Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Trykluftudstyr SNNB 3 ... en lille afstikker fra NSB-vogne

af UTJ, 5/2 2011, 18:47 (5042 dage siden) @ Jesper Reinfeldt

Men så kan jeg heller ikke nære mig længere. Svend og UTJ: Hvad med at ofre lidt tid på at gøre maskinen køreklar igen. Den skal da "bare" lige have ny kedelrør og så skal den da "bare" lige føres tilbage med vakumbremse så I ikke må køre med den. Den har stået inde siden 1980, så den er "lige" til at gå til.
Det ER meget nemmere at skrive her i, det ellers udmærkede, forum og underholdningsværdien af jeres bemærkninger i dette emne, er ret høj. Hvad ville I have gjort, hvis I havde været i vores sko i 1979??

Kære Jesper
Jeg er da så udmærket klar over at trykluftbremse blev et krav i begyndelsen af 1970'erne og SNNB 3 er ikke det eneste lokomotiv, der har fået påbygget TB. Man kan diskutere om en 'original kofanger' passer på et lokomotiv man moderniserer bremsen på, men du er da mere end velkommen til at være uenig. Det er da godt at du finder mine indlæg underholdende, men du bliver nødt til at acceptere at jeg har fuld forståelse for de vilkår I havde i slutningen af 1970'erne. Jeg kender godt hele Hermind-historien og har et billede af lokomotivet fra tiden før det kom til Skælskør - og det var ikke noget kønt syn. Og jeg tror at alle er med på at I har passet på 3'eren nede i Skælskør, det er lokomotivet da et levende bevis på, sådan som det ser ud nu.

Jeg har i et andet indlæg (anden diskussion) netop talt for at teoretikerne (jeg er nok en af disse frygtelige banditter) skal respektere praktikernes ønsker og vilkår, men det er ikke det samme som at jeg mener, at man skal tie. Jeg kan nemlig godt være uenig i forhold og alligevel værdsætte og påskønne den arbejdsindsats der er gjort og bliver gjort for at holde veterantog kørende - jeg ved at det ikke er nogen nem opgave.

Sidst men ikke mindst ville (det er nok på sin plads at understrege) jeg også hellere have set en fin velholdt veteranbane i Skælskør end det som nu bliver resultatet. At jeg ikke har tid til noget som helst praktisk mht. veterantog pt. er en helt anden sag.

Underholdende eller ej, det er min oprigtige mening.

UTJ


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak