Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Del 2 af turen går til Mecklenburg (Jernbanen i dag)

af Kai Bayer, 31/7 2014, 15:06 (3770 dage siden)

Minsandten om jeg ikke her til formiddag fik overført mine jernbanefotos fra mobiltelefonen, som jeg brugte under første del af besøget i Mecklenburg.

[image]

Som jeg fortalte i mit første indlæg om turen, så var udgangspunktet for opholdet en række stationer i det nordlige Mecklenburg, som er gengivet i Udo Kandlers bog "DDR Reichsbahn - Ende einer Ära".

Stationen Gallin på banen mellem Parchim og Karow var en af de tidstypiske stationer på denne strækning, ligesom Passow, som jeg viste fotos fra i første indlæg.
Her kommer et par fotos mere fra Gallin juni 2014.
[image]
[image]

I ovennævnte bog af Udo Kandler er der også et "hyggefoto" fra den lille by Lübz og den håndbetjente bom ved stationen. Brostensbelægningen og "hyggen" er væk i dag. Til gengæld lever beboerne måske et bedre liv. I hvert fald var der godt fyldt op på P-pladsen bag mig/overskæringen, for her var der bygget et nyt Lidl!!
[image]
[image]
[image]

På den levende del af jernbanen mellem Karow og Pritzwalk ligger endestationen Meyenburg. Her var der henstillet en lang række diesellokomotiver, heraf et med påskriften "Orientexpress".

Desuden så det ud til, at der ude ved en gammel remise holdt et damplokomotiv, som måske bruges til veterantogskørsel på banen.
Stationen i Meyenburg var sat nogenlunde i stand - mestendels fordi der nu boede en damefrisør i hovedbygningen!
[image]
[image]

En af de andre, nedlagte baner i området var banen mellem Hagenow Stadt og Zarrentin.
På nettet har jeg set fotos af stationen i Zarrentin med glade gæster på perronen, fordi man havde arrangeret spisning og togtur.

Desværre var forfaldet tydeligt at spore både i Zarrentin og i Wittenburg. Alligevel var der vedligeholdte armsignaler i begge ender af stationen i Wittenburg.
Først et foto fra Zarrentin.
[image]
Og så et par fotos fra Wittenburg.
[image]
[image]

Det hænder, at tyskerne selv opdager, at der stadig findes specielle jernbanemiljøer i bl.a. Mecklenburg, og derfor følger jeg næsten dagligt med i fotostrømmen på www. drehscheibe.online

Det var alt for denne gang.

Del 2 af turen går til Mecklenburg

af Kuscheltier58, Generelt, 31/7 2014, 17:14 (3770 dage siden) @ Kai Bayer

Nå så er der igen en der blev ramt af bacilus OSTALGI ;-)
Såfremt du er interreseret vil jeg anbefale dig at købe:
Die Baureihen V 100 der DR und DB
Arbeitstier und Alleskönner
Bahn Ekstra Video
GeraMond
110 Min.
Best. Nr 31519

Del 2 af turen går til Mecklenburg

af M Thomsen, 31/7 2014, 21:20 (3770 dage siden) @ Kuscheltier58

Må jeg i al venskabelighed påpege at den afbillede række lokomotiver ikke er diesellokomotiver, men ellokomotiver.

M Thomsen

Del 2 af turen går til Mecklenburg

af Kuscheltier58, Generelt, 31/7 2014, 21:36 (3770 dage siden) @ Kuscheltier58

Du har da så evig ret!! Sådan som jeg "læser" billederne her og i Udo Kandler`s bog så er det DDR - DR atmosfæren - der her er i højsæde og det er der en masse af på DVD`en om DR V 100.

Del 2 af turen går til Mecklenburg

af OD, Od ⌂, 31/7 2014, 21:48 (3770 dage siden) @ Kai Bayer

På den levende del af jernbanen mellem Karow og Pritzwalk ligger endestationen Meyenburg. Her var der henstillet en lang række diesellokomotiver, heraf et med påskriften "Orientexpress".

Desuden så det ud til, at der ude ved en gammel remise holdt et damplokomotiv, som måske bruges til veterantogskørsel på banen.
Stationen i Meyenburg var sat nogenlunde i stand - mestendels fordi der nu boede en damefrisør i hovedbygningen!
[image]
[image]

Der er sket lidt siden 2009 :-)
http://www.oledinesen.dk/danmark-arriva/?album=206&gallery=295&pid=9537

Mvh. Ole

Del 2 af turen går til Mecklenburg

af Kuscheltier58, Generelt, 31/7 2014, 21:59 (3770 dage siden) @ Kuscheltier58

Og for god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på at filmen om DR V 100 ikke lige stammer fra Mecklenburg. Tilgængæld viser den små sidebaner med V 100 med 1 eller 2 vogne. Filmen matcher billederne her på tråden og Udo Kandler`s bog.

Del 2 af turen går til Mecklenburg

af Kai Bayer, 31/7 2014, 22:11 (3770 dage siden) @ OD, Od

Ja, det skal jeg da love for, Ole !

Del 2 af turen går til Mecklenburg

af Stephan Aller, 2/8 2014, 13:39 (3768 dage siden) @ Kai Bayer

I vinters, da jeg havde en enkelt overnatning i det nærvedliggende "Eisenbahn Romantik Hotel" holdt de samme el-lokomotiver hensat på banegården. Derudover en PEG 798'er.

Hotellet kan bestemt anbefales og prisen er fornuftig, når man ønsker at nyde et par øl også :)

Stephan.


Skagensbanen 1890 - 1965
Skagensbanen 1890 - 1965

I 1965 kunne Skagensbanen fejre 75 års jubilæum og i den anledning udgav Jernbane-historisk Selskab dette hæfte. Heri fortælles grundigt om Skagensbanens første 75 år, hvor banen bl.a. blev ombygget fra smalspor til normalspor. Hæftet er på 64 sider og ændret til pdf-format.

Læs mere
DSB ME1507

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak