Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Atter skinner på Durup station (Generelt)

af Asger Christiansen, 1/1 2015, 15:17 (3550 dage siden)

Den tidligere stationsbygning i Durup (mellem Skive og Glyngøre) er blevet gennemrenoveret for at kunne fungere som medborgerhus. Fra lokalt hold ville man tillige gerne have en jernbanevogn opstillet for at minde om bygningens fortid.
En ny sporramme blev fremstillet ved DJK i Marslev på Fyn, og sporrammen blev mandag 29/12 kørt til Durup. Undervejs blev godsvogn DSB Gs 41.600 hentet i nydeligt snevejr ved Djurslands Jernbanemuseum i Ryomgård.

Vel ankommet til Durup blev sporrammen løftet over på det nyplanerede areal ved den tidligere læserampe. I mørket fik vi rigget lys til, så sporrammen ved hjælp af lasermåler kunne rettes op og understoppes. Meget tidligt næste morgen ankom en lastbil og gummiged med skærver, som blev spredt ud ved sporrammen, og allerede kl. 8.30 kunne Gs-vognen landsættes ved sit nyt "hjem".

[image]

[image]

[image]

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak