Sjællandske Midtbane - Forumarkivet (ikke aktivt)

Jeg sidder og er i gang med at skanne mit Danmark 1:160000 Øerne fra 1929.
Ved Hillerød er strækningen fra Hillerød til Frederikssund aftegnet/afsat.
Denne delstrækning blev jo aldrig bygget, men hvornår opgav man den ?
Kan se at strækningen var på jernbaneloven af 27. maj 1908.

http://billedeupload.dk/upload/files/2011-02/6ffcbc53.jpg

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Den første del af Midtbanen ud fra Hillerød anvendes som bekendt af HFHJ/Lokalbanen.
En stor del af den resterende planlagte banestrækning - med tilhørende broer/viadukter som aldrig er blevet anvendt til jernbaneformål - frem mod Frederikssund ejes vist stadig af Banedanmark. Hvordan det ser ud i Hornsherred, er jeg ikke klar over.

--
Svend

Jeg har desværre ikke bogen selv; men du kan formentlig finde svarene i Peer Thomassens bog "Midtbanen", DJK 1977.

M.v.h.
Niels

også gengivet på www.midtbanen.dk

per

også gengivet på www.midtbanen.dk

per

Hvem har egentlig ophavsretten efter P Thomassen? Man må da ikke bare lægge en hel bogs tekst ud på nettet.

Men det er jo ganske korrekt at det var en følge af Stykgodsudvalgets betænkning fra 1932 om DSB's sidebaner og at anlægget endelig blev sat i bero i 1932. man nåede desværre aldrig så langt at der blev tegnet stationsbygninger i Uvelse og Nr. Herlev (har glemt hvad stationen i herlev skulle hedde, men det var ikke Brødeskov). Anlægsarbejderne blev stadset pr. lov i 1933 og det kan læses i Ousagers bind 2 i DSB's trebindsværk "På Sporet 1847-1997", side 242-243.

Har glemt hvad stationen i herlev skulle hedde, men det var ikke Brødeskov.

Kommer i erindring om Freerslev - det kan have været det planlagte navn for stationen i Nr. Herlev.....hvis nogle skulle være interesseret i denne oplysning.

Kommer i erindring om Freerslev - det kan have været det planlagte navn for stationen i Nr. Herlev....

Måske, måske ikke; det kunne i givet fald forveksles med trinbrædtet Freerslev på Frederiksværkbanens gamle tracé.

Wikipedia:
"Fra lokalstationen i Hillerød løb banen til Freerslev Hegn i en let bue over Bøllemosen. Freerslev Trinbræt lå 400 meter vest for Freerslev Hegns østlige skovkant. Banen fortsatte i en kurve sydvest til Harløse Station."

Stationen ved landsbyen Nr. Herlev "- nu Brødeskov - skulle have heddet Faurholm efter statens forsøgsgård af samme navn, selv om den ligger nærmere ved det trinbræt, som HFHJ anlagde og kalder St. Hestehave."

Kilde: "Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane 1947-1972" af P. Thomassen, DJK nr. 33 - 1972.

M.v.h.
Niels

Stationen ved landsbyen Nr. Herlev "- nu Brødeskov - skulle have heddet Faurholm efter statens forsøgsgård af samme navn, selv om den ligger nærmere ved det trinbræt, som HFHJ anlagde og kalder St. Hestehave."

Kilde: "Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane 1947-1972" af P. Thomassen, DJK nr. 33 - 1972.

M.v.h.
Niels

Fuldstændig rigtigt - nu husker jeg at alle sporplaner mv er plastret til med netop Faurholm. Der var i øvrigt gjort plads til dobbeltspor på strækningen Hillerød-Frederikssund (og sikkert hele vejen til Ringsted) nøjagtig som på andre tilsvarende statsbanebyggerier fra krigen og frem (1. Verdenskrig). Det gjaldt også fx Videbækbanen og "den skæve". Uvelse var projekteret med krydsningsspor, men hvad med Slangerup?

Hvem har egentlig ophavsretten efter P Thomassen? Man må da ikke bare lægge en hel bogs tekst ud på nettet.

Det var også den første tanke, der slog mig.
Spændende læsning er det bestemt, -men hvad med copyright ?
Den nævnes ikke nogetsteds, og UTJs spørgsmål er fortsat ubesvaret.

Per

Hvem har egentlig ophavsretten efter P Thomassen? Man må da ikke bare lægge en hel bogs tekst ud på nettet.

Det var også den første tanke, der slog mig.
Spændende læsning er det bestemt, -men hvad med copyright ?
Den nævnes ikke nogetsteds, og UTJs spørgsmål er fortsat ubesvaret.

http://www.kum.dk/da/Infokiosk/Litteratur/Digital-kopiering/

--
Svend

Glimrende regelsæt, Svend - men det indeholder ikke noget grønt lys for at kaste hele Tomassens bog på nettet. -Og det er ihvertfald ikke 70 år siden, vi sidst så den gæve frimærkehandler på skinner, så public domain er der ikke tale om.
Netop i henhold til teksten, du linker til, gør vi os alle til forbrydere, hvis vi kopierer, -og det så viser sig, at arvingerne ikke har givet deres samtykke.

Det er ikke så forfærdeligt længe siden, herværende Forum indeholdt en lang og velbegrundet debat om det betimelige i, at EVP uden at vide det, lagde både tekst og billeder til en anden mands hjemmeside. "Den anden mand" havde ikke så meget som bedt om lov.

Jeg mener, det bør fremgå, på hvilke præmisser et så omfattende materiale finder vej til nettet. - I al skikkelighed og absolut uden at ville mistænkeliggøre nogen !

Bedste hilsener

Per

Glimrende regelsæt, Svend - men det indeholder ikke noget grønt lys for at kaste hele Tomassens bog på nettet. -Og det er ihvertfald ikke 70 år siden, vi sidst så den gæve frimærkehandler på skinner, så public domain er der ikke tale om.
Netop i henhold til teksten, du linker til, gør vi os alle til forbrydere, hvis vi kopierer, -og det så viser sig, at arvingerne ikke har givet deres samtykke.

Det er ikke så forfærdeligt længe siden, herværende Forum indeholdt en lang og velbegrundet debat om det betimelige i, at EVJ uden at vide det, lagde både tekst og billeder til en anden mands hjemmeside. "Den anden mand" havde ikke så meget som bedt om lov.

Jeg mener, det bør fremgå, på hvilke præmisser et så omfattende materiale finder vej til nettet. - I al skikkelighed og absolut uden at ville mistænkeliggøre nogen !

Bedste hilsener

Per

Hej Per.

Du skriver: ". . . at EVJ uden at vide det . . . " ----- Hvem lagde dette ud ???

Hilsen,

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Glimrende regelsæt, Svend - men det indeholder ikke noget grønt lys for at kaste hele Tomassens bog på nettet. -Og det er ihvertfald ikke 70 år siden, vi sidst så den gæve frimærkehandler på skinner, så public domain er der ikke tale om.
Netop i henhold til teksten, du linker til, gør vi os alle til forbrydere, hvis vi kopierer, -og det så viser sig, at arvingerne ikke har givet deres samtykke.

Det er ikke så forfærdeligt længe siden, herværende Forum indeholdt en lang og velbegrundet debat om det betimelige i, at EVP uden at vide det, lagde både tekst og billeder til en anden mands hjemmeside. "Den anden mand" havde ikke så meget som bedt om lov.

Jeg mener, det bør fremgå, på hvilke præmisser et så omfattende materiale finder vej til nettet. - I al skikkelighed og absolut uden at ville mistænkeliggøre nogen !

Bedste hilsener

Per

Hej Per.

Jeg kan se, at Du har været på "Forum" et par gange siden mit tidligere spørgsmål, men ... måske formulerede jeg mig ikke godt nok.

I en tråd om udlægning af hele bogværker på nettet uden (formentlig) forfatterens accept, skriver Du bl. a.

"Det er ikke så forfærdeligt længe siden, herværende Forum indeholdt en lang og velbegrundet debat om det betimelige i, at EVP uden at vide det, lagde både tekst og billeder til en anden mands hjemmeside. "Den anden mand" havde ikke så meget som bedt om lov." (Jeg kan se, at Du i mellemtiden har rettet EVJ til EVP).

Tillad mig en lille præcisering, da jeg nok føler, at ordlyden ovenfor et lidt kryptisk / måske kan opfattes lidt negativt i forhold til mig:

Er vi enige om, at det IKKE var EVP, der lagde en anden mands tekst ud, uden tilladelse ?

Hilsen,
Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

Uhada, ja - vi er meget enige, -ganske som vi var dengang.
"En fremmed mand" havde hentet en hel strækningsbeskrivelse med tilhørende fotos på EVP.DK uden tilladelse, og anvendt disse som sine egne. Den affære står for mig som eet af de mest stygge eksempler på internettets muligheder i forkert retning.
Det skulle da nødigt kunne misforstås, hvilket jeg heller ikke synes, man kan udfra min ordlyd i denne tråd. -Men enhver tvivl er forhåbentlig hermed ausradiert.

Per

Hej Per.

Tak for præciseringen.

Jeg mener selv, at jeg gør meget, for at spørge / indhente tilladelser først, inden jeg benytter andres materiale.

I hvor høj grad ordlyden kan misforstås ???? Mange af os har nok hørt i den offentlige debat, at der er adskillige "gamle" ord/udtryk, der i de senere år har skiftet 180 grader betydning. Et af de mest kendte er vel nok "bjørnetjeneste", der tidligere var en dårlig tjeneste, men i vore dage er blevet til en god tjeneste, man gør for andre. Da jeg var yngre -det er nogle år siden efterhånden- var klokken over tolv, når den var "godt tolv", men i vore dage bruger mange samme udtryk for tiden inden klokken tolv ! ! !

Således kan betydningen af ord skifte.

I dette tilfælde benytter man "uheldigvis" bøjninger af samme ord "at lægge, lægger, lagde, har lagt", både når man lægger navn til noget, lægger hjemmeside til noget, men også når man lægger en tekst ud på nettet.

Derfor var jeg lidt ked af sætningen "(...) at EVP uden at vide det, lagde både tekst og billeder til en anden mands hjemmeside. (...) Forklaringen kommer lige bagefter. "Den fremmede mand (...)". Alligevel: Er man ikke helt med på denne / disse sætninger, mener jeg, at man nemt kan få det forkerte indtryk.

Du har nu præciseret din mening med det skrevne, og det er jeg glad for.

Tak for det, og lad os ikke bruge mere af Forum´s plads på det.

Erik V. Pedersen.
Kystbanen venter :-) -- "siden" er stadig åben for ældre fotos.
http://evp.dk/index.php?page=kystbanen---kobenhavn-h---helsingor

Glimrende regelsæt, Svend - men det indeholder ikke noget grønt lys for at kaste hele Tomassens bog på nettet. -Og det er ihvertfald ikke 70 år siden, vi sidst så den gæve frimærkehandler på skinner, så public domain er der ikke tale om.
Netop i henhold til teksten, du linker til, gør vi os alle til forbrydere, hvis vi kopierer, -og det så viser sig, at arvingerne ikke har givet deres samtykke.

Reglerne er noget kringlede og vil sikkert blive forstået på mange måder. Men det var nu dem jeg kunne finde, og det jeg hæftede mig mest ved var, at en bog (som f eks Thomassens) skal være mindst 70 år gammel, for at andre kan anvende den frit uden at spørge. Den alder har - som du også selv skriver - bogen om Midtbanen ikke opnået endnu, så der er altså dømt rødt lys, hvis der ikke er givet samtykke.

Nu ligger bogen så i fuld udgave på en hjemmeside, hvor det kan være svært for andre at afgøre, om den der har "offentliggjort" bogen, også har de fornødne rettigheder. Hvad man eventuelt kan udsætte sig for, hvis man - i den tro at den er "lovligt tilgængelig" uden at være det - printer den ud til eget brug, vil jeg overlade til vinkelskrivere at afgøre.

--
Svend

Nu ligger bogen så i fuld udgave på en hjemmeside, hvor det kan være svært for andre at afgøre, om den der har "offentliggjort" bogen, også har de fornødne rettigheder. Hvad man eventuelt kan udsætte sig for, hvis man - i den tro at den er "lovligt tilgængelig" uden at være det - printer den ud til eget brug, vil jeg overlade til vinkelskrivere at afgøre.

Det med imaterielle rettigheder er noget fluffy noget. Ingen gør noget (og det skal man heller ikke, medmindre man har lyster i den retning) med mindre rettighedshaverne tager aktion (eller har overladt det til et firma at gøre det, som mange musikere har gjort det). Blot det at finde ud om hvem der egentlig har retten (den kan nemlig sælges/overdrages - blot ikke længere end 70 år udover forfatterens dødsdag) kan volde problemer. Med Midsbanebogen er det derfor "en satsning", som kan få omkostninger og det er navnlig kedeligt hvis hjemmesideredaktøren (ejeren) ikke er klar over det.

ER der nogen der kan fortælle om der er copi rigth eller andet på bogen jeg har også taget den ned fra nettet ophavsret syntes jeg heller ikke jeg ser

H.A.Olsen8

Bogen er helt sikkert omfattet af ophavsret (copyright), for den slags gælder automatisk, uanset om der står noget eller ej. For værker (bøger, malerier, skulpturer osv.) med kendt ophavsmanden gælder ophavsretten til og med 70-året for vedkommendes død. Peer Thomassen døde 14. maj 1988, så ophavsretten på hans bøger gælder til og med 31. december 2058 - altså et godt stykke ud i fremtiden.

Ved ukendt ophavsmand gælder ophavsretten til og med 70-året for offentliggørelsen. For fotografier uden værkshøjde gælder ophavsretten til og med 50-året for optagelsen, i det fotografier fra før 1970 dog er frie. For yderligere informationer kan henvises til lov om ophavsret.

Med venlige ophavsret-hilsner
Leif Jørgensen

ER der nogen der kan fortælle om der er copi rigth eller andet på bogen jeg har også taget den ned fra nettet ophavsret syntes jeg heller ikke jeg ser

Da forfatter er enført er der 70 år efter hans død..... og det forvaltes af arvingerne.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Faldt lige over dette klip på TV2 Lorrys hjemmeside: Midtbanen ;-)

--
[image] [image] [image]

Efter diverse opslag må det være (først) i 30erne.
Jordarbejdet mm blev vist færdiggjort, men sporoverbygningen kom jo aldrig-bortset fra HFHJs delvise genbrug ved omlægninhen.

Efter diverse opslag må det være (først) i 30erne.
Jordarbejdet mm blev vist færdiggjort, men sporoverbygningen kom jo aldrig-bortset fra HFHJs delvise genbrug ved omlægninhen.

Det vil altså sige, at man nåede at lave tracé og den slags, inden man opgav projektet ?
Hvor meget af det findes i dag ?

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Det vil altså sige, at man nåede at lave tracé og den slags, inden man opgav projektet ?
Hvor meget af det findes i dag ?

Hele traceen fra Hillerød til Frederikssund blev færdig, inkl broer. Fra Hillerød til Faurholm/Brødeskov eksisterer traceen selvfølgelig med HFHJ ovenpå. Ved Nr. Herlev, lige vest for Brødeskov station, på den anden side af vejbroen (vejen mellem Lynge og Faurholm) kan man se dæmningen, der viger fra nod sydvest, mens Frederiksværkbanen fortsætter på en ny dæmning vest på. Vest for Nr. Herlev, nord for vejen til Uvelse, findes en udgravning og en delvis intakt bro ude på marken. udgravningen er nesten helt opfyldt. Til Uvelse er baneanlægget nesten helt forsvundet, men efter Uvelse, ved Lystrup, passerer en mindre vej over en bro for midtbanen (der har aldrig kørt tog under broen - men den findes endnu). Derefter en del udgravninger og dæmningsrester mod Slangerup.

Noget lignende gælder Slangerup-Frederikssund. I store træk er der ikke forskel på reminicenser fra den ufuldstændige del af Midtbanen og de nedlagte dele mellem Ringsted og Frederikssund, bortset fra at DSB desværre aldrig nåede at opføre stationsbygningerne.

Broen ved Lystrup-Lindholm

[image]

--
Svend

@UTJ og Svend

Tak for jeres oplysninger, og billede :-)
Sådanne ting synes jeg er det sjove ved jernbaner.
Lidt ligesom man i Nykøbing Mors kan se rester af fortsættelsen af banerne på Mors.

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

På stækningen mellem Uvelse og Slangerup var der faktisk TO broer, den førte hhv. Lindholmvej og den private vej Pilevangen (privat vej) over Midtbanegraven. Broen der førte Lindholmvej over banegraven blev fjernet i efteråret 2012, men broen der fører Pilevangen over banegraven stadig eksisterer. Det var Banedanmark der ejede/stod for vedligeholdelsen af den nu fjernede bro, men hvem der ejer den anden ved jeg ikke.

I øvrigt finde der også en bro i Horns Herred mellem Landerslev og Lyngerup der fører en privat vej (Lille Lyngerupvej)over Midtbanegrave

http://hilleroed.lokalavisen.dk/bro-over-ingenting-skal-rives-ned-efter-85-aar-/2012080...

Der må tilføjes en rettelse i artiklen er visses i linket: Der står skrevet at det er en jernbanebro hvilket er forkert, idet broen førte vejen (Lindholdvej) over banegraven, derfor må vejen betegnes som en vejbro, efter min bedste overbevisning!

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Man har indtil for nylig, og muligvis stadigvæk, tydeligt ku se der hvor dæmningen mm forsatte sydvest på og hvor HFHJs spor fortsætter vestpå

Her er nogle fotos fra Brødeskov. [image] 25-07-10 Brødeskov [image] 25-07-10 Brødeskov

Når man følger omfartsvejen (Hovedvej 6) syd om Slangerup mod Fredriksund, vil man mellem rundkørslen og T-krydset, hvor 6´eren fortsætter mod nord, inde på venstre hånd kunne se rester af den aldrig brugte trace. Den er mest tydelig fra syd for Stensbjerggård og langs med Påstrupvej op til hovedvejen. For lægmand vil den ligne et alm. levende hegn, men entusiasten vil ved det samme kunne genkende den gamle trace.
I øvrigt er den gamle Midtbane utrolig spændende at følge gennem terrænet på hele dens tidligere strækning, da den det meste af vejen er blevet anlagt i meget kuperet terræn, hvorfor det er muligt utrolig mange steder stadig at se tidligere dæmnings/udgravnings arbejder. En del gamle broer/viadukter er også stadig bevaret.
Derudover har Sporvejsmuseet ved Skjoldnæsholm anlagt deres spor på den gamle trace.

På Toptop.dk har Kurt Kristensen lavet en folder netop omkring Midtbanen: http://www.toptop.dk/default.asp?ArticleOne=MID&ND=Midtbanen/XML&NF=A07jan2002

Der eksisterer også mange rester i selve Frederikssund og frem mod ovennævnte tracé i Slagerup. Lad os tage den fra Frederikssund mod Slangerup

1) Syd for perronnerne i Fr. Sund ses den gamle betonviadukt, som bruges til gang- og cykelsti over skinnerne fra Marbækvej til Vestervej

2) Gennemskæring/tracé fra Vestervej næsten frem til til Stagetornsvej, ligger parallelt mellem haverne på Vinkelvej og Vestervej

3) Gennmskæring/tracé fra Kornvænget i blød bue bagom Korshøj frem til genbrugspladsen ved rundkørslen på rute 211 ved Strandvangen.

4) Gammel betonbro "midt på marken" i 90 grader svinget på Oppe Sundbyvej syd for Sundylille

5) Gammel betonbro i hvor Sundbylillevej fører over, i S-svinget på Sundbylillevej mod Jørlunde. Ligger ved siden af motocross banen.

/Anders

Midtbane-eksperten Henning Petersen, der har gjort det en del i netop denne jernbane, har sendt følgende oplysninger om delstrækningen Frederikssund-Hillerød:

"
1908: Lovvedtagelse om banen

1919: Linieføringen fastlagt af besigtigelseskommissionen

Ca. 1921: Ekspropriationen starter - formentlig i Frederikssund

1922/23: Jord- og broarbejder påbegyndes på en 3 km lang strækning og
fortsætter i 1923/24

1924/25: Ingen arbejder

1925: Det vurderes, at opførelse af stationsbygninger i Uvelse og Favrholm
samt sporlægning Frederikssund-Hillerød vil koste ca. 600.000 kr. I 1928 er
disse arbejder anslået til at koste ca. 2,2 mill. kr.

1925/26: Jord- og broarbejder genoptages på en 7 km lang strækning mellem
Uvelse og Favrholm. Denne entreprise koster ca. 313.000 kr. og er næsten
fuldført året efter.

1928: Spor etableret til grusgrav nord for Oppesundby på den anlagte tracé.

1928: Banechef Flensborg udtaler : ”Statsbanerne har ingen Interesse for
denne Bane i Øjeblikket, og med den Udvikling, Trafikken paa vore Veje
tager, og som stadig gør Banernes Kaar vanskeligere, tror jeg, det vil være
umuligt, ja formaalsløst, at sætte noget ind paa Fuldførelse af det
midtsjællandske Baneprojekt.”.

1927/28-1928/29: Ingen arbejder

1929/30: Jord- og broarbejdet genoptages på en 3 km lang strækning syd for
Hillerød

1930/31: Sidste del af underbygningen udbudt i entreprise

30.1.1931: Fremlæggelse af erstatningsberegning for lodsejere i Hjørlunde og
Slangerup

1931/32: Underbygning og viaduktanlæg mellem Frederikssund og Hillerød er
færdigt

Juli 1932: Trafikminister Friis-Skotte udtaler til kommunerne: ”Pengene
stadig var til Raadighed, og at Arbejdet fremmedes i Forhold, som Arbejdet
ved Hillerød Station skred frem.”.

1932: Skinner til strækningen Frederikssund-Hillerød anskaffet (åbenbart
lagt på lager i Frederikssund)

Juni 1934: Fremlæggelse af erstatningsberegning for lodsejere i Oppesundby,
Hjørlunde, Slangerup, Uvelse, Nr. Herlev og Hillerød.

Marts 1936: Det nævnes at der er en ekstraarbejder beskæftiget mellem
Frederikssund og Hillerød

1940: Grusgravsporet i Frederikssund nedlægges.

Der var planlagt stationer i Slangerup, Uvelse og Favrholm. DSB ejede tilsyneladende stadig arealerne i 1993. Efter 1936 kommer skinnerne fra "Midtbanen" til strækningen fra Holstebro og sydpå og etableringen af Oddesundbroen (nye sporforbindelser til broen). I 1940 lægges skinner mellem Hyllinge og Fodby, formentlig fra det nedlagte grusgravspor i Frederikssund. Har man adgang til ældre målebordsblade kan der på disse ses rester "en gros" efter banen."

De gamle Midtbane-skinner på strækningen Næstved-Dalmose-Slagelse forsvandt forrige år ved omdannelsen af jernbanen til en stiforbindelse.

Mange hilsner
Lars

Hej Lars

Tak for de informationer, meget bedre kan det vist ikke gøre/forlanges :-)

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Hej Thomas og alle andre "Midtbaneinteresserede",

Sidste indlæg var for næsten et år siden, men hva...

Var på Historisk Atlas i 1945 i anden forbindelse, og blev overrasket:

Fint at følge Midtbanens trace fra Hillerød og til Ringsted, men det er overraskende at der er markeret med jernbanespor på en del af strækningen!
Fra Frederikssund og ud på broen, men igen fra Kr. Hvalsø og sydpå indtil kortet skiller ved Knudslund vest for Kværkeby. Underligt!

Jeg tænker nok som jer andre; hvordan ville det have set ud, hvis banen havde fået en fair chance.
Vel ingen tvivl om at den ville have haft gavnlig indflydelse på persontogene på Kystbanen, hvis godstrafikken kunne være sendt via Skibby!
Natekspressen kunne køre fra Norge og Sverige til Rødby udenom Hovedbanen.
HH-Færger med plads til mange vogne og biler (som Scandlines idag)kunne sørge for trafikken eller var blevet erstattet af en fast forbindelse HH.
Der havde måske været højshastighedstog med stop i Ringsted, for optagelse af passagerer fra København!
Der havde måske været dobbeltspor en del af vejen og S-tog fra Farum til Slangerup. Bysamfund var skudt op derud af...

http://historiskatlas.dk/

OK - Jeg går snart i seng - det er bedst at drømme der......z....zz...zzz..zzzz.zzzzz

Venligst

PED
Helsingør

Hejsa

Vedr den midtsjællandske jernbane, der fandt jeg lige en spændende side på nettet, ved ikke om der er nogen af jer forums brugere med interesse for denne bane har set siden før, men måske det kan have EVP's interesse..

http://midtbanen.dk/

--
Vh. D 826

Hejsa

Vedr den midtsjællandske jernbane, der fandt jeg lige en spændende side på nettet, ved ikke om der er nogen af jer forums brugere med interesse for denne bane har set siden før, men måske det kan have EVP's interesse..

http://midtbanen.dk/

-----------------

Jo, --det kunne den da, men uden at have læst alt, forstår jeg det som en afskrift / gengivelse af et P. Thomassen-arbejde. Jeg kunne såmænd også godt have lyst til at lægge mine "nedlagte fotos" fra Midtsjællandsbanen anno 1961 på en "side" -- Hvem ved -- det kommer måske en dag, men lige nu går det hele hurtigere, end jeg kan følge med til.

Måske efter Hobro-Løgstør, som blev forladt ret hurtigt og Dalmose-Skælskør, der vel lige nu er "i sin bedste alder".

Fotos m.v. modtages dog stadig gerne.

Erik V. Pedersen,
http://evp.dk/index.php?page=skalskor---dalmose

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Danske privatbaner

Signalposten

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak