Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Vejle ønsker Jelling-Billund og ikke Gadbjerg-Billund (Trafikpolitik)

af Kai Bayer, 17/11 2014, 16:37 (3668 dage siden) @ UTJ

Den 17. oktober havde banedanmark ( de vil staves med lille begyndelsesbogstav!) en annonce i de lokale ugeblade samt JydskeVestkysten vedrørende "Høringsperiode for banebetjening af Billund Lufthavn".

Det tankevækkende i annoncen var følgende ordlyd: "Det undersøges også, hvorvidt det er muligt at forlænge strækningen til Legoland."

Det skrev jeg et lettere vredt læserbrev om i JydskeVestkysten, hvor jeg antydede, at banedanmark ikke overholdt aftalen om Togfonden, og muligvis var på vej til at lave deres eget projekt.

Det reagerede byrådet i Billund kommune heldigvis med det samme på, og der er rettet henvendelse til trafikminister Magnus Heunicke, der er blevet bedt om at meddele banedanmark, at der skal gå en jernbane til Legoland.

Men banedanmark kan vel ikke finde på at fuske, hvad ?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak