Gulf tankvogn !
Hej Michael!
Av, GULF vogne i farver er en svær en, HVIS det skal være fremstillingsåret eller kort derefter.
Desværre skilte GULF OIL sig af med alle deres arkivalier, da de solgte deres tankvogne – de fyldte. Så det der er tilbage af dokumentation er fra DRM samt – heldigvis – de billeder diverse jernbanefotografer har taget samt selvfølgelig Scandias fabriksbilleder. Men de er jo alle i sort/hvid.
Den vogn du søger er jo en af de såkaldte ”selvbærende” vogne, hvor akslen var monteret på en konsol svejst til tanken. Det var – så vidt jeg lige kan finde ud af - i nummerserien 503 215 til 503 244.
De første vogne var ”sølv/ore”, og andre havde grå tank alle med det gamle logo. De fleste blev derefter ommalet i enten sort med rød/orange påskrift ”Gulf” eller senere igen i rød/orange tankfarve og med hvid påskrift, enten ”alene” eller i et muligvis marineblåt felt.
Jeg har vedhæftet et sorthvidt foto, det eneste jeg har fra noget efter indsættelsen og her må vi gætte farverne (igen). Men jeg tror at tanken er rød/orange, feltet marineblåt og firmanavn i hvidt.
Jeg er ikke i tvivl om, at du sikkert kan få tilsendt en masse foto i farver, men da er det jo i den næsten seneste bemaling. Så hvis du kan hjælpe fotograferne, må du specificere tidspunkt du ønsker meget mere.
Fabriks billeder finder du i øvrigt også her på ”Jernbanen” > ”Private vogne 1893-1966 optaget i DSB vognpark” > ”Danish American Gulf Oil”. Yderligere er der information at hente i Lokomotivet, se nyligt udsendt indeks.
God fornøjelse
Steff
--
Steffen Dresler