………………og bortset fra selvfølgelig lige jeres børn og børnebørn, der jo er oplært i damplokomotivets terminologi, hvorfor det på museet er uforståeligt, er der jo nok mange tusinder af mindre børn (samt unge og ældre), hvor forældrene har fravalgt faget ”Damplokomotivets terminologi og dets korrekte jernbanemæssige benævnelser” i skolen. Derfor anvendes sikkert nogle for dem forstålige ord, der så, hvis interesse, kan omsættes til det korrekte.

I øvrigt er ”bilterminologien” blevet anvendt ved utallige drejeskive fremvisninger på museet, netop for at få ikke frelste eller jernbaneinteresserede til at forstå teknikken. Og DET var man glade for.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Museet skal jo IKKE leve af et par hundrede forstokkede jernbaneentusiaster, der ved alt om jernbaner og kun besøger museet en gang hvert 3. eller 4. år, vel

Er det så et museums opgave at fordreje terminologien? Det troede jeg ellers kun var for journalister.

Når man ikke vil bruge de rigtige ord, og termer, så går der altså noget galt. Det kan godt være, at de så skal forklares, men det er med til at udvande eller forfladige sproget, og det gør i alle tilfælde ikke tingene mere forståeligt fremadrettet.

Men enig i, at man ikke skal fare i flint over, at man ikke kan alle termerne fra starten, men det behøver ikke være et argument for ikke at bruge dem. Og her bør de tekniske museer altså gå forrest.

/Jan

………………og bortset fra selvfølgelig lige jeres børn og børnebørn, der jo er oplært i damplokomotivets terminologi, hvorfor det på museet er uforståeligt, er der jo nok mange tusinder af mindre børn (samt unge og ældre), hvor forældrene har fravalgt faget ”Damplokomotivets terminologi og dets korrekte jernbanemæssige benævnelser” i skolen. Derfor anvendes sikkert nogle for dem forstålige ord, der så, hvis interesse, kan omsættes til det korrekte.

I øvrigt er ”bilterminologien” blevet anvendt ved utallige drejeskive fremvisninger på museet, netop for at få ikke frelste eller jernbaneinteresserede til at forstå teknikken. Og DET var man glade for.

Jeg er ret sikker på, at du tager fejl Steff. En simpel deduktion af ordne viser det: instrumentbræt, er en analogi til bilen, så det giver måske nok lidt mening, især hvis man samtidig fortæller om instrumenterne, dvs. manometre, trykmålere osv., så man også lærer noget nyt. Derimod er der forståelsesmæssigt ingen forskel på fyrrum og fyrkasse; både begrebet rum og begrebet kasse må formodes at være kendt af ethvert barn (hvad et fyr så måske ikke er). Det er jo direkte nedgørende af børnenes intellekt at lave et ord, som de forstår, om til et andet ord, som de også forstår. Børn af en vis alder ved godt, hvad der er et rum og hvad der er en kasse. Med ordet ildkammer (hvorfor ikke ildrum?) gør man ikke noget som helst forståeligt for en uvidende person, barn eller voksen, for sigtes der med det nye ord til det sted, hvor der er ild, så er det jo fyret, man sigter til, og sigtes der til røgkammeret, så har det ikke noget med ild at gøre. Påstår man det, så viser man kun sin egen uvidenhed, og den tekniske forståelse hos barnet hjælper ordet ikke på. Med hensyn askerum, så sigtes der vel til askekassen, men igen; både ordet rum og kasse bør være forståeligt for selv de allermindste.

Børnene kender IKKE de nye ord, de præsenteres for, uanset om det er de autentiske eller de selvopfundne, så selvfølgelig forstår de heller ikke betydningen af dem i en teknisk sammenhæng, som de ikke er sat ind i. At erstatte viden med camoufleret uvidenhed er efter min mening blevet mere og mere almindeligt gennem de seneste årtier, måske som følge af en generelt faldende uddannelsesmæssig standard.

Endelig, så henvender teksten i Niels’ link sig ikke til børn, men til voksne læsere. Dermed er det for mig at se også ganske tydeligt, at den egentlige hensigt med de nye ord er at udradere nogle "forældede" og "forstokkede" ord fra det danske sprog og erstatte dem med nogle nye selvopfundne ord, som ikke anvendes i den virkelige verden. En måde at være progressiv på. Men i en zoologisk have kalder pædagogerne jo næppe heller et æsel for en hest, blot fordi børnene ikke ved, hvad et æsel er, så hvorfor her?. For for mig at se har den slags nye ord både et udtryk for den pågældende skribents teknikfjendskhed og en leflen for en lavere fællesnævner. Måske er de i linket viste ”nye” ord også tænkt som en popsmart måde, som deres ”opfinder” kan profilere sig selv og sin dygtighed på overfor en arbejdsgiver, jeg ved det ikke, men jeg har endog meget svært ved at se, at de skulle have noget som helst med læsernes (tekniske) forståelse af emnet at gøre.

Med venlig hilsen
Mrten

Hej Steffen

Normalt holder jeg meget af kollegialitet og det opfatter jeg din støtte til museets linje som.
I dette tilfælde synes jeg desværre, at du forsvarer en latterlig tilgang til en vigtig opgave.
Jeg mangler simpelthen et validt motiv til den forfladigelse du gør dig til talsmand for, jeg har aldrig mødt en lægmand der har efterspurgt den.
Det vi taler om her er jo ikke den jernbaneautistiske tilgang jeg selv og andre kan have til stationsforkortelser og placering af lokomotivers kendingssignaler,
vi taler om, at museet klistrer kunstige ord på begreber og genstande der allerede har fået en meget præcis betegnelse.
Der findes en hel del professionelle jernbanefolk med begrænsede formidlingsevner og der findes et antal dygtige
formidlere med begrænset viden om jernbanen, men mennesker der mestrer begge kompetencer er der desværre ikke ret mange af.
Jeg vil anbefale museet at huske at faglighed i denne sag har mindst to dimensioner og jeg vil anbefale,
at museet i fremtiden tænker sig om en ekstra gang, inden man sætter lignende skibe i søen.

Med venlig hilsen

Carsten