Foto 7 - Krydsning i ???
Ja Beder St. nu Beder T før man ødelagde muligheden for krydsning.
Ja desværre blev den "nedgraderet" til et T.Nogen der kender historien bag det?
Kunne forestille mig, at det havde noget at gøre med at krydsningsmuligheden sjældent blev brugt efter lukningen af FDB i Viby og at der derefter ikke blev kørt gods på banen?
Hilsen Thomas
Ja, krydsningen foregik i Beder - det berømte kastanjetræ ses bag ved stationsbygningen. Katanjetræet var et udmærket sted, hvor togrevisoren kunne "stå lidt i læ", før han/hun entrede toget for service/kontrol.
Og historien bag omdannelsen:
Ved etablering af nyt fjernstyrings- og sikringsanlæg på Odderbanen i 2002, var der af de bevilgende myndigheder stillet et beøb til rådighed, som ikkemåtte overskrides. Derfor blev projektet gennemført inden for bevillingsrammen ved, at Sletvej (krydsningsstation), som ligger meget tæt på Tranbjerg og Beder, som ligger tæt på Mårslet og Malling, blev fjernet. De ville hver for sig have fordyret projektet "med en jetjager". Under etablering af det nye sikringsanlæg, som tog 14 dage i januar 2002 og var afsluttet til tiden, blev der kørt en "nødkøreplan" med næsten samme frekvens som den eksisterende køreplan, idet Sletvej og Beder blev opretholdt som krydsningsstationer og toggangen afviklet ved "radiodirigeret trafikafvikling". Trafikken blev afviklet næsten rettidigt, idet der dog opstod ret store forsinkelser den sorte fredag, hvor endestationen Odder blev koblet på sikringsanlægget. Tænk lidt over, hvorledes anlægsændringer i dagens Danmark påvirker trafikafviklingen. Efter færdiggørelsen af sikringsanlægget og den senere etablering af krydsningsmulighed på Aarhus (H), er der på Odderbanen, som nu står foran samdrift med Grenaabanen, i gennemsnit under 5 km mellem krydsningsstationerne. Det er den tætteste beliggenhed mellem krydsningsstationer på nogen enkeltsporet bane i Danmark, når lige bortses fra Nærumbanen, hvor særlige forhold og køreplan gør sig gældende, og netop denne (opretholdte) tætte beliggenhed sikrer fleksibel trafikafvikling også under forsinkelser.
Bedste hilsener til alle Odderbaneinteresserede
Ove