Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Gulf tankvogn !

af Michael Julsrud, Lindholm Sogn, 3/10 2010, 09:20 (5172 dage siden)

Hejsa

Søger farvebilleder af Gulf tankvognen Ze 503 240, som er bevaret ved LFB som DDSF 700 1 617.

Mvh.

Michael

Gulf tankvogn !

af Steff, 3/10 2010, 11:14 (5172 dage siden) @ Michael Julsrud

Hej Michael!

Av, GULF vogne i farver er en svær en, HVIS det skal være fremstillingsåret eller kort derefter.
Desværre skilte GULF OIL sig af med alle deres arkivalier, da de solgte deres tankvogne – de fyldte. Så det der er tilbage af dokumentation er fra DRM samt – heldigvis – de billeder diverse jernbanefotografer har taget samt selvfølgelig Scandias fabriksbilleder. Men de er jo alle i sort/hvid.
Den vogn du søger er jo en af de såkaldte ”selvbærende” vogne, hvor akslen var monteret på en konsol svejst til tanken. Det var – så vidt jeg lige kan finde ud af - i nummerserien 503 215 til 503 244.
De første vogne var ”sølv/ore”, og andre havde grå tank alle med det gamle logo. De fleste blev derefter ommalet i enten sort med rød/orange påskrift ”Gulf” eller senere igen i rød/orange tankfarve og med hvid påskrift, enten ”alene” eller i et muligvis marineblåt felt.
Jeg har vedhæftet et sorthvidt foto, det eneste jeg har fra noget efter indsættelsen og her må vi gætte farverne (igen). Men jeg tror at tanken er rød/orange, feltet marineblåt og firmanavn i hvidt.
[image]
Jeg er ikke i tvivl om, at du sikkert kan få tilsendt en masse foto i farver, men da er det jo i den næsten seneste bemaling. Så hvis du kan hjælpe fotograferne, må du specificere tidspunkt du ønsker meget mere.
Fabriks billeder finder du i øvrigt også her på ”Jernbanen” > ”Private vogne 1893-1966 optaget i DSB vognpark” > ”Danish American Gulf Oil”. Yderligere er der information at hente i Lokomotivet, se nyligt udsendt indeks.
God fornøjelse

Steff

--
Steffen Dresler

Gulf tankvogn !

af UTJ, 3/10 2010, 17:45 (5172 dage siden) @ Michael Julsrud

Hejsa

Søger farvebilleder af Gulf tankvognen Ze 503 240, som er bevaret ved LFB som DDSF 700 1 617.

Mvh.

Michael

Hvis det er til en opmaling af vognen kan jeg nok godt hjælpe - men det er ikke et farvebillede.....

Hilsener
Ulrik

Avatar

Gulf tankvogn !

af Michael Julsrud, Lindholm Sogn, 3/10 2010, 18:03 (5172 dage siden) @ UTJ

Hej Ulrik

Pt. er der ingen planer om at restaurere vognen. Men derfor er det jo ingen skade til at samle materiale sammen nu, til en eventuelt restaurering senere. Så har man det jo klart....

Mvh.

michael

Gulf tankvogn !

af OJK37, 6/10 2010, 08:12 (5169 dage siden) @ Michael Julsrud

Gulf tankvogn i farver - her et par stykker. Historien bag er, at Østsjællandske Jernbaneklub i 1976 fik sponseret smøreolier af Gulf og for at "reklamere" herfor foreslog ØSJK at man kunne "udstille" en GULF-tankvogn på Dalmose st., når der skulle køres mellem Slagelse-Sandved i forbindelse med byfesten.
Stor var forbavselsen, da vi hentede tankvognen (og HTJ C 35) i Slagelse og så at den var nymalet og revideret. Jeg aner ikke om "20 86 0701 217-5" i den bemaling var en enlig svale eller???
Billederne er ikke mine egne og der er intet anført på bagsiden; men tager jeg ikke meget fejl, så er det min gode ven Søren Jørgensen, der er ophavsmand (og han plejer ikke at have noget imod a hjælpe).
Og her er så billederne:
[image][image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak