Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Herlev station, godstrafik (Generelt)

af Bjarne Abel ⌂ @, 23/8 2014, 21:10 (3746 dage siden)

Jeg voksede op i Herlev og rent trafikalt var der ikke meget at se. Da linien befaredes af S-tog i dagligdagen.
Men Herlev station var et ret stort jernbanegods knudepunkt. Industrikvarteret Herlev- Skovlunde var landets største på den tid og mange anvendte jernbanen.

Stationen havde læssespor hvor de lokale industrier kørte ned og lossede og lastede jernbanevogne.
forskellige industrier sendte deres varer med DSB og deres lastbiler kørte til godsekspeditionen med varer til forsendelse over hele landet.
Nogle spor var indrettet således at vognbjørne kunne hente og afsætte vogne som på blokvogne blev kørt ud til de industrier som benyttede denne form.
Jeg var ansat i 1964-65 på Caldano Import på skovlundevej hvor vi fik sådanne vogne. Vi havde ikke spor så blokvognen blev stående ved rampen indtil vi meldte den klar.
Det kostede dengang kr. 600,- at få en vogn bragt på denne måde. Jeg fik kr. 160,- om ugen som arbejdsdreng på lageret.

Tilbage til Herlev godsekpedition.
Ved rampen holdt 3 - 4 lukkede godsvogne som læssedes til fyn og jylland. Ved rampen ud mod gaden stod anhængere som lastedes med banepakker og godt til Sjælland.

Stationen havde en DSB vognmand: Herlev godstransport v/ Arne Hansen som levede af at køre gods til og fra stationen.

DSB anhængerne blev hentet når dagen var slut og en Mo fra Frederikssundbanen kom ved 18,00 tiden og hentede stykgodsvognene til fyn og jylland.

Er der nogen der ligger inde med fotos eller sporplaner for Herlev station fra den tid hvor den var en af S-banens største godsstationer.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak