Hillerødbanen i st.for Nordbanen - hvornår - hvorfor? (Generelt)
Jeg tror blot at det er ren og skær historieløshed og et misforstået forsøg på logik som en eller anden laverestående funktionær har fundet på. Det er ikke noget som gør meget i praksis, men det er lidt latterligt når adskillige baner netop fører til Hillerød og at Nordbanen er et ganske specifikt navn for pågældende banestrækning.
Det kunne være sjovt at se, hvad den alm. dansker vil kalde banen? For det er vel ret relevant i forhold til trafikinformation.
Hvordan er Nordbanen mere specifik end Hillerødbanen? Mod nord er der to baner ud af København, begge med deres historiske nordlige endepunkt i Helsingør. Eller kunne lige så godt være banen nord ud fra Nykøbing Falster. Skal navnet være specifikt, skal den vel hedde København-Hillerød-banen?
PS: Jeg ved godt, at det er vigtigere, at trafikinformationen er ferrovialt korrekt frem for forståeligt, og at man ikke bør tage hensyn til manglende almen dannelse hos de rejsende.