Viborg: Kommunen ønsker vej i banegraven (Generelt)
Vejen skal - hvis kommunens vilde og våde drømme bringes til udførelse - ligge hvor spor 1 forløber i dag. Gad vide om der bliver plads til - og behov for - stationsbygningen (og det fredede remiseområde)?
http://kommune.viborg.dk/Borger/Trafik-og-veje/Planer-for-veje-og-stier/Banevejen-ved-V...
Hhhmmm.....interessant. Jeg huserede som DSB-chef i Viborg (Ulstrup-Skive) fra 1. december 1992 til 31. december 1993 kl. 23.59½.
Diskussionen om anvendelsen af det overflødige sporareal bølgede på det tidspunkt internt i DSB.
Jeg var fortaler for, at man skulle lade togene køre i daværende spor 3 og 2 og frigøre arealet mellem spor 2 og hovedbygningen (nok nogle af de dyreste kvadratmeter i centrum af Viborg såvel dengang som i dag). Man kunne have lavet indkøbscenter, kontorer eller lignende. Boliger var udelukket pga den korte afstand til sporet. (I øvrigt en lidt hyklerisk umulighed når man påtænker, hvor mange boliger der i dag stadig liggere tættere på sporene end det ville have været tilfældet i Viborg.)
Jeg "tabte" og som man vil kunne se af det link, som Svend bringer, har der nu i over 20 år syd for Viborg station mellem spor 1 og (nuværende) spor 2 ligget et ubenyttet areal af stor værdi.
"Bedrevidende og bagstræberisk"? Måske.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort