Hej
Kan i hjælpe mig med at finde et sted, hvor der står nogle tog fra gamle dage. Min søn på 3 år, er helt vild med tog, og har en masse udstyr og baner at lege med. Men jeg vil gerne give ham en oplevelse.
Det behøver ikke køre. Det kunne også bare være gamle togvogne eller (helst) lokomotiver. Der står stille et sted.

Jeg bor i Ballerup. Så måske noget tæt på mig.

På forhånd tak for hjælpen!

Skriv til min mail hvis du kan hjælpe.
Niclastlarsen@gmail.com

Mvh
Niclas Larsen

HMM Ballerup?

Jeg er kender kun Nordsjællands Veterantog, men jeg ved ikke om der er udstilling?

http://www.veterantoget.dk/

Jeg har et par gange haft børnebørn (3 - 4 år) med til "Veterantog for børn" hos NSJV i Græsted
http://www.veterantoget.dk/skildpaddeklubben/veterantog-for-boern.aspx - og det har været succes hver gang!

Men nærmeste til Ballerup er vel Hedelands Veteranbane, der er baseret på smalsporet industribanemateriel http://www.ibk.dk/ .

I Hedeland kan man desuden besøge "Brandhøjbanen", en minibane http://www.brandhojbanen.dk/dk/index.htm .

M.v.h.
Niels

Gør det til en stor dag for ham. Tag med toget til Jernbanemuseet i Odense en lørdag eller søndag. Det ta'r ca. 1,5 time og vil også gi' ham mulighed for at lege med tog osv. i afdelingen ovenpå.
Go' fornøjelse
Mvh
Stefan K

Jeg er kender kun Nordsjællands Veterantog, men jeg ved ikke om der er udstilling?

http://www.veterantoget.dk/

Der er folk i remisen i Græsted hver lørdag fra i hvert fald 10-tiden og man er meget velkommen til at komme og kigge. Lige nu er det store damplokomotiv DSB K582 i vinterhi i remisen i Rungsted, hvor dampafdelingen holder til. Her er der folk fra kl 13 og fremom lørdagen.
I Græsted kan i se vores 2 skinnebusser, vores 2 diesellokomotiver ("Marcipanbrød") alle vore driftsvogne og damplokomotivet ØG 1 fra Østre Gasværk.
I Rungsted kan I ud over K 582 se HHB 4 under restaurering og OKMJ 14, DSB S 740 og SJ S1307 hensat udenfor.

man er velkommen til at bese Vestsjællands veterantogs remiser og vognhal i Høng.
der er nogen til sted lørdage fra ca 09.00 til 16.00

Godt spørgsmål. Og der er givet de nærliggende gode svar.

Men en 3-4 årig har størst glæde af at være sammen med sin far om noget, som interesserer dem begge. Han kan mærke, at du også synes, det er værd at bruge tid på. At I sammen sætter hans Brio sammen så at han kan forklare hvad han forestiller sig i legen. Eller siden bygger en Lego model sammen.

Sådan set er det ikke objektivt et spørgsmål om at beskæftige ham med 'hans' interesse.

Nu er de fleste tog nok mere anonyme, end da størstedelen af DSBs vognpark for nogle år siden var højrød. Men man kan altså bare sætte sig roligt på en bænk på Roskilde Station en varm dag i solen på et tidspunkt, hvor der er meget trafik, og se på, hvad der sker. Det har jeg praktiseret med succes, da min var omkring 4 år og togene var røde.

Ellers er det jo et spørgsmål om at få lavet en liste over tid og sted for veterantogskørslerne, jeg er ikke klar over, om/hvornår den fælles sommerkøreplan udkommer - det ved de ovennævnte helt sikkert.

God fornøjelse.

Ny aktivitet i 2017: Stort udendørs lære- og legeområde åbner på Danmarks Jernbanemuseum med millionstøtte fra Nordea-fonden - især egnet for de mindste museumsgæster.

"Børnene kan kravle ind i det 15 meter lange damplokomotiv, der rummer instrumentbræt, fyrrum, ildkammer og askerum."

Læs mere via linket ovenfor.

M.v.h.
Niels

"Børnene kan kravle ind i det 15 meter lange damplokomotiv, der rummer instrumentbræt, fyrrum, ildkammer og askerum."

- og vi andre kan lære nogle nye ord, ser det ud til...

- og vi andre kan lære nogle nye ord, ser det ud til...

..... nemli', nu hvor det også - officielt - hedder "toge", "togstation" og "togbane".

………………og bortset fra selvfølgelig lige jeres børn og børnebørn, der jo er oplært i damplokomotivets terminologi, hvorfor det på museet er uforståeligt, er der jo nok mange tusinder af mindre børn (samt unge og ældre), hvor forældrene har fravalgt faget ”Damplokomotivets terminologi og dets korrekte jernbanemæssige benævnelser” i skolen. Derfor anvendes sikkert nogle for dem forstålige ord, der så, hvis interesse, kan omsættes til det korrekte.

I øvrigt er ”bilterminologien” blevet anvendt ved utallige drejeskive fremvisninger på museet, netop for at få ikke frelste eller jernbaneinteresserede til at forstå teknikken. Og DET var man glade for.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Museet skal jo IKKE leve af et par hundrede forstokkede jernbaneentusiaster, der ved alt om jernbaner og kun besøger museet en gang hvert 3. eller 4. år, vel

………………og bortset fra selvfølgelig lige jeres børn og børnebørn, der jo er oplært i damplokomotivets terminologi, hvorfor det på museet er uforståeligt, er der jo nok mange tusinder af mindre børn (samt unge og ældre), hvor forældrene har fravalgt faget ”Damplokomotivets terminologi og dets korrekte jernbanemæssige benævnelser” i skolen. Derfor anvendes sikkert nogle for dem forstålige ord, der så, hvis interesse, kan omsættes til det korrekte.

I øvrigt er ”bilterminologien” blevet anvendt ved utallige drejeskive fremvisninger på museet, netop for at få ikke frelste eller jernbaneinteresserede til at forstå teknikken. Og DET var man glade for.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Museet skal jo IKKE leve af et par hundrede forstokkede jernbaneentusiaster, der ved alt om jernbaner og kun besøger museet en gang hvert 3. eller 4. år, vel

Er det så et museums opgave at fordreje terminologien? Det troede jeg ellers kun var for journalister.

Når man ikke vil bruge de rigtige ord, og termer, så går der altså noget galt. Det kan godt være, at de så skal forklares, men det er med til at udvande eller forfladige sproget, og det gør i alle tilfælde ikke tingene mere forståeligt fremadrettet.

Men enig i, at man ikke skal fare i flint over, at man ikke kan alle termerne fra starten, men det behøver ikke være et argument for ikke at bruge dem. Og her bør de tekniske museer altså gå forrest.

/Jan

………………og bortset fra selvfølgelig lige jeres børn og børnebørn, der jo er oplært i damplokomotivets terminologi, hvorfor det på museet er uforståeligt, er der jo nok mange tusinder af mindre børn (samt unge og ældre), hvor forældrene har fravalgt faget ”Damplokomotivets terminologi og dets korrekte jernbanemæssige benævnelser” i skolen. Derfor anvendes sikkert nogle for dem forstålige ord, der så, hvis interesse, kan omsættes til det korrekte.

I øvrigt er ”bilterminologien” blevet anvendt ved utallige drejeskive fremvisninger på museet, netop for at få ikke frelste eller jernbaneinteresserede til at forstå teknikken. Og DET var man glade for.

Jeg er ret sikker på, at du tager fejl Steff. En simpel deduktion af ordne viser det: instrumentbræt, er en analogi til bilen, så det giver måske nok lidt mening, især hvis man samtidig fortæller om instrumenterne, dvs. manometre, trykmålere osv., så man også lærer noget nyt. Derimod er der forståelsesmæssigt ingen forskel på fyrrum og fyrkasse; både begrebet rum og begrebet kasse må formodes at være kendt af ethvert barn (hvad et fyr så måske ikke er). Det er jo direkte nedgørende af børnenes intellekt at lave et ord, som de forstår, om til et andet ord, som de også forstår. Børn af en vis alder ved godt, hvad der er et rum og hvad der er en kasse. Med ordet ildkammer (hvorfor ikke ildrum?) gør man ikke noget som helst forståeligt for en uvidende person, barn eller voksen, for sigtes der med det nye ord til det sted, hvor der er ild, så er det jo fyret, man sigter til, og sigtes der til røgkammeret, så har det ikke noget med ild at gøre. Påstår man det, så viser man kun sin egen uvidenhed, og den tekniske forståelse hos barnet hjælper ordet ikke på. Med hensyn askerum, så sigtes der vel til askekassen, men igen; både ordet rum og kasse bør være forståeligt for selv de allermindste.

Børnene kender IKKE de nye ord, de præsenteres for, uanset om det er de autentiske eller de selvopfundne, så selvfølgelig forstår de heller ikke betydningen af dem i en teknisk sammenhæng, som de ikke er sat ind i. At erstatte viden med camoufleret uvidenhed er efter min mening blevet mere og mere almindeligt gennem de seneste årtier, måske som følge af en generelt faldende uddannelsesmæssig standard.

Endelig, så henvender teksten i Niels’ link sig ikke til børn, men til voksne læsere. Dermed er det for mig at se også ganske tydeligt, at den egentlige hensigt med de nye ord er at udradere nogle "forældede" og "forstokkede" ord fra det danske sprog og erstatte dem med nogle nye selvopfundne ord, som ikke anvendes i den virkelige verden. En måde at være progressiv på. Men i en zoologisk have kalder pædagogerne jo næppe heller et æsel for en hest, blot fordi børnene ikke ved, hvad et æsel er, så hvorfor her?. For for mig at se har den slags nye ord både et udtryk for den pågældende skribents teknikfjendskhed og en leflen for en lavere fællesnævner. Måske er de i linket viste ”nye” ord også tænkt som en popsmart måde, som deres ”opfinder” kan profilere sig selv og sin dygtighed på overfor en arbejdsgiver, jeg ved det ikke, men jeg har endog meget svært ved at se, at de skulle have noget som helst med læsernes (tekniske) forståelse af emnet at gøre.

Med venlig hilsen
Mrten

Jeg vil gerne melde mig blandt ”sprogrøgterne”

For mange mange år siden var det almindeligt at tale baby-sprog til børn og bruge ord som ”futtog” og ”pruh-hest”.

Siden blev pædagoger opmærksomme på, at det forvirrrede børnene, for når de senere brugte disse ord, sagde man, at de skulle holde op med at tale babysprog! Børn måtte kort sagt lære nogle ord to gange: I baby-versionen og i den korrekte version, altså dobbeltarbejde.

Nu er der - som Steffen påpeger - ingen der siger, at Jernbanemuseets små gæster nogensinde behøver at lære de korrekte betegnelser på damplokomotivers enkeltdele. De vil blive rettet, hvis de for eksempel skriver her i forum, men mange kan sikkert gå lykkelige gennem livet i den tro, at en fyrkasse hedder et ”ildkammer”.

(Hvis det da er fyrkassen, der er tale om? Min umiddelbare tanke var, at et ”ildkammer” måtte være et forbrændingskammer, men det er det vist ingen danske damplokomotiver, der har har haft.)

Alligevel: Hvis Jernbanemuseet ikke bare skal være en forlystelse, men en institution, som gør de besøgende klogere og rent faktisk formidler noget betydningsfuldt, så bør man bruge de korrekte ord. Det er bedre at få at vide, at noget hedder en fyrkasse, end at lære et ”brugervenligt” kunstord, som ingen sagkyndig kan genkende.

I øvrigt Morten: hvad er forskellen på et manometer og en trykmåler?

God søndag til alle i forum

@ Jan, Morten og Hans:

Bedste hilsener
Niels

Nu er der - som Steffen påpeger - ingen der siger, at Jernbanemuseets små gæster nogensinde behøver at lære de korrekte betegnelser på damplokomotivers enkeltdele. De vil blive rettet, hvis de for eksempel skriver her i forum, men mange kan sikkert gå lykkelige gennem livet i den tro, at en fyrkasse hedder et ”ildkammer”.

Hvis børnene har set Thomas så ved de jo også at et damplokomotiv fremføres af en togfører og en brandmand...

Jeg forstår heller ikke trangen til at skrive babysprog men det er åbenbart tidens ånd. Ikke mindst journalister synes at drive denne udvikling, som for mig at se er at tale ned til sit publikum.

Mvh
Carsten Lundsten

Hej Steffen

Normalt holder jeg meget af kollegialitet og det opfatter jeg din støtte til museets linje som.
I dette tilfælde synes jeg desværre, at du forsvarer en latterlig tilgang til en vigtig opgave.
Jeg mangler simpelthen et validt motiv til den forfladigelse du gør dig til talsmand for, jeg har aldrig mødt en lægmand der har efterspurgt den.
Det vi taler om her er jo ikke den jernbaneautistiske tilgang jeg selv og andre kan have til stationsforkortelser og placering af lokomotivers kendingssignaler,
vi taler om, at museet klistrer kunstige ord på begreber og genstande der allerede har fået en meget præcis betegnelse.
Der findes en hel del professionelle jernbanefolk med begrænsede formidlingsevner og der findes et antal dygtige
formidlere med begrænset viden om jernbanen, men mennesker der mestrer begge kompetencer er der desværre ikke ret mange af.
Jeg vil anbefale museet at huske at faglighed i denne sag har mindst to dimensioner og jeg vil anbefale,
at museet i fremtiden tænker sig om en ekstra gang, inden man sætter lignende skibe i søen.

Med venlig hilsen

Carsten

Kære alle

Jeg er fuldstændig enig i, at DJM skal anvende de korrekte fagudtryk af mange årsager. Ingen tvivl om det. Og det er jeg faktisk selv eksponent for i diverse skriverier.

Men i tilfældet her, hvor ting er omtalt som ” Børnene kan kravle ind i det 15 meter lange damplokomotiv, der rummer instrumentbræt, fyrrum, ildkammer og askerum” vil jeg stadig - I DETTE TILFÆLDE - fastholde det ”tilladelige” i at anvende ikke fagudtryk, som ingen udefrakommende alligevel forstår noget som helst af og kan relaterer sig til. Man formidler nemlig i overensstemmelse med almindelig anderkendt fremgangsmåde i rette sprog, tid og måde til modtageren. Her småbørns forældre, børnehaver, skoler etc., og for hvem et damplokomotiv er en silhuet på et vejskilt ved en overkørsel eller ”Thomas Tog”.

Men I kan jo selvfølgelig også få den efter nogens mening mere fagudtryk korrekte:

”Børnene kan fra førerhuset med regulator, injektorer, de to vandstandsglas, diverse manometre, herunder for glidertryk i hhv. høj- og lavtrykcylindrene, trykluftbremse, kedeltryk, pyrometer og afspærringshaner, over gulvet med hovedbolten, kravle gennem den åbne Marcotti fyrdør ind i bagkedlen, her den indvendige del af fyrkassen ovenpå den molerstenopbyggede murbue, for enten at kravle ned på vipperisten, hvor ristestængerne er udtaget og videre ned i den skrå askekasse. Børnene kan dog også fra ovenpå murbuen gennem et hul i fyrkassens rørvæg fortsætte ind i rundkedlen……etc”.

Så kan man jo selv vælge. Jeg tror nu nok jeg stadig fastholder den for modtageren forståelige er option nummer 1.

Nu har vi jo så leget i træmodellen og kravlet rundt og så kan det mere korrekte og alvorlige foregå, ikke sandt?
Og når man SÅ skal i gang med at øve og forklare (vi har nu vist), skal de korrekte udtryk anvendes og deres virkemåde forklares.

Men ovenstående kan man så være uenig i eller ikke, og det er så det .

Med venlig hilsen og fortsat god dag

Steffen Dresler

NB: I øvrigt er fyrkassen før i tiden omtalt som BÅDE ildkammer eller ildkasse. Førerhuset som et ”Vejrhus” etc.

NB: I øvrigt er fyrkassen før i tiden omtalt som BÅDE ildkammer eller ildkasse. Førerhuset som et ”Vejrhus” etc.

”Ildkammer” blev brugt som betegnelse for ”fyrkasse” i 1838, da Søren Hjorth oversatte en bog om dampmaskinen af irlænderen Dionysius Lardner, men det er det eneste eksempel jeg lige kan komme i tanke om, og jeg synes ikke det er noget videre godt argument for at genindføre ordet.

Måske er det rigtigt, at moderne børn simpelt hen ikke kan koncentrere sig og står af, når de møder et nyt ord eller skal følge en forklaring. Men om de fatter noget af damplokomotivets virkemåde ved at kravle rundt i en træmodel med ”instrumentbrædt”, ”ildkasse” og så videre - det må tiden vise.

Jeg tror selv, at de først og fremmest vil se Jernbanemuseets nye træ-lokomotiv som en konkurrent til legepladsen henne i børnehaven.

Bedste hilsner

Det er vel ikke anderledes end at Jernbanemuseet er en offentlig institution og skal følge dansk retstavning, herunder korrekt ordvalg.

Alligevel: Hvis Jernbanemuseet ikke bare skal være en forlystelse, men en institution, som gør de besøgende klogere og rent faktisk formidler noget betydningsfuldt, så bør man bruge de korrekte ord. Det er bedre at få at vide, at noget hedder en fyrkasse, end at lære et ”brugervenligt” kunstord, som ingen sagkyndig kan genkende.

I øvrigt Morten: hvad er forskellen på et manometer og en trykmåler?

Hej Hans,

Forskellen er den samme, der er bare farven, der har en anden lyd.

I øvrigt er jeg ganske enig med dig i dine synspunkter. Jeg synes desuden ikke, at jeg oplever de samme manipulationer af sproget hos "seriøse" museer som f.eks. Nationalmuseet og Museet for Søfart, men det kan naturligvis være fordi, at jeg ikke følger med i deres verden.

Med vanlig venlig hilsen

Mrten