DSBs materielstrategi, nu i revideret udgave (Trafikpolitik)
Hej,
så har Deloitte tygget sig gennem rapporten og som jeg læser det, så peger tommelfingeren noget nedad...
Læs selv på http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/bilag/418/1404448.pdf hvor der bl.a. skrives følgende på s. 31
Materiel: Variationerne på materielsiden vurderes ikke at være gyldige og aktuelle. Det skyldes flere forhold:
De tre arketyper er baseret på ufuldstændige markedsdata.
De tre arketyper forekommer at være defineret på baggrund af traditionelt definerede danske behov (særligt for så vidt angår fjerntogskategorien) fremfor på baggrund af det faktiske udbud på markedet.
Det forekommer på nuværende tidspunkt i processen for detaljeret at låse sig fast på overordnede krav til de forskellige togtyper, for eksempel at definere hvilke typer der har højt eller lavt gulv, dobbelt- eller enkeltdøre.
I den scenariedokumentation, som Deloitte har modtaget, foreligger der beregninger for et scenarie H/et ottende scenarie indeholdende dobbeltdækkertog til betjening af fjerntrafikken. Der fremgår ingen beskrivelse eller dokumentation af, hvorfor dobbeltdækkertog ikke indgår i de udvalgte scenarier.
Det bør drøftes, om indkøb med/uden vedligehold eller eventuelt udbud af operatørrollen, inklusive vedligehold og togmateriel,kunne indgå som scenarieparameter sammen med de tre øvrige (skift/ikke skift til Struer, materiel i timedriften, materiel i fjerntrafikken).
Der skal nok blive noget at snakke om, jeg sætter kaffe og popkorn over. Hvorfor ingen dobbeldækker tog til hele Danmark? Hvorfor gætte på om man kan få leveret noget der ligner gammeldags togsæt ude i fremtiden?
Hilsen Lars
p.s. og så lige IC4/2 rapporten for juli måned http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/tru/bilag/417/1404399.pdf