Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

RegioSprinter og Desiro i familie (Generelt)

af ulca, 23/8 2014, 09:49 (3752 dage siden)

I en anden diskussion omkring lokalbanetog kom vil ind på RegioSprinter og Desiro. Efterfølgende har jeg prøvet at google det førstnævnte, og fandt ud af en ting:

Desiro er ifølge flere kilder, prøv selv at google det, en videreudvikling af RegionSprinter og blev en overgang faktisk kaldt RegioSprinter 2, inden at man skiftede navnet.

Årsagen til navneskiftet kender jeg ikke, men flere steder tales der om at RegioSprinter var plaget af en række alvorlige børnesygdomme, så måske var årsagen til at Desiro fik dette navn at man ville undgå negative associationer.

I en anden debat har jeg nævnt, at nogen har kaldt RegioSprinter for en art letbanetog, hvilket tilsyneladende ikke er helt forkert: Visse af de sæt som kører for tyske baner har modtaget en opgradering/ombygning, som bl.a. omfatter centralkobling (ligner en Scharffenberg) i stedet for de almindelige træk tøj kendt fra de danske, samt diverse andre med et formål; at kunne få dem godkendt til at måtte køre i blandet trafik på de såkaldte "Strassenbahnen", hvad der mig bekendt svarer til sporveje på dansk.

RegioSprinter og Desiro i familie

af Niels Munch, 23/8 2014, 10:39 (3752 dage siden) @ ulca

Det er korrekt, at DESIRO havde arbejdstitlen RegioSprinter-2; begge togtyper var jo udviklet hos DUEWAG. Men især på grund af DBs ønsker og krav til nye, lette regionaltog fjernede "RegioSprinter-2" sig så meget fra etteren, at der reelt blev tale om et nyudviklet tog, som fik sit eget typenavn.

[image]
Siemens Desiro prototype, Prüfcenter Wegberg-Wildenrath 09.11.1999 (nm).

De RegioSprintere, der har centralkobling hhv. er udstyret til sporvejskørsel i h.t. BO-Strab, har haft dette udstyr fra "fødslen". Det drejer sig om de tog, der er leveret til Vogtlandbahn (VBG).

[image]
VBG RegioSprinter VT 42 i Neumark (hvor VBG har værksteder), 06.05.2008 (nm).

Togene, der kom til Dürener Kreisbahn (DKB), er ligesom LNJs født med puffer og skruekobling.

Alle producerede RegioSprintere har den kraftige magnetskinnebremse.

Se fartøjsportræt m.v. her: http://www.privat-bahn.de/RVT.html .


M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak