"Der er blevet rettet meget bitterhed mod JBM i almindelighed og Thestrup i særdeleshed.
Men de har ikke gjort andet end det de havde erhvervet retten til, hvilket enhver anden jernbaneklub også havde gjort i den situation.
Det var Herminds testamente der var et slag i ansigtet på dem der gennem mange år havde passet hans materiel".

Rent juridisk er der ikke noget at komme efter, men i manges øjne var det en moralsk anløben affære.

Kort og godt drejede det sig om, at Thestrup og Hermind indgik en studehandel bag om ryggen på de mennesker, som havde lagt mange penge, reservedele og meget arbejde i at restaurerer Herminds samling af skrot, som for det mestes vedkommende i en lang årrække havde henslæbt en kummerlig tilværelse rundt omkring i landet og var i en sørgelig forfatning. Hermind fik en check på kr. 400.000.- til forsødelse af den truende alderdom, Thestrup fik billigt fyldt godt op i samlingen, og den klub som havde reddet materiellet fra det totale forfald fik en røv at trutte i, og IKKE engang tilbuddet om at erhverve det materiel, som de havde en stor del af æren for stadig eksisterede og kunne handles.

Man hører jævnligt påstanden om, at Thestrup var åh så flink ved Skælskørbanen, fordi han lod klubben låne noget af materiellet. Sandheden er, at Thestrup ikke havde planer om at være "flink" og låne Skælskørbanen noget overhovedet, og meddelte Skælskørbanen at ALT materiel skulle afleveres til Museet. Det var først, da Skælskørbanen oplyste Thestrup, at man med loven i ryggen kunne og ville overdrage materielle i samme stand, som man i sin tid havde modtaget det, at der modstræbende blev vist vilje til forhandling i Odense - herefter blev noget af materiellet "reddet" for Skælskørbanen, men det ændre ikke på, at det materiel som var rygraden i banens drift med kort varsel måtte overdrages til Jbm. med relativt kort varsel.

Din påstand om at enhver anden jernbaneklub ville havde gjort det samme, er noget vrøvl - der har i mange år eksisteret en uskreven lov og gentleman-ship mellem klubberne, hvor man ikke går på rov hos hinanden. Selvfølgelig har der været småsager mellem enkelte klubber, hvor der har været lidt kuren på tråden, men i store træk har det fungeret fint. Man kan bytte og handle materiel med hinanden i god respekt - fordi man trækker på samme hammel i kærlighed for gamle tog, og ikke bare har en akademisk tilgang til tingne.