Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Gæt en tunnel

af KimC, 10/2 2011, 08:59 (5065 dage siden)

Danmark har jo aldrig haft ret mange jernbanetunneler, det er noget man ofte bliver husket på i modelbanebøger...
Men så skulle det jo heller ikke være så svært at gætte en tunnel, vel;-) ?

Dette billed er taget for 10 år siden, men tunnelen burde være der endnu. Der har altså kørt tog gennem det der hul. Sporene forsvandt i midten af halvfjerdserne. Som man kan ane ud fra størrelsen var det ikke normalspor.

Såe, hvor er vi, og hvad kan der have kørt gennem det rør.

Et hint, hvis jeg nævner navnet på den virksomhed der har benyttet det spor, vil det virke _meget_ vildledende!

[image]

Gæt en tunnel

af Anders ⌂, Copenhagen, 10/2 2011, 09:53 (5065 dage siden) @ KimC

Hej Alle

Jeg tror det er Vindø Teglværk i Hobro. Kan dog ikke lige knække dit hint med mit svar ;-)

--
Venlig hilsen Anderswww.smalspor.dk

Gæt en tunnel

af TeamBaumann, Hjordkær, 10/2 2011, 10:25 (5065 dage siden) @ Anders

Det ligner den fra Soldatterkamerater filme, hvor de låner en tipvogn
efterfulgt af andre fjentlige gruppe soldater?
Det var i deres 4 eller 5 film række af soldaterkammerater.
Kan det passe? - det foregik også ved en teglværk.

Gæt en tunnel

af Anders ⌂, Copenhagen, 10/2 2011, 11:15 (5065 dage siden) @ TeamBaumann

Hej TeamBaumann

Tja... umiddelbart lyder det rigtigt nok. Men men, jeg er ikke så kyndig ud i gl. Danske film.
Er det værd at søge efter filmen og de scener i filmen eller er det for lidt man ser og ikke umagen værd?

Der imod Morten Koch filmen "Flintesønnerne" som, graver flint på Møn - tror jeg det er - er ganske interessant ang. smalspor og spandekædegravemaskine. Men det er igen en vurderingssag.

--
Venlig hilsen Anderswww.smalspor.dk

Gæt en tunnel

af KimC, 10/2 2011, 12:10 (5064 dage siden) @ Anders

Skal jeg komme med lidt forvirrende hjælp?

Et tog der kører ind i den tunnel kommer fra Grønland og kører mod Island.

Gæt en tunnel

af Anders ⌂, Copenhagen, 10/2 2011, 12:19 (5064 dage siden) @ KimC

Hej igen. Nu med et bedre gæt

AHHH Teglværkerne ved Egernsund. Nå ja... Grønland og Island med fælles grav og sporsystem. de kørte med en Diema lokomotiv til det sidste.

--
Venlig hilsen Anderswww.smalspor.dk

Gæt en tunnel

af TeamBaumann, Hjordkær, 10/2 2011, 14:24 (5064 dage siden) @ Anders

Hvor ligger den tunnel henne i Egernsund?
Hvis man skulle google-map det - kunne jo være, at jeg skulle prøve at køre der ud en dag.

Gæt en tunnel

af KimC, 10/2 2011, 14:39 (5064 dage siden) @ TeamBaumann

Den skulle ligge nogenlunde her midt i billedet.

http://map.krak.dk/m/Ix0jp

Der hvor skovgade går ind i skoven drejer den skarpt til højre, tunnelen går under vejen umiddelbart før dette knæk. Den er lidt svær at finde fordi der er meget bevoksning i den gennemskæring som banen har gået i. Mod vest kan man se en sti/smal vej, det er omtrent der sporet har gået ned til "Grønland"
Tager man en tur rundt i Skodsbøl skov kan man se stier hvo rder ligger rester af sveller, og et enkelt sted ligger der en skinne man ikke har fået med.
Sådan var status da jeg var der i 2001. Det kan have ændret sig siden.

Teglværkernes eksotiske navne Grønland, Island og Jan Mayen har af og til givet anledning til misforståelser blandt udenfrakommende. "Jeg arbejder på Island" - jamen var det så ikke nemmere at bo deroppe?
Min mor var som udenbys tilrejsende engang ved at sende noget arbejdstøj som var bestilt til "Grønland" alt alt for langt nordpå.

Gæt en tunnel /2

af KimC, 11/2 2011, 02:27 (5064 dage siden) @ KimC

Er der er nogen der er friske på en ny tunnel?

Her er to billeder af dene tunel som den ser ud i dag.
Bliver man ført dertil med bind for øjnene har man ingen anelse eller fornemmelse af hvor man er. Tunnelens mundinger er muret til, og der er to panserdøre der virkelig siger whom! når de lukker.
Lyspletten på væggen er fra en diaprojektor, og altså ikke noget vindue.
De mærkelige tingester på spinkle ben med håndsving er ventilationsanlæg, der tager luften ind gennem aktive kulfiltre der skulle kunne fange radioaktive partikler. Når luften bliver for tung må man hen og dreje på dem, for det er den eneste måde at lave ventilation her.
Men her har der altså kørt tog.

[image]


Herunder et blik fra den balkon man kan se i første billed. På endevæggen kan ses to sorte åbninger, også med panserdøre. De fører ind til et rum magen til det vi står i her (men spejlvendt), så det har været en ganske pæn tunnel i sin tid. Men hvor er vi?

[image]

Gæt en tunnel /2

af K.B.Andreasen, Midtsjælland, 11/2 2011, 04:45 (5064 dage siden) @ KimC

Umiddelbart ville jeg have sagt at det var nogle af de gamle tunneller under Carlsberg. Men der har alligevel så vidt jeg ved aldrig kørt nogle former for tog. Til gengæld indeholder de masse anden spændende historie, bl.a. en hemmelig bunker fra den kolde krig ;-)
Men en ledetråd ville da være velkommen :-D

Gæt en tunnel /2

af KimC, 11/2 2011, 05:59 (5064 dage siden) @ K.B.Andreasen

Men en ledetråd ville da være velkommen :-D

Skulle man lave denne tunnels omgivelser i model - hvilket kunne være meget sjovt, men også meget kompliceret landskabsmæssigt, ville man få brug for en model af en MP motorvogn for at kunne lave typisk trafik for denne bane.

Gæt en tunnel /2

af jmp, 11/2 2011, 06:35 (5064 dage siden) @ KimC

Et vildt gæt: Skive H-Skive Nord?!

Jan

Gæt en tunnel /2

af TeamBaumann, Hjordkær, 11/2 2011, 06:37 (5064 dage siden) @ KimC

Sønderborg - Mommark banen....ved Mommark handelskostskole / under Mommarkvej?

Avatar

Gæt en tunnel /2

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 11/2 2011, 08:08 (5064 dage siden) @ KimC

Stevnsfortet, Langelandsfortet eller et af de mange andre fort, hvor man har transporteret ammunition på smalspor?

--
[image]

Gæt en tunnel /2

af KimC, 11/2 2011, 08:14 (5064 dage siden) @ Tommy Nilsson

Stevnsfortet, Langelandsfortet eller et af de mange andre fort, hvor man har transporteret ammunition på smalspor?

Ikke med MP motorvogne! ;-)

Gæt en tunnel /2

af KimC, 11/2 2011, 08:15 (5064 dage siden) @ TeamBaumann

Sønderborg - Mommark banen....ved Mommark handelskostskole / under Mommarkvej?

Der ville vores MP motorvogn også være kommet igennem. Det er ikke den tunnel, men det snærper!

Gæt en tunnel /2

af K.B.Andreasen, Midtsjælland, 11/2 2011, 08:21 (5064 dage siden) @ KimC

Umiddelbart ville et sted på Als også have været et af mine bud, lige som Langeland. Men kan bare ikke lige se hvorpå de øer der skulle være brug for en tunnel. Så vidt jeg husker har der vist ikke været smalsporsbaner i forbindelse med Stevns- og Langelandsfortet, ud over ved selve bygningen..

--
[image][image][image]

Gæt en tunnel /2

af KimC, 11/2 2011, 08:28 (5064 dage siden) @ K.B.Andreasen

Umiddelbart ville et sted på Als også have været et af mine bud, lige som Langeland. Men kan bare ikke lige se hvorpå de øer der skulle være brug for en tunnel. Så vidt jeg husker har der vist ikke været smalsporsbaner i forbindelse med Stevns- og Langelandsfortet, ud over ved selve bygningen..

Der har været tale om en normalsporet bane. Den har delvist erstattet en metersporet bane, men den metersporede har ikke været igennem denne vej idet den lige her havde en anden linjeføring.

Gæt en tunnel /2

af Reinholdt ⌂, Lindved, nærområde ovk. 19 Od-Svg, 11/2 2011, 11:29 (5064 dage siden) @ KimC

Hehe. Det er i Sønderborg. Tunnelen går under krydset Herman Bangs Gade/Kongevej, fra den gamle Sønderborg bystation og så videre til Mommark.

--
Reinholdt
Signalmontør

Avatar

Gæt en tunnel /2

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 11/2 2011, 12:42 (5063 dage siden) @ Reinholdt
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 11/2 2011, 13:10

Super gættekonkurrence! Dén var svær - men spændende. Stedet har i øvrigt sin egen hjemmeside:

http://www.xbunker.dk/about.html

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Gæt en tunnel /2

af TeamBaumann, Hjordkær, 11/2 2011, 15:13 (5063 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Findes der så nogle billeder af denne Viadukt / Tunnel i Sønderborg fra DSB tiden?
Så kunne jeg godt tænke mig at se dem.
Hvis nogen skulle har dem liggende......

Gæt en tunnel /2

af KimC, 11/2 2011, 17:02 (5063 dage siden) @ TeamBaumann

Det er tunnelen under Kongevej/Finsensgade der er tale om. Den er i dag "atomsikker" beskyttelsesrum og anvendes af og til til kunstudstilinger. Når dørene er lukkede mærker man slet ikke trafikken lige ovenover.

Billedet herunder har jeg fået af en som jeg ikke længere kan komme i kontakt med for at få tilladelse til at vise det, så jeg har lavet det lille og med lidt meget kompression på så det ikke rigtig kan bruges andre steder.

[image]

Tunnelen ligger lige bag kurven, man kan ane noget gråt ud for taget på bagerste vogn, det må være tunnelmundingen. Toget er det sidste tog der kom ud af den tunnel, og er traditionen tro fremført af en MP'er.

Gæt en tunnel /2

af UTJ, 11/2 2011, 17:19 (5063 dage siden) @ KimC

Billedet herunder har jeg fået af en som jeg ikke længere kan komme i kontakt med for at få tilladelse til at vise det, så jeg har lavet det lille og med lidt meget kompression på så det ikke rigtig kan bruges andre steder.

[image]

Når billedet er så gammelt må du gerne bruge det uden forudgående tilladelse - der er nemlig formentlig tale om "et fotografisk billede" og IKKE om et "fotografisk værk". Men det betyder selvfølgelig stadig, at det er god tone at spørge først, hvis man har nogen at spørge.

Gæt en tunnel /2

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 12/2 2011, 01:36 (5063 dage siden) @ jmp

Et vildt gæt: Skive H-Skive Nord?!

Jan

Den eksisterer skam endnu som cykelsti. Der er så vidt jeg ved ingen bunkers i den ende af byen.

Jernbanespor i Soldaterkammerater

af Tramways.dk, 12/2 2011, 04:10 (5063 dage siden) @ TeamBaumann

Jeg måtte lige se lidt efter spor i Soldaterkammerater, og så faldt jeg over disse, i 2'eren, "Soldaterkammerater rykker ud". Hvor er vi nu henne?

[image]

Jernbanespor i Soldaterkammerater

af UTJ, 12/2 2011, 05:05 (5063 dage siden) @ Tramways.dk

Jeg måtte lige se lidt efter spor i Soldaterkammerater, og så faldt jeg over disse, i 2'eren, "Soldaterkammerater rykker ud". Hvor er vi nu henne?

[image]

Ligner i forbavsende grad underføringen under Nordbanen for Allerød Teglværks spor. Hvis det er tilfældet står de under Nordbanen og retningen er mod øst.

Jernbanespor i Soldaterkammerater

af gamle ole, 12/2 2011, 05:54 (5063 dage siden) @ UTJ

Det mener jeg du har fuldkommen ret i, sådan som jeg husker det. Jeg mener det var den eneste underføring ved Nordbanen, men er ikke 100 pct sikker på at der evt var en til

Jernbanespor i Soldaterkammerater

af Svend, 12/2 2011, 06:12 (5063 dage siden) @ gamle ole

Der var flere underføringer for smalsporbaner på Nordbanen. Jeg mener også at der var en lige nord for Birkerød, men det kan da blive undersøgt (hvis der ikke er nogen som ved det her og nu).

--
Svend

Jernbanespor i Soldaterkammerater

af UTJ, 12/2 2011, 06:29 (5063 dage siden) @ Svend

Der var flere underføringer for smalsporbaner på Nordbanen. Jeg mener også at der var en lige nord for Birkerød, men det kan da blive undersøgt (hvis der ikke er nogen som ved det her og nu).

Der er også underføringer ved Blovstrød teglværk - men dér er ikke sådant et langt forløb. Ved Allrød Tglv skulle sporet også under teglværkets normalsporede sidespor. Det hele ligger der i dag.....

Jernbanespor i Soldaterkammerater

af K.B.Andreasen, Midtsjælland, 12/2 2011, 06:32 (5063 dage siden) @ Svend

Det lyder meget sandsynligt at det er i det område som folk har pejlet sig ind på, altså i området omkring Birkerød/Blovstrød/Allerød, det er jo også ved Blovstrød at Sandholmlejren ligger, som er deres kaserne i filmene.
Har prøvet at kigge på de forskellige danske hjemmesider der er over filmlokationer, men ingen af dem har tilsyneladende noget med netop disse smalsporsbaner..

--
[image][image][image]

Jernbanespor i Soldaterkammerater

af UTJ, 12/2 2011, 08:50 (5063 dage siden) @ UTJ

Jeg måtte lige se lidt efter spor i Soldaterkammerater, og så faldt jeg over disse, i 2'eren, "Soldaterkammerater rykker ud". Hvor er vi nu henne?

[image]

Ligner i forbavsende grad underføringen under Nordbanen for Allerød Teglværks spor. Hvis det er tilfældet står de under Nordbanen og retningen er mod øst.

[image]

Lidt flere

[image]

[image]

Avatar

Jernbanespor i Soldaterkammerater

af Per Hauberg, 12/2 2011, 09:53 (5063 dage siden) @ UTJ

Jeg husker ikke i hvilken af filmene der er, men vi har også set de gæve gutter "holde tilbage" for en sølvgris ved en automatbom engang på en marchtur.

Jernbanespor i Soldaterkammerater

af K.B.Andreasen, Midtsjælland, 12/2 2011, 10:09 (5063 dage siden) @ Per Hauberg

Det er i den sjette og sidste "Soldaterkammerater på bjørnetjeneste" fra 1968.

I den femte film i rækken der hedder "Soldaterkammerater på sjov" fra 1962, tager de et orlogstog fra hovedbanegården, hvor de i sidste øjeblik hopper ombord i en godsvogn, blot for at blive koblet fra og efterladt på en station i løbet af natten. Nogle der ved hvilken station det er de vågner op på?

Et andet spørgsmål går ud på om der har kørt deciderede orlogstog. Kan huske at min far har fortalt om at MP´erne patruljerede på Hovedbanegården for bl.a. at holde øje med at soldaterne ikke løb for at nå toget, men gik stille og roligt.

--
[image][image][image]

Jernbanespor i Soldaterkammerater, orlogstog

af Steff, 12/2 2011, 12:01 (5062 dage siden) @ K.B.Andreasen

Hej K. B.

Jo, du kan tro der har kørt "Orlogstog". De blev indsat i forbindelse med højtiderne og i visse tilfælde også i forbindelse med de dengang store indkaldelser samt - ligesom i soldaterkammerater filmene - store øvelser.
Man skal jo huske på, at på nær et et par procent, aftjente hele danmarks mandlige befolkning jo værnepligt i enten forsvaret eller civilforsvaret (taler ikke om nægterne fra 1970´erne og 1980´erne). Og transport VAR med toget!! Alle VPL havde også frikort eller kunne få visse strækninger til ca. ½ pris. Du kender sikkert udtrykket "Børn og soldater ½ pris".
I forbindelse med orlogstogene, blev man FØRT under kommando fra kaserne/lejren ned til stationen, hvor så orlogstoget(ne) holdt. F. eks. fra VARDE med stop i MIDDELFART (Civilforsvaret) og så direkte til NYBORG F. Det vil sige, at turen fra f.eks. OKSBØL med skinnebusTOG (masser af skinnebussæt sat sammen) til VARDE og skifte der.
For at opretholde ro og orden var enten indsat Militærpioliti (MP) eller Gendarmeripatruljer (GP) med RET til at bruge staven! En dumsmart bemærkning eller lugt af alkohol og din juleorlov endte på udgangsstationen.
Den helt store panik skete så i f. eks. Nyborg Færge, når der ankom et orlogstog på 15 store kupevogne, samtidig med der tidligere var ankommet et eksperestog i det andet spor med almindelige rejsende. Dørene op og GÅ på perronen var ordren. Meeeeeen, mange gange udviklede det sig til ren slåskamp om at få givet Militærpolitiet en på torsken og få stjålet en rød hue. MP havde jo ikke en kinamands chanche for at stoppe en horden af fremstormende soldater, endsige holde en eller flere fast!
Det hele forfra igen ved ankomst til KORSØR, men denne gang i modsat rækkefølge. Og døre var kun for de første, vinduerne var foretrukne når en kupe skulle spærres til vennerne. Stakkes civile medborgere.
Jeg ved ikke hvornår orlogstogene stoppede, men mon ikke omkring efter der blev indført soldaterlønom omkring slutningen af 1970´erne?

--
Steffen Dresler

Jernbanespor i Soldaterkammerater

af gamle ole, 12/2 2011, 12:36 (5062 dage siden) @ Svend

det var just den mistanke jeg havde. Der lå jo også adskillige teglværker med smalspor derpå egnen

Jernbanespor i Soldaterkammerater

af gamle ole, 12/2 2011, 12:43 (5062 dage siden) @ K.B.Andreasen

jeg er lige ved at mene at vi skal tættere på, nemlig Høvelte <kaserne, der jo endda havde sit eget trinbræt ved højre spor. Det er samme arkitektur som Sandholm og dermed svært at skelne. Mener at have set på en hjemmeside om danske filmlokationer, at det kan have været begge to. Var selv befalingsmand i Høvelte omkring 70. Der var tradition for at de menige faldt i søvn i toget og først vågnede oppå Hillerød St, oftest i forbindelse med et rigeligt indtag af våde varer

Jernbanespor i Soldaterkammerater

af gamle ole, 12/2 2011, 12:46 (5062 dage siden) @ Per Hauberg

nemlig! LNJ ved Fuglevad (krydsninsstation) skulle jeg mene

Jernbanespor i Soldaterkammerater

af gamle ole, 12/2 2011, 12:49 (5062 dage siden) @ K.B.Andreasen

vi havde det oppe at vende i en tråd om jernbaner i gsmle danske spilefilm, og her var der nogen, måsle Niels Munch, der visdte det (var det mon NV-banen eller Frederikssundbanen?)

Jernbanespor i Soldaterkammerater, orlogstog

af gamle ole, 12/2 2011, 12:53 (5062 dage siden) @ Steff

jeg mener der oså var egentlige orlogsfærger på Storebælt, evt kombineret med materieloverførsel, og også rene orlogstog uden civile beder

Jernbanespor i Soldaterkammerater

af Niels Munch, 12/2 2011, 13:01 (5062 dage siden) @ K.B.Andreasen

Hej K.B.

Den station (lokation), der efterlyses i Soldaterkammerater på sjov (Munkedal), er Skævinge*) station på Hillerød - Frederiksværk - Hundested Jernbane (HFHJ).

*) En by uden lige..... :-D

Se evt. desuden her: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=6428 .

M.v.h.
Niels

Gæt en tunnel /2

af Karsten Nielsen, 7800 Skive, 25/4 2013, 16:22 (4259 dage siden) @ BlackThorneDK

Du har fuldstændigt ret, tunnelen er idag en del af cykel- og naturstien fra Skive banegård til Glyngøre havn, længde ca. 31 km. Så vidt jeg ved var tunnelen også danmarks længste da den blev bygget med sine 270 meter. Og det er også rigtig at der ikke er bunkers af nogen art i nærheden.

Gæt en tunnel /2

af Karsten Nielsen @, 7800 Skive, 28/4 2013, 11:00 (4257 dage siden) @ Karsten Nielsen

hej, så er jeg her igen, jeg må desværre indrømme at jeg kom til at overdrive lidt. Tunnelen er kun 132 meter lang, men den var stadig danmarks længste da den blev bygget i årene 1958-1960.

mvh. Karsten Nielsen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak