Det er netop det der sker indenfor de næste 12 timer.

------------------------------------
.

Det gule Palæ, København Gb. -- 25. august 2016.
.

Se evt. meget mere på:

http://www.olsenbandenfanclub.de/news/dk_2014-10-14_det-gule-palae.php
.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=september-2016

.

Virkeligt ærgerligt hvis palæet bliver revet ned...

Det er nok så plum-pladder-råddent at det falder selv.

nok..?

Nold

Ja, det betyder at jeg ikke selv har været ude at stikke i træværket med min trofaste lommekniv, men sådan går det gerne med gamle træbygninger.

Virkeligt ærgerligt hvis palæet bliver revet ned...

Det er nok så plum-pladder-råddent at det falder selv.

nok..?

Tja, desværre en alt for typisk førstehåndsbedømmelse af gamle trækonstruktoner.
Jeg tror som sagt ikke at der er noget videre galt med det palæ. Men det står jo p.t. hen i det uvisse.

Mvh MSS

Hej Erik,

Jeg tror, du misforstår mig, for jeg har skam ikke noget imod, at nogen køber huset og flytter det til deres baghave, til Egebjerg eller til Rådhuspladsen for den sags skyld. Vil man derimod bevare jernbanehistorie, mener jeg som udgangspunkt, at der er mere vigtigt bruge de store summer, som en nedtagning og bevaring af "Det Gule Palæ" vil koste, på at bevare noget, der er typisk, end på at bevare noget, der er kuriøst. Signalhytten fra Holme-Olstrup og signalposten fra Frederiksberg, som begge befinder sig i Jernbanemuseets varetægt, giver eftertiden et langt mere retvisende billede af "hvordan tingene så ud", end tårnet fra "Det Gule Palæ". Det er ikke god formidling af jernbanehistorien at give eftertiden indtryk af, at jernbanens signalposter var bygget i en art oldindisk pagodestil. Og det vil være endnu dårligere formidling af jernbanehistorien at nøjes med tårnet alene. Bygningskompleket er, som du da også selv skriver, en helhed. Tårnet og kontordelen fungerede i sin tid i et tæt samspil med hinanden, ligesom sattionsbygningen og pakhuset på "vores" Øresundsvej station. At nøjes med tårnet vil være lige som at lade sig nøje med underste etage af en af de gamle BL-vogne som en illustration af, hvordan sådan én fungerede.

Hvis man ser på, hvad der ud fra devisen "hvor der er en vilje, er der en vej" er ofret af kræfter og penge på at "bevare" jernbanemateriel i tidens løb, som derefter er formuldet til skrot, er jeg tilbøjelig til ikke at give dig ret. Eksempelvis blev Fangel station i sin tid nedtaget og lagt på lager med henblik på genopførelse i "Den fynske landsby", men den er forlængst desintegreret og rådnet op. Man kan frygte det samme sker for Frederiksberg-posten, men her er der dog lidt håb endnu. Ligeledes er der i årevis af Jernbanemuseet og jernbaneklubberne brugt krudt og penge på at bjerge materielenheder, som både rigtignok fandtes bevaret hos "de andre", som var "meget gode at have på lager" og som "måske kunne bevares ad åre". Resultatet af den form for indsamling og "bevaring" har vi senest set under den store materieloprydning i 2013, hvor Jørgen Henriksen havde kronede dage på overkomplet materiel, der var indsamlet ud fra devisen: "Hvor der er en vilje, findes der ofte en vej", og som siden var gået mere ell4r mindre i opløsning. Havde man i stedet opereret ud fra devisen: "Hvor der er penge, findes der ofte en vej", havde man kunnet bruge de penge, som nu er spildt, på at restaurere noget mere af det historisk set bevaringsværdige materiel. Det er pengene, ikke viljen og bestemt ikke "frimærksamleri med dubletter", der styrer, hvad der i sidste ende bliver bevaret for eftertiden.

Ja, måske bliver der også penge til genopførelsen af Frederiksberg-posten en dag, og det kunne jo så passende blive de penge, som nogen vil bruge på at nedtage "Det Gule Palæ", så i hvert fald Frederiksberg-posten bliver reddet. At have hele to nedtagne store signalposter liggende på lager uden at have sikret sig penge til deres genopførelse, er i hvert fald både et forkælet spild af ressourcer og uforsvalig omgang med de historiske værdier. Men desværre tror jeg, at de "ildsjæle", der vil bevare "Tårnet", er bedøvende ligeglade med Frederiksberg-posten, hvis de i stedet kan få tilfredsstillet deres Olsen Bande-libido ved at bevare et minde om en film, hvor jernbanefolk beskrives som nogle halvsenile smålallende idioter. Ligeledes er det ude i hampen at ville bruge nogle millioner kroner på en halv bygning, blot for at den kan være et kommercielt blikfang uden større jernbanehistorisk værdi, mens bevaringsværdigt materiel går til.

At der kun er eet eksemplar af "Tårnet", gør det ikke i sig selv bevaringsværdigt, og at det er nu eller aldrig, er jeg ganske klar over. Af hensyn til at sikre de nødvendige ressourcer til at redde bevaringsværdigt materiel jf. ovenstående, håber jeg imidlertid, at det bliver aldrig, såfremt at det er midler til bevaring af jernbanehistorien, initiativtager påregner at få fingre i. Deres udmelding er nu ellers klart og tydeligt, at det drejer sig om at bevare filmhistorie, så hvis de i stedet kan få de filmhistoriske sponsorer til at støtte deres projekt, er det helt fint med mig. Det går ikke ud over jernbanehistorien.

Med vanlig hyggelig hilsen

Mrten

P.S. Jeg ser frem til endnu en omgang "Dagens fotos", for det er også en fremragende måde at bevare jernbanehistorien på, og eftertiden vil altid være dig og dine ligesindede taknemmelig for den indsats, som I gjorde på dét område, mens tid var.

Lige så vi kan se bygningen, det drejer sig om:

Med venlig hilsen
Mrten

"Sikken en reklameværdi!"

Ja, dér vil der helt bestemt blive lagt mærke til bygningen. Dens reklameværdi er dog formentlig lig nul, da der skal sælge rigtig mange kopier det det, bygningen skal reklamere for (Olsen Bande-filmene), før udgifterne til flytning og istandsættelse af herlighederne er dækket ind. Det er meget billigere at lave en vial markedsføring af filmene på internettet, og filmene er vel også efterhånden så kendte, at de så at sige "sælger sig selv".

Hvad angår bygningens mulige brug til mødelokaler, så bliver der jo netop etableret rigeligt af den slags i det nye byggeri i direkte tilslutning til kontorerne og til kantine/forplejning, toiletter etc. Havde det været hensigtsmæssigt med den slags indrettet i gamle jernbanebygninger, så havde DSB og BDk formentlig forlængst gjort brug af de mange nedlagte stationer og andre bygninger, der ligger rundt omkring. Det eneste eksempel herpå, som jeg umiddelbart kan erindre, er vist mødelokalet i kommandoposten i Kl, og det bruges vist ikke ret meget og kun meget lokalt.

Men som klubhus og kultsted for Olsen Bande-entusiaster, vil det være udmærket, hvis der kloakeres, lægges strøm ind osv. Centralapparat fra filmen får de dog ikke med, da alle de indendørs scener i "Det Gale Palæ" blev optaget i en kulisse et andet sted end i bygningen. Den vil kun være en tom skal.

Med venlig hilsen

Mrten

"I Guder" - hvor er det irriterende med alle de reklameindslag, inden man kommer til det, man gerne vil se.

Erik V.

Mulig løsning
https://adblockplus.org/

Ikke Reuter men Ritzau .... men det kommer ud på et. Forkert er det under alle omstændigheder

"Nabobygningen er der vist ingen planer om at redde."

Nu forstår jeg ikke ikke en hujende fis. "Det Gule Palæ" omfatter i min optik hele bygningskomplekset, dvs. både Godsbanegårdens Post F og Togekspeditionsbygningen ("nabobygningen"). Disse to dele af "palæet" er opført samtidig og fungerede i den daglige drift i et intimt samarbejde. De var også begge staffage til de filmscener, der blev optaget på stedet. Bygningerne er et fysisk sammenhængende hele og er i sagens natur malet i den samme flødegule farve - deraf navnet "Det Gule Palæ". Der mangler af "palæet" et nu forlængst nedrevet gult udhus samt det til filmoptagelserne opførte gule "kolonihaveskur" og det gule stakit. Disse to bygninger ville det have været relativt enkelt at rekonstruere, så hele miljøet fra filmen kunne genskabes, men nu vil man så kun bevare tårnet, dvs. kun en fjerdedel af det "Gule Palæ". Det virker mystisk. Har bevaringsentusiasterne mon overhovedet set filmen, fristes man til at tænke.

Med venlig hilsen

Mrten