentligt.

Jeg har ikke nogen "de vises sten", men i al fald de aktuelle projekter er i min optik spild af borgernes (læs: vores) penge.

Heldigvis er der også steder, hvor de rette kræfter, de rette personer, virksomheder og myndigheder går sammen om de rette projekter, og hvor man tilmed finder på alternative og prisbillige løsninger. Men jernbanen er alt for ofte sin egen værste fjende, og de forhindringer, der ikke kommer udefra, skal "man" nok vide at skabe for sig selv og for dem, man i stedet burde inspirere og understøtte

Lad os imidlertid håbe, at praktikerne må vinde over teoretikerne!

Mvh
LH

M.v.h.
Niels

Bare et nysgerrigt spørgsmål, hvilke former for industri er der eventuelt planer om her?

Med venlig hilsen

Bent Jensen

En mere realistisk tilgang var vel at man reserverede arealer til en jernbanetilslutning af industriområdet, og ved klausuler sørger for at der ikke bliver bygget til hinder for jernbanetilslutning. Men der lægges ikke en eneste meter spor, før behovet er der, og når (hvis) det sker, lægges sporene med udgangspunkt i de faktiske behov.
I Ll. Skensved og Esbjerg har de lagt nogen spor, ud fra nogen anslåede behov, og så at det ikke blev for dyrt, i håb om at nogen en dag vil bruge de spor til noget, og at det var de rigtige spor der blev lagt på de rigtige steder.

I Ll. Skensved og Esbjerg har de lagt nogen spor, ud fra nogen anslåede behov, og så at det ikke blev for dyrt, i håb om at nogen en dag vil bruge de spor til noget, og at det var de rigtige spor der blev lagt på de rigtige steder.

Ikke i Esbjerg, og det er det der er så ulykkeligt. Her har man lagt skinnerne således at de ikke kan forlænges - og alt tyder på at man har lavet dem for korte. Det fremgår tydeligt at operatørerne ikke ønsker at skulle rangere rundt med godsvognene. De vil kunne læsse 800 meter godstog med containere og så fløjte afgang. Det kan de ikke i Esbjerg.

Ærg'ligt - ærg'ligt.

Bare et nysgerrigt spørgsmål, hvilke former for industri er der eventuelt planer om her?

Med venlig hilsen

Bent Jensen

Lolland Kommune ønsker i samarbejde med MT-Højgaard som projektudviklere og Knuthenborg som grundejere, at udvikle området omkring motorvejsafkørsel 48 og der er primært tale om et godstransportcenter med tilhørende servicefaciliteter, hvor der er taget højde for modullastvogntog, og mindre detailhandel.

Erhvervsområdet ved afkørsel 48 i Maribo er tiltænkt transporttungt erhverv i tilknytning til motorvejen, samt serviceerhverv som, f.eks. tankstation, moteller, mv., som kan understøtte det transporttunge erhverv, og servicere øvrig trafik på det overordnede vejnet.

Ifølge kommunen er det afgørende for placeringen af et nyt transporttungt erhvervsområde, at det placeres i krydset mellem rute 9 og Sydmotorvejen, hvor der forventes et trafikalt knudepunkt i de kommende år.

Hele lokalplanforslaget kan læses ved tryk på linket nederst på denne side:
http://www.lolland.dk/Politik/Hoeringer/Nyheder/Hoering-af-forslag-til-Transporttungt-e...

Tak for svaret måske man kunne håbe på også en sporforbindelse og en kombiterminal i tilgift.(ønsketænkning)

Med venlig hilsen
Bent Jensen

Så altså noget i stil med det man har ved Køge.

Togeksperterne i Rådet for Bæredygtig Trafik har påtaget sig at indsende høringssvaret på nedenstående link vedr. Lolland Kommunes forslag til lokalplan for transporttungt erhvervsområde ved afkørsel 48 i Maribo. Lokalplanforslaget er målrettet transporttungt erhverv i form af tung lastbiltrafik - uden at påtænke godstransport ad jernbanen ind i kommunens erhvervspolitik!

En privatperson fra Nakskov samt Landsforeningen Danmarks Jernbaner har ligeledes indsendt bemærkninger, der opfordrer kommunen til at indlemme den nærliggende jernbane til Lollandsbanen i den videre planlægning af lokalplanen.

http://www.baeredygtigtrafik.dk/nyheder/224-horingssvar-fra-radet-for-baeredygtig-trafi...

Togeksperterne i Rådet for Bæredygtig Trafik

Hvordan ser et CV ud for sådan en "Togekspert" ?

Togeksperterne i Rådet for Bæredygtig Trafik

Hvordan ser et CV ud for sådan en "Togekspert" ?

Nu stod ordet altså i flertal. Men hvad kommer et evt. CV sagen ved? Det er vel materien, og ikke afsendernes generalieblade, der tæller?

V.h.
Niels

Togeksperterne i Rådet for Bæredygtig Trafik

Hvordan ser et CV ud for sådan en "Togekspert" ?

Nu stod ordet altså i flertal. Men hvad kommer et evt. CV sagen ved? Det er vel materien, og ikke afsendernes generalieblade, der tæller?

Jeg går ud fra at man som ekspert på et område har opnået sin viden et sted. Om det er at være forsker, direktør ved en privatbane eller noget tredje er såvidt ikke det betydende.
Det var så ment blot ren og skær interesse for hvordan man opnår den ekspertise som udløste spørgsmålet.

Jeg går ud fra at man som ekspert på et område har opnået sin viden et sted. Om det er at være forsker, direktør ved en privatbane eller noget tredje er såvidt ikke det betydende.

Kære Lasse G,

1. Vi er alle eksperter for Vorherre; "eks" betyder som bekendt "forhenværende", men "pert" har jeg ikke fået forklaret endnu. Men du er måske manden?

Det var så ment blot ren og skær interesse for hvordan man opnår den ekspertise som udløste spørgsmålet.

2. Jeg kan desverre ikke henvise dig til en specifik uddannelse. "Om det er at være forsker, direktør ved en privatbane eller noget tredje er såvidt ikke det betydende." Så der er mange måder at blive ekspert på; men som du siger, så betyder det jo mindre. Og derfor har du medgivet, at dit spørgsmål ikke er relevant, og vi vender tilbage til pkt. 1. ovenfor.

M.v.h.
Niels

Ganske vist Wikipedia, men alligevel:

"Ekspert" er ikke en beskyttet titel, hvilket betyder, at hvem som helst kan påberåbe sig at være ekspert i et givent emne uden at have kvalifikationer eller kompetencer på området.

http://da.wikipedia.org/wiki/Ekspert

2. Jeg kan desverre ikke henvise dig til en specifik uddannelse. "Om det er at være forsker, direktør ved en privatbane eller noget tredje er såvidt ikke det betydende." Så der er mange måder at blive ekspert på; men som du siger, så betyder det jo mindre. Og derfor har du medgivet, at dit spørgsmål ikke er relevant, og vi vender tilbage til pkt. 1. ovenfor.

Næ det har jeg ikke.. Jeg siger bare der er mange måder at opnå special viden på.
Men en selvudråbt ekspert har jeg ikke meget tilovers for, derfor tjekker jeg altid baggrunden for de personer som selv mener de er noget, om de har haft hænderne nede i materien på den ene eller anden måde. Her er et CV en hurtig måde, i første omgang kunne man blot starte med navnene på de Togeksperter som Rådet for Bæredygtig Trafik har.

Mht. pkt 1 vil jeg blot henvise til http://www.oxforddictionaries.com/definition/english/expert yderligere diskussioner desangående kan jeg ikke se som relevant for dette fora.

Men en selvudråbt ekspert har jeg ikke meget tilovers for, derfor tjekker jeg altid baggrunden for de personer som selv mener de er noget, om de har haft hænderne nede i materien på den ene eller anden måde.

Hvis en organisation anerkender nogle af deres medarbejdere eller bidragsydere eller støtter som eksperter, er disse vel mere end "selvudråbte"?

P.S.: Du skal ikke blive forbavset, hvis ingen vælger at checke dig.

M.v.h.
Niels

Men en selvudråbt ekspert har jeg ikke meget tilovers for, derfor tjekker jeg altid baggrunden for de personer som selv mener de er noget, om de har haft hænderne nede i materien på den ene eller anden måde.

Hvis en organisation anerkender nogle af deres medarbejdere eller bidragsydere eller støtter som eksperter, er disse vel mere end "selvudråbte"?

Næ, så er de bare udråbt af deres arbejdsgiver og det giver vel ikke mere troværdighed?

I øvrigt, hvilke større interesseorganisationer har i følge dem selv eksperteransat ? (Det kan godt være de er det, men de omtaler ikke selv dem som værende det!)

Jeg tolker i øvrigt stilheden omkring Rådet for Bæredygtig Trafiks Togeksperter således at jeg må have ramt et ømt punkt. Jeg forstår så ikke hvorfor du af alle Niels føler dig ramt...

Nåeh, jeg føler mig på ingen måde "ramt". Om "Rådet for Bæredygtig Trafik" gør, er da op til dem.

Jeg kommenterede blot dit udsagn: "Hvordan ser et CV ud for sådan en "Togekspert" ? - fordi jeg finder udsagnet irrelevant. For mig er det argumenterne, der tæller, og ikke afsendernes CV.

Hilsen
Niels

Jeg tolker i øvrigt stilheden omkring Rådet for Bæredygtig Trafiks Togeksperter således at jeg må have ramt et ømt punkt. Jeg forstår så ikke hvorfor du af alle Niels føler dig ramt...

Rådet for Bæredygtig Trafik kan ikke svare på kritikken, hvis rådet ikke er gjort opmærksom på denne mærkelige togekspert-debat. Man kunne kontakte rådet og få afklaret uklarhederne.
Jeg vil tro, at Rådet for Bæredygtig Trafik har forskellige rådsmedlemmer, der er fagkyndig på hver deres område. (fodgængere, cyklister, rutebildrift og jernbanen mv.)

Meningen med denne tråd er at debatterer enkelthederne i Lolland Kommunes forslag til lokalplan eller en diskussion vedr. høringssvaret fra Rådet for Bæredygtig Trafik.
For at få alle brikkerne på bordet, er vedlagt hovedpunkterne i høringssvaret fra Landsforeningen Danmarks Jernbaner. Nu må man blot afvente sagsbehandlingen fra kommunens forvaltning.

Landsforeningen Danmarks Jernbaners bemærkninger til forslag til lokalplan 360-77 - Transporttungt erhvervsområde ved afkørsel 48 i Maribo.
______________________________________________

Generelle bemærkninger:

Landsforeningen Danmarks Jernbaner har noteret sig, at Lolland Kommune udsender et lokalplanforslag målrettet transporttungt erhverv - uden at påtænke godstransport ad jernbanen ind i kommunens erhvervspolitik. Da jernbanen er ideal til transport af store mængder tungt gods i relation til virksomheder indenfor logistik, som den aktuelle lokalplan er målrettet, må Landsforeningen Danmarks Jernbaner konstatere, at lokalplanforslaget desværre er blottet for tiltag, der kan få godset over på jernbanen.

Dette er set med miljø- og trafiksikkerhedsmæssige øjne overraskende og uforståeligt. Det er bekymrende, at Lolland Kommune på den måde byder den tunge lastbiltrafik velkommende i form af store, tunge modullastvognstog.

Det er derimod afgørende med en opgradering af erhvervsarealerne ved Rødbyhavn for at sikre skinnebåren erhvervsudvikling, En opgradering, der er afgørende for at sikre erhvervsudviklingen på det sted, der med den faste forbindelse bliver en af de mest attraktive placeringer på Lolland.

Umiddelbart er det oplagt at udnytte det vækstpotentiale og de nye muligheder, der opstår af havne- og erhvervsområder i Rødbyhavn i tilknytning til jernbanen til Femern-tunnelen, herunder eksisterende banearealer ved Rødby Færge station og erhvervsområdet ved Finlandsvej og Sulkavavej i Rødbyhavn samt et fremtidig skibsværft på den kommende produktionsplads for Femern-byggeriet. Vi er bekendt med, at motorvejen vil afskærer jernbanen, men da anlægsloven for den faste forbindelse over Femern Bælt endnu ikke er vedtaget, er det ikke afklaret, hvorledes denne krydsning vil ske.

Sørger Lolland Kommune ikke for at have faciliteter til at håndtere det gods, der kommer med tog gennem Femern Bælt-tunnelen, vil det gå videre til containerterminalen i Høje Taastrup eller til Sverige. Der er påtænkt 60-80 godstog hver dag, og derfor er tiden inde til at etablere en kombiterminal - der selvfølgelig skal ligge på Lolland. Det er Lolland Kommunes chance for at skabe en god jernbaneinfrastruktur, som også vil gøre gavn samfundsøkonomisk og miljømæssigt - det er der i høj grad behov for.

Landsforeningen Danmarks Jernbaner har i den forbindelse en klar forventning om, at Lolland Kommune retter fokus på udarbejdelse af erhvervsområder med skinnebåren tilgængelighed, hvor hensigtsmæssig infrastruktur tilgodeses i form af fremtidssikret jernbanetilslutning. Landsforeningen Danmarks Jernbaner ser etableringen af den faste forbindelse som en enestående mulighed for at skabe varig og bæredygtig udvikling i hele den sydlige del af Region Sjælland. Det er således Landsforeningen Danmarks Jernbaners opfattelse, at fremtidig udarbejdelse af erhvervsområder målrettet intensiv transporttung industri bør bidrage til en nødvendig opkvalificering med jernbanetilslutning og tilhørende sporanlæg.

Det er nødvendigt, at man inddrager jernbanetransport, når der udarbejdes lokal- og regionplaner over erhvervsarealer. Den aktuelle lokalplan er et bevis på, at Lolland Kommune skal være bevidst om, at godstransport kan få et tiltrængt løft, når Femern Bælt-projektet etableres. Den kommende Femern Bælt-forbindelse vil resultere i flytning af store mængder gods fra landeveje til jernbanen. En transportform, der blomstre op på ny. Lollands infrastruktur kommer til at ligge i en vigtig international transportkorridor for banegodstransport. Der skal derfor sættes mere fokus på bedre samspil med transportformerne, herunder vej-bane. Det er tiltrængt at skabe et samarbejde mellem biler og baner, så de supplere hinanden. Trafikken er blevet lagt ud på landevejen, men der må være en mulighed for, at man kan dele sol og vind lige.

Der er helt konkret behov for helt andre transportløsninger end den aktuelle lokalplan giver plads til. Landsforeningen Danmarks Jernbaner ser gerne, at Lolland Kommune etablere et trafikalt knudepunkt, der forbedre vilkårene for godstransport på skinner på Sydlolland. Derved skabes grundlag for at udvikle funktionelle og optimale erhvervsområder med mulighed for gode jernbanefaciliteter. Landsforeningen Danmarks Jernbaner ønsker jernbanens fortræffeligheder inddraget i fremtidens trafik- og erhvervsplanlægning. Der burde være plads til den slags nytænkning i dagens Danmark. Udfordringerne for den danske jernbaneinfrastruktur er store og behovet for nytænkning på jernbanegodsområdet er åbenlyst.

Det aktuelle forslag til lokalplan:

Udover disse bemærkninger, er det Landsforeningen Danmarks Jernbaners opfattelse, at der er en række forhold i forslaget til lokalplan 360-77 - Transporttungt erhvervsområde ved afkørsel 48 i Maribo, der bør ændres inden vedtagelsen. Det handler både om at udnytte jernbanens rolle og om at sikre, at Lolland Kommune lever op til egne grønne miljømålsætninger.

Landsforeningen Danmarks Jernbaner har bemærket, at den nærliggende jernbane til Lollandsbanen ikke bliver inddraget i lokalplanforslaget. Det gælder hverken tilslutning fra banelegemet for Lollandsbanens strækningsspor til erhvervsområdet eller i form af rammer for udformning af sporanlæg indenfor lokalplanforslagets afgrænsning. Det er Landsforeningen Danmarks Jernbaners opfattelse, at dette strækningsspor indlemmes i lokalplanforslaget, således at der kan skabes jernbanefaciliteter på det sted, der bliver Lollands største erhvervsområde.

Det bør tilstræbes, at der i forbindelse med anlæggelse af transporttungt erhvervsområde i Maribo sikres mulighed for, at der etableres jernbaneforbindelse fra det eksisterende jernbanelegeme fra Lollandsbanen og til en placering langs Sydmotorvejen i lokalplanområdet. Ligeledes foreslås det, at der i den endelige lokalplan skal være retningslinjer for anlæggelse af sporanlæg og mulighed for, at gods kan transporteres og omlastes mellem bane og vej. En realistisk tilgang er, at der reserveres arealer til en jernbanetilslutning af industriområdet, og ved klausuler sørges for, at der ikke bliver bygget til hinder for en jernbanetilslutning.

Med nedlæggelsen af sporanlæggene på terminalerne for jernbanegods i Nykøbing F. og Næstved er der i Region Sjælland behov for erhvervsarealer med mulighed for jernbanetransport med tungt gods, som pga. størrelse og vægt med fordel kan transporteres ad skinnenettet, navnlig når den faste forbindelse over Femern Bælt med mange godstogsforbindelser står færdig.

Landsforeningen Danmarks Jernbaner håber indtrængende, at Lolland Kommune forstår at udnytte de store jernbanemæssige muligheder der ligger i et industriområde for transporttungt erhverv, hvortil der formentlig allerede er en række forespørgsler fra erhvervsvirksomheder. Den unikke jernbanenære placering skal efter vores opfattelse bruges til at stimulere industrien til i videst muligt omfang at transportere gods så miljøvenligt som muligt.

Derfor opfordrer Landsforeningen Danmarks Jernbaner til, at Lolland kommune benytter lokalplanforslaget som udgangspunkt til at udarbejde en overordnet strategi for anvendelsen af jernbaneinfrastruktur i kommunens erhvervsområder.

Afslutningsvis er det vores håb, at Lolland Kommune tager initiativ til at sikre samarbejde mellem Transportministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet med henblik på - f.eks. via økonomisk indskud eller oprettelse af en fond - at fremme godstrafik på skinner i Danmark.

Kære Niels.

Kombiterminalen i Padborg indvies 8. august 1987. Den mødte megen modstand i "det lokale transport- og speditørerhverv", som demonstrerede på den nærliggende overføring over jernbanen. Nogle svor endda, at de ville "udsulte" den.
Den lever den dag i dag!
"Humlebien kunne ikke flyve, men den gjorde det alligevel", sagde vi stille til hinanden.

Bedste godshilsener

Ove af Erritsø
"Jeg var der selv"

Jeg tolker i øvrigt stilheden omkring Rådet for Bæredygtig Trafiks Togeksperter således at jeg må have ramt et ømt punkt. Jeg forstår så ikke hvorfor du af alle Niels føler dig ramt...

Rådet for Bæredygtig Trafik kan ikke svare på kritikken, hvis rådet ikke er gjort opmærksom på denne mærkelige togekspert-debat. Man kunne kontakte rådet og få afklaret uklarhederne.

Det var nu også dig der skrev at de var togeksperter, det har du vel gjort på et eller andet grundlag ?

Jeg vil tro, at Rådet for Bæredygtig Trafik har forskellige rådsmedlemmer, der er fagkyndig på hver deres område. (fodgængere, cyklister, rutebildrift og jernbanen mv.)

Så du tror de er fagkyndige ?

Rådet for Bæredygtig Trafik kan ikke svare på kritikken, hvis rådet ikke er gjort opmærksom på denne mærkelige togekspert-debat. Man kunne kontakte rådet og få afklaret uklarhederne.

Det var nu også dig der skrev at de var togeksperter, det har du vel gjort på et eller andet grundlag ?

Jeg har blot refereret fra den mailkorrespondance, jeg har haft forud for rådets høringssvar, hvori rådet selv nævner deres togeksperter mht. grundigheden og fagligheden i kommentarerne til et høringssvar baseret på at påtænke godstransport ad jernbanen ind i et erhvervsområde.

Forvaltningen i Lolland Kommune er nu i gang med at behandle alle høringssvarerne vedr. forslag til lokalplan for transporttungt erhvervsområde ved afkørsel 48 i Maribo. Lokalplanområdet ligger ved siden af jernbanen og nær motorvejen i Maribo til den faste forbindelse over Femern Bælt. I den anledning har undertegnede fremsendt høringssvar på vegne af Landsforeningen Danmarks Jernbaner med forslag til indhold af en kommende lokalplan med jernbanen som omdrejningspunkt. For at understrege jernbane-muligheden i lokalplanen over for kommunens forvaltning har Rådet for Bæredygtig Trafik også indsendt en indsigelse.

Der kommer givetvis intet ud af det, men nu skaber det i det mindste opmærksomhed i den lokale presse:

Folketidende d. 25. marts 2015

Der kommer givetvis intet ud af det, men nu skaber det i det mindste opmærksomhed i den lokale presse:

Folketidende d. 25. marts 2015

Nu er der sat et punktum i den langtrukne sag vedr. mulig jernbanetilslutning til Lollands største erhvervsområde for transport, produktion og tungt erhverv ved afkørsel 48 i Maribo. Trods ihærdig lobbyisme fra en privatperson, Rådet for Bæredygtig Trafik og Landsforeningen Danmarks Jernbaner har Lolland Byråd netop vedtaget lokalplanen - uden jernbanetilslutning til erhvervsområdet, der ellers er beliggende op ad sporet til Lollandsbanen/Lokaltog. Undertegnede har udtalt nedenstående til den lokale presse:

Folketidende d. 28. november 2017

Vedtagelsen af erhvervsområdet og omtale af jernbanespor bliver omtalt i byrådet. Klip på linket og se fra 20:38 til 22:40:
https://www.youtube.com/watch?v=anwtRecqsoc